Stænderpladsen ligger mellem Gråbrødre Kirke Stræde og Sct. Nicolaj Gade, og den er omgivet af store bygninger i form af Viborg Domkirke med syd, den gamle Vestre Landsret mod nord, Sognegården mod vest og det gamle Råd-, Ting- og Arresthus mod øst.

Stænderpladsen opstod først i 1834, da man nedrev de sidste af en lange række af bygninger, som havde optaget pladsen i de forudgående århundreder. 

I middelalderen lå der her et stort bygningskompleks, som formodentlig senest i senmiddelalderen har strakt sig henover et grundstykke svarende til nuværende Stænderpladsen samt hele grundstykket med Råd-, Ting- og Arresthuset. Almindeligvis antages det, at dele af bygningerne har rummet Mariaklosteret indtil sekulariseringen af domkapitlet i 1440, hvorefter klosterbygningerne efter alt at dømme overtages af bispen, eftersom vi ved, at bispen i senmiddelalderen rådede over en stor bispegård i netop dette område. Ingen middelalderlige kilder giver meddeler om bygningernes størrelse og omfang, og først i 1500-tallet kommer der enkelte oplysninger om det.

Ved reformationen blev bispegården inddraget under Christian 3., og efter bybranden i 1567 stod bygningerne tilbage som en sodsværtet ruin. I 1576 overdrog Frederik 2. den nu tidligere bispegård til domhus og forsamlingshus for den jyske adel, men kongen overdrog også arbejdet med at genopbygge brandtomten til adelen, hvilket tog næsten 20 år. Undervejs blev ejendommen opsplittet, da Jørgen Rosenkrantz i 1585 fik overladt en forholdsvis ny bygning tillige med et porthus og to gamle tårne. Området, som Rosenkrantz overtog, svarer formodentlig i store træk til den nuværende Stænderpladsen.

Rosenkrantz’ gård fik nye ejere de følgende århundreder (fx Jens Rodsten, Peder Lerche, Iver Rosenkrantz, Johan Severin Benzon), ligesom gården endnu engang stod tilbage som en sodsværtet ruin efter den sidste store bybrand i 1726. Efter en genopbygning, mest i bindingsværk, var gården fra 1745 til 1801 indrettet som stiftelse under navnet Estvadgårds Kloster med bolig for adelige enker og jomfruer, imens den fra 1811 og frem til dens nedrivning i 1834 husede teatret Det Dramatiske Selskab. Umiddelbart efter nedrivningen planeredes området og den første udgave af Stænderpladsen beplantes. Omfattende reguleringsarbejder i 1870’erne, i forbindelse med den nye domkirkes frilægning, og mindre reguleringer i 1947 skabte det nuværende terræn på Stænderpladsen

På Stænderpladsen findes i dag to mindesmærker. Granitstenen med inskriptionen “1241 Jydske Lov 1941” blev rejst af Danmarks jurister i 1941 til minde om Jydske Lovs grundlæggelse i 1241.

Skulpturen “Retfærdighedens Gudinde” er udført i bornholmsk rødgranit af billedhugger Anker Hoffmann og blev afsløret den 22. juni 1954 efter en pengeindsamling ved byjubilæet 1950. Med en griffel i den ene hånd og en pergamentrulle i den anden er “Retfærdighedens Gudinde” blevet et symbol for Viborg som et gammelt tingsted.