I 1935 blev der afholdt en udstilling i rådhusets festsal. Udstillingens indhold var den lokale kunstner Joakim Skovgaards efterladte skitsebøger, studier og udkast til malerier og andre arbejder. Årsagen var, at byen ønskede at hædre Joakim Skovgaard, der i årene 1901-1906 havde arbejdet på udsmykningen af den nyopbyggede Viborg Domkirke. Udstillingen på rådhuset blev grundlaget for det netop stiftede Skovgaard Museum, som kom til at rumme værker af hele kunstnerslægten Skovgaard samt malere fra kredsen omkring den.Skovgaardfamilien havde givet sin store samling som gave til byen på betingelse af, at samlingen skulle ophænges i “passende ramme”. Disse værker skulle nu indsamles til museet, der først åbnedes i 1937. Museet rådede i starten over den gamle, lille telegrafbygning, der lå ved siden af Stiftsmuseet i Domkirkestræde. Man måtte køre på lavt blus, for tilskuddene var ikke store.

Det begyndende økonomiske opsving omkring 1960 gav byen større økonomiske handlefrihed, og den nye museumslov fra 1958 åbnede ligeledes op for forandringer for museet. I 1962 blev Harald Ditzel ansat som leder af Skovgaard Museet, der samtidigt flyttede til Samuel Gerbers Gård, Sct. Mogens Gade 3. I 1981 løstes museet pladsproblemer. Viborg Stiftsmuseum flyttede fra det gamle rådhus ved Domkirkestræde til dets nuværende placering på Hjultorvet, og Skovgaard Museet rykkede ind i den smukke, gamle rådhusbygning på Domkirkepladsent.

Skovgaard Museets samlinger belyser kunstnerslægten Skovgaards historie, Domkirkens historie og maleriets , billedhuggerkunstens og kunsthåndværkets historie i Danmark fra 1830 til 1960.

Skovgaard Museets grafiske samling, der er åben for studiebesøg og rummer tegninger og grafik fra 1800 til i dag, kan ses ophængt på mere end 20 steder i Viborg.

Af Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen

Den faste samling

Den faste samlings omdrejningspunkt er Skovgaard familien. P.C. Skovgaard (1817-1875) var guldalderens fremmeste repræsentant for det nationalromantiske landskabsmaleri. Sønnerne Joakim Skovgaard (1856-1933), der står bag udsmykningen af Viborg Domkirke, og Niels Skovgaard (1858-1938) arbejdede ligeledes med landskaber. Deres udgangspunkt var i højere grad symbolismen og modernismens gennembrud. Samlingen rummer fremragende eksempler på landskabsmalerier og billeder med religiøse og mytologiske motiver.

Kredsen omkring Skovgaard familien er også repræsenteret på museet med eksempelvis Niels Larsen Stevns, Viggo Petersen og Thorvald Bindesbøll. Det Grafiske Arkiv Arkivet rummer, ud over blade tegnet af Skovgaard familien, tegninger af P.C. Skovgaards kunstnerkollegaer Lorenz Frølich og Th. Lundbye. Der er talrige studier til Domkirkens dekorationer af Niels Larsens Stevns og Thorvald Bindesbøll. Tyngden i det Grafiske Arkiv er omkring 20.000 blade af moderne grafik og tegninger. Her kan nævnes Mogens Bøggild, Povl Christensen, Gottfred Eickhoff, Jytte Rex og Svend Wiig-Hansen.