Sct. Mathias kirke lå midt på det nuværende Hjultorv, hvor fundamenterne blev opgravet i flere omgange i det 19. århundrede. Den omtales første gang i 1304 under navnet Sancti Matei (Mattæus) og senere Sancti Mathie (Mathias). Kirken bestod af et udelt langhus med to kraftige stræbepiller ved vestgavlen. Den havde to tilbygninger, et sakristi eller kapel på nordsiden og et våbenhus mod syd. Kirkegården har nok strakt sig over hele torvet og ind under det nuværende Stifts Museum, hvor der er fundet skeletter.

Sct. Mathias kirke er omtalt i et brev fra den 10. marts 1304, hvor kirken får en gave på 1 mark penge fra Cecilie, enke efter forhenværende Marsk, Herr Jens Kalv. Den 22. februar 1529 gav Frederik den I tilladelse til, at den kunne nedrives ligesom de andre kirker i Viborg. Viborgenserne har forstået at holde sig til, den katolske biskop Jørgen Friis beretter, at borgerne den 17. marts “nu i disse dage” nedbrød kirkerne. I mange af byens gamle huse kan vi genfinde nogle af kvaderstenene, så for en tid har sognekirkerne ligget hen som veritable stenbrud. Efter reformationen blev området skænket til byen af Christian III og udlagt til det, vi kender som Hjultorvet. Helt i glemmebogen er torvets fortid dog ikke gået. I 1641 og 1642 omtales Hjultorvet som Sct. Mathias kirkegård i regnskaberne fra Søndersogns kirke.

Kendskabet til selve sognekirken Sct. Mathias og den tilhørende kirkegård byggede indtil udgravningen i foråret 1991 alene på oplysninger fra den antikvarisk interesserede murermester Chr. Gullev (1806 – 1898). Når der var et byggearbejde i gang i Viborg, og man stødte på gamle fundamenter, mure m.v. mødte murermesteren op, tegnede og lavede opmålinger. Lad os se hvad Gullev skriver om kirken i 1862:
St. Mathiaskirkes Grund kom tilsyne 1861 og blev opgravet. – Adskillige Stykker af samme kirkes grund bleve i Aaret 1829 opgravne paa den nordre Side af Kirken og har formodentlig været et Kapel, hvis Størrelse i Grunden har været 11 Alen på hver Kant. Den østre Ende af Kirken er opgravet 1817, de øvrige Fundamenter af Kirken i 1861 i en Dybde af 2 Alen og en Længde fra Vest til Øst af 50 Alen, samt en Brede af 15 Alen. På Kirkens sydlige Side har været Indgang, hvortil saaes tydelige Spor. Bemeldte Kirke har været uden Taarn. – mod den vestre Gavl har været tvende Støttepiller. – Af dens Ruiner fandtes ei noget Spor, der kunne hentyde paa, at Kirken har havt Hvælvinger, og derfor vist været en Kirke med Bræddeloft. – Adskillige smaa Zirater (pynt) af Bly og Messing, som have været anbragt på Ligkister, fandtes ved samme lejlighed. – En Grund udenfor Kirken på vestre Side i retning af Syd og Nord er tidligere funden og har sandsynlig tjent til grund for Brandmuren om Kirkegaarden.

Resultaterne er samlet i en tegning fra 1862. Kirken fremstår hér som en såkaldt gotisk langhuskirke på 31,5 x 9,5 meter, hvor kor og skib er lige brede, ganske som vi kender det fra Søndersogns kirke, i middelalderen klosterkirke for Sortebrødrene. Endvidere var der våbenhus på sydsiden og et kapel eller sakristi på nordsiden. Det var Gullev plan, der dannede baggrund for arkitektens planer for torvet og kirkeskulpturen. Området, der i første omgang blev afdækket og undersøgt, svarede derfor nøje til udstrækningen og placeringen af Sct. Mathias kirke, som Gullev i 1862 mente, at den havde set ud. Senere blev udgravningsfeltet udvidet lidt i nordlige retning, så vi kunne afdække hele fundamentet til kor og apsis (af græsk hapsis som betyder runding).

Midt i området blev der i 1944 bygget tre beskyttelsesbunkere, som stort set fjernede alle spor af kirken og kirkegården. Tilskuere ved udgravningskanten fortalte, at de huskede lastvogne fulde af jord, knogler og kranier, som blev kørt ned i Søndersø. I dag må vi undskylde det store hastværk, der ikke levnede tid til en eneste opmåling eller skitse, med at det skete midt under en verdenskrig. De sørgelige rester i hjørnerne af udgravningen var dog nok til, at vi kan danne os et ganske godt billede af den gamle sognekirkes grundplan.

Før vi kommer til stenkirken, skal nogle spor af en ældre kirke nævnes. I den sydlige del af feltet, ned mod Unibank, blev der fundet tre stolpespor med en diameter på ca. 0,80 m. Et stolpehul er det, der bliver tilbage, når en stor stolpe bliver trukket op og hullet efter den fyldes med mørkere jord. Foruden de tre store stolpehuller, der står på række med to meters mellemrum, blev der spredt på området fundet tre mindre stolpe eller pælehuller. Det er oplagt at sætte stolpehullerne i forbindelse med en ældre trækirke. Ved flere undersøgelser i landsbykirker har man fundet spor af en ældre trækirke direkte under den yngre stenkirke. Andre steder f.eks. i Lund har man, ganske som i Viborg, fundet stolpehullerne efter de ældre trækirker ude på kirkegården. Også to store grøfter blev fundet. De har ødelagt ældre skeletter, måske begravelser som er blevet anlagt, da man benyttede trækirken. Grøfterne har nok skullet rumme fundamenterne til en stenkirke, men uvist af hvilke grunde bliver den ikke bygget lige der.

Af Jesper Hjermind

Senere udgravninger

I forbindelse med nedgravning af elledninger i 1991 blev der lokaliseret spor henholdsvis en muret grav og skeletdele ca. 0,60 m under belægningen. Ved en undersøgelse i 1994 blev der udfor Hjultorvet 4 registreret 70 begravelser fra Sct. Mathias kirkegård. Undersøgelsen viste, at der efter reformationen er foretaget en afgravning af kirkegårdsfylden i dette område på hen ved 1 meter, hvorefter torvet er udlagt. En sådan afgravning har sandsynligvis fjernet det øverste lag af begravelser. De bevarede grave dateres ud fra armstillinger og gravtyper til tidlig- og højmiddelalder. I en af gravene fandtes et lille oprullet blystykke med runeindskrift.

Ved en undersøgelse i 1999 på Hjultorvets nordlige del blev der registreret 169 begravelser fra Sct. Mathias kirkegård, samt tre stolpehuller efter en mulig stavkirke og resterne af en stenkirke. Fundamenter til stenkirken er også blevet påtruffet ved opgravninger i 1817, 1829 og 1861. Udgravningen viste en overraskende stor variation i gravtyperne. Ved en undersøgelse i 1999 forud for etableringen af ”Byens Træ” blev der registreret 18 begravelser fra Sct. Mathias kirkegård.

Kilde

VSM 09793 Hjultorvet, Sct. Mathias Kirkegård Syd, Viborg sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130815-239 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/VSM-0015. Rapport for prøvegravning forud planer om opførelse af spildevandsbassin