Søvejen fra Hald til Dollerup 1907 set fra syd.

Det ældre par kan komme fra Bækkelund Trinbrædt og være på vej til en festlighed i Dollerup. Men kisteklæderne kan godt være taget fra til en skovtur. Spadsereantræk har de to nok ikke haft. Gennem hele 1800-tallet og frem til 1.verdenskrig havde skovturen en vigtig rolle i skole- og foreningsliv, vistnok reduceret i 1930’erne, under krigen og i 1950’erne. Naturlivet har dog aldrig haft en så god ”presse”, som gennem de sidste 20 år, hvor dog mange skov- og bakkestier – tiltrådt gennem århundrede – er groet til. Mange bynære, frit tilgængelige områder af vort land har været mere besøgt af ”smukke folks lustrationer” – som den noble spadseretur hed på 1600-tallet – end de nu er. Da Henrik Gerner 1693 skulle til Viborg som bisp, sørgede han for at rekognosceringrejesen omfattede en tur for ham og hans kone (kæreste – skriver han) til Hald med frokostkurven, som de nød sammen med bispeparret Bircherod, der i samme ærinde var på vej til Ålborg. Efter 1790 deltager en stadig større repræsentation af alle klasser i naturvandringer – de mange dansepladser og bakkefester i skovene – men efter industrialiseringen kan naturen kun med besvær – og gennem digteren – komme på talefod med arbejderen fra ”den støvede fabrik”.