Sct. Mathias Gade

Her lå Sct. Mathias kirke indtil 1529, men den tilhørende kirkegård eksisterede frem til omkring 1642, hvor Hjultorvet nu ligger. Hver gang der senere i forbindelse med nedrivninger, omlægning og nybyggeri er blevet gravet i dette område, så sent som i 1994 da Café Morville blev etableret, dukker der skeletter frem af jorden.

I Sct. Mathias Gade lå i senmiddelalderen en af Viborg fem byporte. På den tid var Sct. Mogens Gade og Sct. Mathias Gade byens to store hovedgader, og her lå også nogle af de største og bedste adels- og købmandsgårde, hvoraf mange blev ildens bytte under den store ildebrand i 1726.

Med bro, dæmning og den nye Randersvej i 1852 rykkede trafikken til Sct. Mathias Gade, og den blev yderlig forstærket, da banegården i 1896 gjorde Sct. Mathias Port til et trafikcentrum. Gaden blev byens mest befærdede forretningsstrøg. Pengeinstitutter, hoteller, caféer, værksteder, forretninger og fornemme beboelsesejendomme satte sit præg på den lange gade, og gamle bygninger blev revet ned og nye bygget. Arkitekt Søren Vig-Nielsen tegnede Folkebladets hus, restaurant West-end, Den Danske Bank (1925) og Generalkommandoen (1913). Kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann stod for opførelsen af Kreditforeningens nye bygning ved Sct. Mathias Port (1905) og det nuværende posthus (1918).

På Hjultorvet var der livlig torvehandel tilbage fra 1700-tallet og indtil 1938, hvor torvehandelen blev flyttet til Nytorv, men den vendte tilbage til Hjultorvet i 1992. Hjultorvets vartegn var i 37 år den karakteristiske telefonkiosk, som efter københavnsk forbillede blev rejst i 1917. Indehaverne var barbermester Dragheim og cigarhandler Thomsen. Den blev revet ned i 1954. Den motoriserede trafik satte sit præg på gaden, og Hjultorvet blev i en årrække holde- og parkeringsplads.

Gadens belægning fortæller sin egen historie om udviklingen, fra 1903 var Sct. Mathias Gade brolagt, i 1931 blev den asfalteret, i 1975 blev den flisebelagt og gjort til gågade, og det er stadig Viborgs travleste strøggade og gaden med de fleste pengeinstitutter, butikker og forretninger.

Billede 1: Materialhandel og tandteknik i Sct. Mathiasgade.
Billede 2: Sct. Mathiasgade med boghandel og handelsbanken.
Billede 3: Isenkram og urmager butik, Sct, Mathias Gade 66 og 68.

Sct. Mathias Gades trafik

Billede 1: Børnene løb ærinder i butikker eller gik bud med hatteæsker.

De fleste lave, gamle købstadshuse i byens hovedstrøg var revet ned, da fotografen omkring 1914 indfangede børnene, der enten gik bud med hatteæsker eller skulle gå ærinder i butikkerne. Bygningen bagerst var posthus indtil 1917. En enkelt gadelygte anbragt skråt over for biografen bag porten i billeders venstre side sikrede, at aftengæster kunne orientere sig. I begyndelsen af 1900-tallet overtog Sct. Mathias Gade gradvist rollen som byens hovedgade efter Sct. Mogens Gade. Viborg førende forretninger og hoteller blev placeret her, hvilket medførte en til tider kaotisk trafik indtil indvielsen af gågaden først i 1970’erne.

Billede 2: Arbejdsmænd asfalterer Sct. Mathias Gade en sommerdag i 1931.

Middelalderens byer er bygget til gående og til heste- og studekørsel. Størst var trafikken, når varer skulle bringes fra hus, og når oplandets bønder drog til byens torve på markedsdage eller besøgte købmandsgårdene. Gadeforløbet i de gamle byer er groet naturligt frem gennem århundreder, og i de fleste af Danmarks gamle byer kan gade og torve føres tilbage til byernes ældste tid. Fra 1903 var Sct. Mathias Gade brolagt, i 1931 blev den asfalteret, og i 1975 blev den flisebelagt gjort til gågade.

 

Billede 1: Menneskeforsamling ved Sct. Mathiasgade/Sct. Mikkelsgade i 1910
Billede 2: Gadefejer i gang med at ordne gaden på Sct. Mathiasgade/Hjultorvet.
Billede 3: Juleudsmykning i Sct. Mathiasgade 1920.