Mens vi ventede på “Retfærdigheden”
Viborgenserne kunne for et halvt århundrede siden smugkigge på Anker Hoffmans frodige granit-pige “Retfærdigheden” eller “Viborg-pigen”. Skulpturen, der er placeret på Stænderpladsen nær Vestre Landsret, blev bestilt til byen som en borgergave i anledning af byjubilæerne i 1950. Efter fem års arbejde var billedhuggeren færdig med sit arbejde, og som den første fik Folkebladets fotograf lov til at tage et billede af skulpturen til glæde for de forventningsfulde læsere, der havde bidraget til borgergaven.
Det var oprindeligt Hoffmanns plan at hugge en skulptur, der skulle gengive fru Justitia, retfærdighedens gudinde. Fru Justitia blev allerede i den romerske mytologiske tid fremstillet med vægten og sværdet i hånden og med bind for øjnene. Dermed signalerede hun, at retfærdighedens gudinde er blind overfor hvem, retfærdigheden øves, for retfærdigheden gælder for alle. Den retfærdige afgørelse fastsættes efter en møjsommelig afvejning efter, at alle lodder er fordelt på de to vægtskåle.
Anker Hoffmann mente, at Fru Justitia ville være et godt symbol på Viborgs status som et oldgammelt tingsted. Men undervejs i arbejdet meddelte komiteens bag borgergaven, at en skulptur af Justitia ikke var ønsket. Derfor måtte billedhuggeren ændre på sine planer. I stedet skabte Hoffmann en kvindeskikkelse, der udover retfærdighed også udstrålede en kvindelig frodighed og urkraft.
Han huggede bindet væk fra hendes øjne og indkaldte hele tre modeller, der, som han udtrykte det “havde hver deres fortrin”. Fru Justitias vægt og sværd erstattede billedhuggeren med en griffel og en lovsamling. Ændringerne af skulpturen faldt i god jord hos komiteens medlemmer, og lige siden borgmester Egon Lauritzen trak klædet af viborgpigen, har hun været en af byens mest kendte skikkelser.