De bedste oplysninger om husene i Viborg fra den tidlige og senere middelalder stammer fra undersøgelser i Store Sct. Peder Stræde. Syd for Store Sct. Peder Stræde har udgravninger afsløret en lang række hustomter fra vikingetiden, der tyder på et større gårdkompleks. Ud over agerbrug kan det se ud til, at der fra gården også er foretaget jernudvinding. I midten af 1000-tallet er der sket store forandringer, flere bygninger blev revet ned, en lavning fyldt op og en vej, forløberen for Store Sct. Peder Stræde, blev anlagt, og der blev bygget huse på begge sider af vejen. Hvem der stod bag den bevidste byplanlægning vides ikke, muligvis har det været den stormand, som boede på vikingegården.
Sct. Peders Kirke, som omtales første gang i 1274 og eksisterede frem til reformationstiden, lå ifølge Christen Erichsøns “Viborg Byes Beskrivelse 1727” nederst i Bradepanden, som på den tid dækkede både Store og Lille Sct. Peder Stræde, på venstre hånd, hvor Slusen begyndte. Slusen var en vandførende erosionskløft, som blev tilkastet i 1870 og gjort til offentlig sti. Man mener, at Budolfi kirke og kloster lå i dette område. Budolfi sogn nævnes i 1188. Der blev knyttet et augustinernonnekloster til kirken, men man ved ikke, hvornår det blev grundlagt. Det omtales første gang i et testamente fra 1263.
Gaden blev navngivet i 1867. Indtil slutningen af det 18. århundrede hed den “Gamle Bradepande” og derefter “Store Bradepande”.
I 1800-tallet var Store Sct. Peder Stræde og Lille Sct. Mikkels Gade skomagerkvarter, og her lå også de små høkerbeværtninger, hvor markedsskomagerne samledes. En af disse beværtninger har måske haft et skilt med en bradepande, som har lagt navn til gaden. I et af gadens ældste huse, opført i 1750, befinder sig i dag restauranten “Den Gyldne Okse”. I 1800-tallet var her et bageri, og den store ovn fra den tid står endnu tilbage.