Født: 02-12-1882 — Død: 29-06-1971
Barbara Skrzypczak er et eksempel på gruppen af Viborgs forskellige tilflyttere. Hendes tilknytning til byen skete dog under tvungne omstændigheder – nemlig som flygtning fra 2. verdenskrigs rædsler.
Barbara var født i Polen, i byen Krzycko, som et af syv børn af en godsforvalter. Som ung blev hun gift med sin mand Stanislaw og arbejdede nogle år på en dampmølle i Poznan, hvorefter hun fik sin egen manufakturforretning. I 1928 flyttede Barbara og Stanislaw til Gdynia, hvor Stanislaw blev overmøller på en rismølle, og familien fik sit eget hus. Barbara passede sin forretning sammen med sin datter.
1. september 1939 invaderede Tyskland Polen, og Sovjetunionen fulgte hurtigt efter. Den 2. verdenskrig var i gang, og bl.a. seks millioner polakker (halvdelen jødiske) mistede livet under krigen. En nat i foråret 1945 måtte Barbara og datteren Marta flygte, mens Stanislaw var på arbejde. Deres bagage begrænsede sig til en smule tøj og et ikon med jomfru Maria og barnet.
På vej mod Gdynias havn passerede Barbara og Marta de døde ofre for bomberegnen, som lå i gaderne. Fra Gdynia kom de med en lille fiskerbåd til øen Hela. Her lykkedes det dem at få plads på et kæmpestort fragtskib, som var stuvende fuld af polske og tyske flygtninge. Skibet bragte dem til København påskedag 1945.
60 af flygtningene blev sendt videre til Skjern, hvor Marta og Barbara boede på en skole indtil tyskernes kapitulation. Herefter deltes tyske og polske flygtninge, og Barabara og datteren kom videre til andre lejre. Efter et ophold i Borrislejren kom de til Fuglsølejren og Benzon Slot ved Grenå, inden de endte på Folkekuren ved Hald. Skønt det var trange vilkår, huskede Barbara senere tilbage på opholdene i de danske lejre med overvejende tilfredshed. Særligt tydeligt stod mindet om en juleaften i Folkekuren, hvor de fik serveret karpe – den traditionelle polske julespise.
Barbara og Marta fik arbejde i Bækkelund, og senere kom de til at arbejde på Statshospitalet – Barbara i vaskeriet indtil hun blev 76 år. I 1946 flyttede mor og datter ind i en lejlighed i Jyllandsgade i Viborg, og senere flyttede de til Skansebakken. Barbara faldt godt til i Viborg og nød at følge med i kongehusets færden. Det eneste livslange problem i forhold til Danmark var sproget, som hun nok kunne læse og forstå, men havde svært ved at tale.