Gaden er opkaldt efter Sankt Magnus og hører til den ældste og bedst bevarede del af Viborg, fuld af gamle historiske bygninger, som er beskrevet i flere bøger.

Af markante huse kan nævnes nr. 1, “Den Gamle Latinskole”, bygget af murermester J. G. Hödrich i 1731.

Nabobygningen (nr. 3) er “Samuel Gerbers Gård”. Gerber var storkøbmand og fik i 1654 bevilling til at drive vinhandel og havde også en vinstue, “Paradis”, som var tidens fornemmeste. Begge ejendomme ejes i dag af kommunen.

Overfor ligger “Morvilles Gård” opført i 1797 af bygmester Villads Stilling, navngivet efter amtsforvalter N. C. Morville, der købte den i 1830. I 1906 blev den overtaget af svigersønnen, mineralvandsfabrikant von Sprechelsen, og hans enke boede der indtil 1947.

“Hauchs Gård” (nr. 7) er fra o. 1530, delvis opført af munkesten fra de nedrevne middelalderkirker. Den er opkaldt efter familien Hauch, som ejede den i mere end 50 år, tilbage fra 1786.

“Willesens Gård” (nr. 9) med kamtakket gavl bærer årstallet 1520 og er opkaldt efter mølleejer Willesen, som overtog gården i 1884.

“Den Gamle Præstegård” (nr. 11) var i 1700-tallet bolig for præster. En morgenstjerne på toppen af kvisten stammer fra en tid, hvor den var vægtergård.
Hvor “Zartmanns Gård” ligger (nr. 26), lå Sct. Mogens kirke, der blev revet ned i 1529. Gården bærer navn efter præsten H. C. Zartmann, der flyttede ind i 1791, og den var i familiens eje indtil 1885. I dag ejes den af andelsboligforeningen “Kringlegården”, der kendes på “kringleskiltet”.
“Ursins Gård” (nr. 32) er opkaldt efter stiftsprovst M. R. Ursin, som boede her indtil sin død i 1854. Han er kendt for sin bog om “Stiftsstaden Viborg”.
“Karnapgården” (nr. 31) med sin fremspringende kamtakkede karnap er nok gadens mest fotograferede bygning. Den er bygget af en blanding af granitkvadre og munkesten fra gamle kirkeruiner. Sidefløjen bærer årstallet 1643. I 1701 blev gården købt af biskop Henrik Gerners enke og siden overtaget af sønnen, som var borgmester i 25 år. I mange år var den bolig for højtstående embedsmænd.
Ejendommen nr. 36 blev i 1872 købt af militærlæge Hagn, og den var i mere end 75 år i slægtens eje. I smedejernsgelænderet ved stentrappen ses en æsculapslange, lægekunstens symbol.

Ejendommen nr. 38 er ældgammel, muligvis har den været gildegård. I 1867-1875 var her indrettet et militært sygehus. Gården tilhørte i mere end 75 år familien Paludan og er meget velholdt.

Billede 1: Willesens Hus, Sct. Mogensgade 9
Billede 2: Skomagerforretning i Sct. Mogens Gade.
Billede 3: Antikvitetsbutik i Sct. Mogensgade 3.