Sct. Mathias Kirke lå på norddelen af det nuværende Hjultorv, hvor fundamenterne er blevet opgravet ad flere omgange i det 19. århundrede. Den omtales første gang i 1304 under navnet Sancti Matei (Mattæus) og senere Sancti Mathie (Mathias). Kirken var en romansk stenkirke med skib, kor og apsis, og den har sammenlagt været 28,4 m lang. Kirkegården har nok strakt sig over hele torvet og ind under den museumsbygningen langs torvets nordside, hvor der også er fundet skeletter.

Sct. Mathias Kirke er omtalt i et brev fra den 10. marts 1304, hvor kirken får en gave på 1 mark penge fra Cecilie, enke efter forhenværende Marsk, Herr Jens Kalv. Som en del af den tidlige reformation i Viborg, gav kong Frederik 1. den 23. februar 1529 tilladelse til, at borgerne kunne benytte både sortebrødre- og gråbrødrekkirken som sognekirker og nedbryde de øvrige sognekirker og kapeller i byen. I mange af byens gamle huse kan vi genfinde nogle af kvaderstenene, og vi må formode, at de middelalderlige sognekirker i flere år har ligget hen som veritable stenbrud. Efter reformationen skal området være skænket til byen af kong Christian 3., hvilket kom frem i 1579, da kong Frederik 2. var ved at bortgive en del af samme kirkegård. Måske anlægges Hjultorvet på den tidligere kirkegård allerede under Christian 3., men noget tyder på det skete senere. Således omtales byens torve i forbindelse med anlæggelsen af Nytorv i 1584, og her nævnes kun Gammeltorv (Domkirkepladen). Det antyder, at Hjultorvet først blev udlagt som torv efter 1584. Efter etableringen af torvet gik dets fortid gik ikke i glemmebogen. I 1641 og 1642 omtales Hjultorvet som Sct. Mathias Kirkegård i regnskaberne fra Sortebrødre Kirke.

Kendskabet til selve sognekirken Sct. Mathias og den tilhørende kirkegård byggede indtil udgravningen i foråret 1999 alene på oplysninger fra den antikvarisk interesserede murermester Chr. Gullev (1806-98). Når der var et byggearbejde i gang i Viborg, og man stødte på gamle fundamenter, mure m.v. mødte murermesteren op, tegnede og lavede opmålinger. Lad os se hvad Gullev skriver om kirken i 1862:

St. Mathiaskirkes Grund kom tilsyne 1861 og blev opgravet. – Adskillige Stykker af samme kirkes grund bleve i Aaret 1829 opgravne paa den nordre Side af Kirken og har formodentlig været et Kapel, hvis Størrelse i Grunden har været 11 Alen på hver Kant. Den østre Ende af Kirken er opgravet 1817, de øvrige Fundamenter af Kirken i 1861 i en Dybde af 2 Alen og en Længde fra Vest til Øst af 50 Alen, samt en Brede af 15 Alen. På Kirkens sydlige Side har været Indgang, hvortil saaes tydelige Spor. Bemeldte Kirke har været uden Taarn. – mod den vestre Gavl har været tvende Støttepiller. – Af dens Ruiner fandtes ei noget Spor, der kunne hentyde paa, at Kirken har havt Hvælvinger, og derfor vist været en Kirke med Bræddeloft. – Adskillige smaa Zirater (pynt) af Bly og Messing, som have været anbragt på Ligkister, fandtes ved samme lejlighed. – En Grund udenfor Kirken på vestre Side i retning af Syd og Nord er tidligere funden og har sandsynlig tjent til grund for Brandmuren om Kirkegaarden.

Resultaterne er samlet i en tegning fra 1862. Kirken fremstår hér som en såkaldt gotisk langhuskirke på 31,5 x 9,5 meter, hvor kor og skib er lige brede, ganske som vi kender det fra Sortebrødre Kirke, i middelalderen klosterkirke for Sortebrødrene.

Endvidere var der våbenhus på sydsiden og et kapel eller sakristi på nordsiden. Det var Gullev plan, der dannede baggrund for arkitektens planer for torvet og kirkeskulpturen. Området, der i første omgang blev afdækket og undersøgt, svarede derfor nøje til udstrækningen og placeringen af Sct. Mathias Kirke, som Gullev i 1862 mente, at den havde set ud.

