Georg Saxild var magister i historie og blev ansat ved provinsarkivet i København. Fire år senere i 1896 kom han til Viborg som assistent på Provinsarkivet for Nørrejylland, der blev bygget i årene 1890-91 i italiensk nyrenæssance efter tegninger af Hack Kampmann.

Landsarkivar

Arkivloven bestemte, at arkivet skulle modtage arkivalier fra alle statslige embeder fra Skagen til Kongeåen, og arkivet fik herefter fra 1907 navnet Landsarkivet for Nørrejylland. Da arkivets leder, Jespersen, døde i 1897, blev Saxild chef for arkivet, og han var dets leder med titlen landsarkivar, indtil han valgte at gå på pension i 1929.

I Georg Saxilds tid steg mængden af arkivalier, og Saxild forsøgte forgæves at få arkivet udvidet, men han fik dog ansat flere arkivarer og arkivassistenter til at behandle de stadigt voksende arkivbunker, der blev indleveret fra hele Nørrejylland. Han var en anerkendt arkivar, og i 1919 udsendtes han af regeringen til de tidligere Dansk Vestindiske øer for at afhente deres arkivalier.

Viborg-borger

Men ikke alene var han en dygtig leder af Landsarkivet, Saxild blev også sin by en god og engageret borger. Han var levende interesseret i politik og folkelige rørelser. Han blev valgt som formand for en nystiftet venstrevælgerforening, og i 1900 blev han indvalgt i byrådet, hvor han havde sæde i ni år. Da venstre deltes i 1905, meldte Saxild sig hos det nystiftede parti Det radikale Venstre, og han var en slagfærdig og vittig deltager i politiske kampmøder. To gange var han opstillet til folketinget, dog uden at blive valgt.

Et begreb om Saxilds arbejdsevne får man ved at se på de mange poster, som han bestred, mange af dem på samme tid. Formand for Folkebogsamlingen for Viborg og Omegn, formand for det kommunale arbejdsanvisningskontor., bestyrelsesmedlem i Foreningen til gamle Bygningers Bevarelse og for Selskabet for jysk Historie, medlem af overskatterådet for Viborg amt, formand for Viborg Kunstforening og medlem af Stiftsmuseets bestyrelse.

Teknisk Skole

Af de mange tillidshverv satte han selv mest pris på formandskabet for Teknisk Skole, som han havde i mere end 25 år. Den lærde arkivar, der kunne holde fine historiske foredrag, var en glimrende taler, slagfærdig og underfundig, og trætte elever på Teknisk Skole kunne han få til at live op med anekdoter og en rask bemærkning i deres eget sprog.

Da Saxild blev 65 år, valgte han at gå af, og han og hans kone flyttede til Sorø, hvor de havde købt en villa og tilbragte deres otium. Fru Rigmor Saxild, der døde 1949 to år efter sin mand, var også meget udadvendt og delte sin hans interesser. Hun var i Viborg formand for Folkelig Universitetsforening og med i ledelsen af Dansk Kvindesamfund.

Af Svend Korup

Litteratur

Arne Lilholt: Kan De huske – ? Bind 4. Viborg 1983.

Viborg bys historie bind 2. Viborg Kommune 1999.

Personarkiv på Lokalhistorisk Arkiv for Viborg.