I sommeren 1955 tog 70 børn fra Viborg forskud på ferien. Allerede 9. juni var de – spændte og lidt betuttede – rejst med toget fra Viborg Banegård til Sjørring Station i Thy. Herfra rullede de videre med rutebilen det sidste stykke til Vorupøre, hvor Sct. Georgsgildet i Viborg havde indrettet en sommerlejr. I tre uger nød børnene friheden ved Vesterhavet med at boltre sig i klitterne og på stranden, hvor sol og vind gav dem appetit og ny energi.

Årets første gruppe af børn fra Viborg var et såkaldt svagbørnshold. Viborg Kommune betalte deres ophold, og børnene var udvalgte i et samarbejde mellem skolen og børnenes forældre. Ideen var, at børnene i tre uger skulle forkæles med frisk luft, natur og god mad. Intentionen lykkedes da også i de fleste tilfælde. Børnene blev vejet, når de kom, og igen når de skulle hjem, og hos mange var vægten forøget med flere kilo.

Den fredelige og smukke lejr ved Vorupøre var blevet indrettet af Viborg-Sct. Georgsgildet i 1946 i en tidligere radarstation, som tyskerne havde bygget under krigen. Pengene til indretning og drift skaffede gildet bl.a. via tipsmidler og overskud fra børnehjælpsdagene. Gennem hele sommeren var der liv i lejren. I juli og august var det Sct. Georgsgildets egne hold, som befolkede lejren, og med hvert af disse hold på 64 skolebørn, fulgte 6 spejdere og ledere. De voksne organiserede lege for børnene, f.eks. i 1955 en jagt på spritsmuglere som i Fy- og Bi-filmen ”Vester Vov-vov”, og de sørgede for at få tov spændt ud, når børnene skulle bade i havet. Resten af tiden gik med fri leg, og ellers var det de mange måltider i spisesalen, som blev husket. Økonomaen ved Østre Skole, fru Anna Fønnskov, stod med ansvaret for madlavningen, og hun sørgede hver dag for, at børnene fik rigeligt at spise.

For nogle af de mindre børn kunne tre uger væk fra far og mor måske føles længe, men i erindringen er Sct. Georgs lejren i Vorupør for mange viborgensere, der var børn i halvtredserne, kommet til at stå som en herlig sommeroplevelse.