Den arkæologiske undersøgelse i 1999 kunne dog slet ikke bekræfte Gullevs påstand om, at Sct. Mathias Kirke havde været en langhuskirke. Den viste sig, som allerede nævnt, at kirken i stedet havde været en romansk stenkirke med skib, kor og apsis - ganske som vi kender det fra andre af Viborgs middelalderlige sognekirker og fra sognekirkerne ude i det omliggende landskab. Det er ikke den eneste gang, at museets arkæologer har set Gullev over skulderen, og fundet ud af, at hans grundplaner ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.

Midt i området blev der i 1944 bygget et civilt beskyttelsesrum med tre betonkupler (type 1B), som stort set fjernede alle spor af kirkens skib og en del af kirkegården. Tilskuere ved udgravningskanten har fortalt, at de huskede lastvogne fulde af jord, knogler og kranier, som blev kørt ned i Søndersø. I dag må vi undskylde det store hastværk, der ikke levnede tid til en eneste opmåling eller skitse, med at det skete midt under en verdenskrig. De sørgelige rester i hjørnerne af udgravningen var dog nok til, at vi kan danne os et ganske godt billede af den gamle sognekirkes grundplan.

I den sydlige del af feltet, ned mod Sct. Mathias Gade, blev der fundet tre stolpespor med en diameter på ca. 0,80 m. Et stolpehul er det, der bliver tilbage, når en stor stolpe bliver trukket op og hullet efter den fyldes med mørkere jord. Foruden de tre store stolpehuller, der står på række med to meters mellemrum, blev der spredt på området fundet tre mindre stolpe eller pælehuller. Det er oplagt at sætte stolpehullerne i forbindelse med en ældre trækirke.

Ved flere undersøgelser i landsbykirker har man fundet spor af en ældre trækirke direkte under den yngre stenkirke. Andre steder f.eks. i Lund har man, ganske som i Viborg, fundet stolpehullerne efter de ældre trækirker ude på kirkegården. Også to store grøfter blev fundet. De har ødelagt ældre skeletter, måske begravelser som er blevet anlagt, da man benyttede trækirken. Grøfterne har nok skullet rumme fundamenterne til en stenkirke, men uvist af hvilke grunde bliver den ikke bygget lige der.

 

Andre udgravninger

Fundamenter til stenkirken er også blevet påtruffet ved opgravninger i 1817, 1829 og 1861. I forbindelse med nedgravning af elledninger i 1991 blev der lokaliseret spor henholdsvis en muret grav og skeletdele ca. 0,60 m under belægningen. Ved en undersøgelse i 1994 blev der udfor Hjultorvet 4 registreret 70 begravelser fra Sct. Mathias kirkegård.

Undersøgelsen viste, at der efter reformationen er foretaget en afgravning af kirkegårdsfylden i dette område på hen ved 1 meter, hvorefter torvet er udlagt. En sådan afgravning har sandsynligvis fjernet det øverste lag af begravelser. De bevarede grave dateres ud fra armstillinger og gravtyper til tidlig- og højmiddelalder. I en af gravene fandtes et lille oprullet blystykke med runeindskrift.

Ved undersøgelsen i 1999 på Hjultorvets nordlige del blev der registreret 169 begravelser fra Sct. Mathias kirkegård, samt tre stolpehuller efter en mulig stavkirke og resterne af en stenkirke. Udgravningen viste en overraskende stor variation i gravtyperne. Ved en undersøgelse i 1999 forud for etableringen af ”Byens Træ” blev der registreret 18 begravelser fra Sct. Mathias kirkegård. Ved en undersøgelse langs sydsiden af torvet i 2011, blev fundet spor af flere begravelser og selve kirkegårdens afgrænsning mod Sct. Mathias Gade. Yderligere spor af begravelser blev påtruffet i 2015, da der skulle etableres et nyt juletræsfundament.

Kilder

VSM 09793 Hjultorvet, Sct. Mathias Kirkegård Syd. Rapporter for prøvegravning og udgravning forud planer om opførelse af spildevandsbassin; VSM 10297 Hjultorvet, Sct. Mathias Kirkegård. Rapport for udgraving forud for fundament til ny juletræsfod.