I perioden 1834-48 var der under den danske konge fire rådgivende stænderforsamlinger. To i kongeriget Danmark og en i hver af hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Disse var placeret i Roskilde, Viborg, Slesvig og Itzehoe. Stænderforsamlingerne havde til formål at rådgive den enevældige konge ved bl.a. at diskutere nye lovforslag. De første forsamlinger fandt sted i 1835 og -36, herefter afholdtes de hvert andet år.
Den viborgske stænderforsamling bestod af 55 deputerede fra Nørrejylland (Jylland nord for Kongeåen). Forsamlingerne afholdtes i det tidligere domhus, der i forbindelse med oprettelsen af stænderforsamlingerne blev omlagt til stænderhus. Ved denne lejlighed gennemgik bygningen en gennemgribende renovering, så den passede ind i tidens stil. Domstolen havde fortsat til huse i bygningen, men nu blot i et enkelt og mere beskedent lokale. I 1871 blev bygningen revet ned for at fritlægge den nye domkirke.
Stænderforsamlingerne bestod af en nogenlunde lige fordeling af godsejere, grundejere i købstæderne og mindre landejendomsbesiddere. Af disse udvalgtes en præsident, der sammen med den kongelige kommissarius ledede forsamlingerne.
Da forsamlingerne kun var rådgivende, ændrede de i den forstand ikke på borgernes rettigheder, men de fungerede som en politisk institution indenfor de givne rammer. Det vil sige, at borgerne på tværs af stand fik mulighed for at diskutere politik. Befolkningen fik som noget helt nyt indsigt i den politiske proces, da diskussionerne blev trykt i et Stændertidende. Dermed kunne alle interesserede læse, hvad der foregik i stænderforsamlingerne.
Stænderforsamlinger ophørte i forbindelse med indførelsen af Junigrundloven 1849, da de dermed ikke længere havde et eksistensgrundlag.
Af markante viborgensere fra den viborgske stænderforsamling kan bl.a. nævnes P. D. Bruun og C. M. Jespersen. Begge var medlemmer af den grundlovgivende rigsforsamling, og sammen fremsatte de forslaget om rigsdagens sammensætning, hvilket blev vedtaget. P. D. Bruun blev efterfølgende formand for landstinget i perioden 1850-62.
Anvendt litteratur:
Bjørn, Claus: ”De første stænderforsamlinger” i Danmarkshistorien, 2. udgave 2002-5:
https://danmarkshistorien.lex.dk/Indhold_i_kapitlet_De_f%C3%B8rste_st%C3%A6nderforsamlinger
Frandsen, Steen Bo: Opdagelsen af Jylland, 1996
Jensen, Hans: De danske stænderforsamlingers historie, 1931
Jensen, Hans: ”P. D. Bruun” i Dansk Biografisk Leksikon på lex.dk:
https://biografiskleksikon.lex.dk/P.D._Bruun
Spreckelsen, Otto von: ”Stænderpladsen i Viborg før og nu” i Gulddal, M. E. og Hvidtfeldt, J. (red) Fra Viborg Amt 1949-1951, 1949, s. 19-76