Stadion indvies

I slutningen af 1930’erne var omkring en tredjedel af byens befolkning medlem af en idrætsforening. Men de idrætsglade indbyggere manglede et fælles samlingspunkt; en arena, hvor sportsfolkene kunne dyste og give prøve på deres kunnen overfor et publikum.

Byrådet havde tøvet længe med at bevilge penge til et stadion. Igennem 1920’erne havde andre byer af Viborgs størrelse fået et stadion, men viborgenserne måtte vente til 1931. 5. juli 1931 gik hen ved 1000 mennesker i samlet trop fra Store Torv gennem byens gader til det nye stadion.

Her så de en række af byens bedste idrætsfolk i kamp. Først gav kricketklubben prøve på deres kunnen. Der gik flere gange et sus gennem publikum, når en spiller hamrede bolden ud på lægterne. Bagefter blev atletikbanerne indviet. Så kom turen til gymnasterne og derefter fodboldspillerne. Hockeyspillerne satte punktum for Viborg Stadions første sportsarrangement.

Gymnastik i 1930’erne

Gymnastikken var en af de idrætsgrene, der tidligt nød godt af Viborgs nye stadion. I 1935 fik den nydannede Viborg Gymnastikforening (VGF) nemlig mulighed for at lave sommertræning på stadion. Forholdene var primitive. Herrerne klædte om i et rum i stadions redskabsskur. Damerne var henvist til det gamle sportsområde: Eksercerpladsen. De havde intet lokale til rådighed. Når de skulle klæde om, foregik det udendørs, mens de skiftedes til at holde et tæppe for.

I 1940 fik VGF tilladelse til at lave en bedre træningsplads i stadions nordvestlige hjørne. Pladsen blev en stor gevinst for foreningen. Medlemmerne strømmede til. I vinteren 1940 havde VGF ca. 350 medlemmer og var den idrætsforening i Viborg, der havde flest aktive medlemmer. Træningspladsen slog ikke længere til, og i 1942 forlod gymnasterne stadion og flyttede ind på deres eget, Danmarks første gymnastikstadion.

Atletikkens storhedstid

Viborg Atletikforening blev stiftet den 12. juli 1940. Viborg Stadion var allerede fra begyndelsen samlingspunkt for atleternes træning og stævner. I 1940’erne var det småt med resultaterne, men i 1950’erne begyndte en storhedstid, der skulle gøre Viborg Atletikforening til en af landets bedste klubber. I begyndelsen af 1970’erne havde klubben opnået 46 danske mesterskaber og et utal af danske rekorder.

Atleter som sprinterne Jørgen Justesen, søstrene Lone og Else Hadrup, kugle- og diskoskasterne Karen Inger Halkjær og Kaj Andersen, højdespringeren Ole Papsøe, og langdistancefænomenerne Niels Nielsen og Jørgen Dam satte den ene rekord efter den anden på Viborg Stadion, såvel som til stævner i hele Europa.

Viborg Fodsports-Forening 1896 – 1959

Viborg Fodsports-Forening blev stiftet i 1896. Fra begyndelsen kunne medlemmerne vælge mellem en lang række idrætsgrene som gymnastik, kricket, hockey, brydning og boksning. Med tiden blev fodbold den dominerende sport, og i 1920’erne var VFF kendt som et af Jyllands bedste hold.

Da Viborgs Stadion blev indviet i 1931, var den gyldne æra forbi. Holdet lå nu i mellemrækken, men rykkede året efter dog atter op i mesterrækken. I 1940 endte byens fodboldklub på sidstepladsen i serie 1, som mesterrækken var blevet omdøbt til. Kun fordi besættelsen kom, undgik VFF en nedrykning. I de første år efter krigen opnåede VFF enkelte flotte resultater især i pokalturneringen. Først i 1959 lykkedes det VFF at kvalificere sig til 4. division.

Viborg Fodsports-Forening 1960 –

Viborg FF rykkede i 1960 op i 3. division. Det var begyndelsen til en periode med flotte resultater og seværdigt boldspil. 1960’ernes hold var homogent, men samtidig fyldt med profiler. I målet stod Viborgs legendariske målmand, Svend Aage Pedersen, på midten bandt Erik Bundgaard spillet sammen, mens det unge angrebstalent Finn Døssing scorede mål på stribe. I 1962 kvalificerede VFF sig til landets næstbedste række. Her blev holdet i 4 sæsoner, før det atter røg ned i 3. division.

Efter en tur i Danmarksserien fra 1972-73, gik det atter fremad, og i 1980 lykkedes det endelig for VFF at kvalificere sig til 1. division. VFFs debut i 1. division var ingen succes. Allerede året efter i 1982 rykkede holdet atter ned i 2. division. I 1990 og 93 kom VFF på besøg i landets fornemste række, men først i 1995/96 bed holdet sig fast. Lige siden har viborgenserne kunnet gå til superligafodbold på stadion.

Billede 1: Indgangen til stadion i tiden omkring åbningen i 1931.
Billede 2: VGFs mesterhold til sommertræning på Viborg Stadion. Billedet er taget i midten af 1930’erne.
Billede 3: Højden i stangspring var beskeden i 1930’erne. Stangen var af bambus og underlaget bestod af en dynge sand. Billede taget: ca. 1936.