Beliggenhed
Tapdrup sogn grænser op til Nørreådalen, hvis brede dalbund er dannet i istiden som en tunneldal. Fra det noget bakkede og sandmuldede terræn, der i Buggehøj og Mandshøj når 67 meter, åbner der sig en række dalkløfter ned mod Nørreådalen. Her ligger den smukke Thisted skov.
Landsbyen Tapdrup ligger på et lille plateau ved ådalens nordskråning. Byens tilsynekomst overrasker den vejfarende, hvad enten man kommer fra vest gennem det bratte vejsving eller dukker op over bakken mod øst.
Tapdrup var oprindelig en sluttet klyngeby, med gårde og huse beliggende omkring forten, byens fællesareal. I slutningen af 1900-årene fik byen vokseværk. Et stort villakvarter voksede frem på ådalens sydskråning. Tapdrup var i øvrigt tidligere en stationsby, idet jernbanen fra Viborg over Handest til Mariager gik forbi. Det meste af banestrækningen mellem Viborg og Hammershøj er nu omdannet til cykelsti.
Taphede
I sognets nordlige ende, der hvor hovedvej 16 skærer sig igennem landskabet, lå endnu i begyndelsen af 1900-årene Taphede. Den 6. oktober 1334 mødtes her to hære i et blodigt slag. Baggrunden var dyster, Danmark stod uden konge og var pantsat til holstenske grever. I et forsøg på at genrejse riget begav junker Otto, Christoffer den 2.’s søn, sig til Viborg ting for at lade sig hylde som rigets nye regent. Men holstenerne ville det anderledes. Junker Otto led nederlag på Taphede til greven af Holsten, også kendt som den kullede greve, og blev sendt i fangenskab. Til minde om dette slag blev der i 1974 rejst en mindesten.
Første husmand i kongens råd
På samme hede fødes i 1862 Anders Nielsen på et husmandssted, som de lokale siden gav navnet ”Ministergården” (Randersvej 92). Intet tydede på, at bondedrengen fra det lille midtjyske landsogn en dag skulle sætte sig bag landbrugsministerens skrivebord i hovedstaden. Men tilfældet ville, at Anders Nielsen blev taget til garder, og turen gik til hovedstaden.
I Københavns Højskoleforening fandt husmandssønnen snart sammen med flere markante Venstre-politikere. Venstrefolkene øjnede snart hans sans for politik. Anders Nielsen sluttede sig til Venstrepartiet, og i 1890 blev han medlem af Folketinget for Løvelkredsen. I 1908 opnåede Anders Nielsen som den første husmand i Danmark at blive udnævnt til minister, da han trådte ind som landbrugsminister i Ministeriet J.C. Christensen.
Anders Nielsen bevarede gennem årene sin nære forbindelse til Tapdrup Sogn trods sit travle virke i hovedstaden som en af landets førende politikere. Allerede i 1888 havde han overtaget faderens husmandssted, som han gennem alle årene drev og beholdt som bolig.
Anders Nielsens vel nok vigtigste opgave som landbrugsminister var nedsættelsen af en landbokommission i 1911. Kommissions arbejde banede vejen for jordlovene af 1919, der gav mulighed for at få et husmandsbrug som statsfæste, det vil sige uden ejerskab, men ved betaling af leje. Jordlovene gav mange besiddelsesløse landarbejdere mulighed for at begynde en tilværelse som selvstændige landbrugere.
De udgjorde samtidig en arbejdskraftreserve, som det ville være hensigtsmæssigt at fastholde i landbruget, da udsigterne til, at de alle kunne finde beskæftigelse i byerne var ret dårlige især efter 1. verdenskrigs ophør. Arbejdsløsheden voksede nemlig, da de danske industriforetagender igen blev udsat fra konkurrencen fra de tidligere krigsførende lande. I løbet af 1920’erne blev der oprettet ikke færre end 9600 husmandsbrug. Mange landbrugere sendte uden tvivl husmandssønnen fra Tapdrup en venlig tanke. Anders Nielsen ligger i dag begravet på kirkegården ved Tapdrup Kirke.
Vibæk Mølle
Søren Wistoft (1796-1870) var en anden af sognets beboere velsignet med usædvanlige talenter. Søren Wistoft var degnesøn fra Vinkel og uddannet snedker. Han kom til at arbejde for Johannes Bruun på Bruunshåb klædefabrik. Ved siden af sit arbejde reparerede og forbedrede han en række landbrugsmaskiner, som egnens større landbrug havde købt i udlandet. Wistoft mente, at der måtte være grundlag for en hjemlig produktion af landbrugsmaskiner.
Derfor erhvervede han i 1850’erne Vibæk Mølle i Tapdrup sogn af familien Bruun for at indrette en landbrugsmaskinfabrik. Fabrikken blev snart kendt for sine svingplove, kornrensemaskiner, såmaskiner og vægte. Men Wistoft producerede også en overgang krydderikværne. Nogle af kværnene beholdt han på fabrikken, og i ledige stunder beskæftigede han sine folk med at male krydderier til Viborgs købmænd. Pebersvendene kværnede både peber, kanel og sennep.
Duften af fjerne lande bredte sig snart omkring møllen. Wistoft forsøgte sig også med chokolade. Formene støbte han selv. Fløden, som arbejderne skulle blande med kakao, sukker og vanille, hentede han naturligvis hos de lokale landmænd.
Da Søren Wistoft døde i 1870, overtog sønnen Laurits ledelsen af fabrikken. Og sønnen fortsatte maskinfabrikkens udviklingsprogram. Ved industriudstillingen i Århus i 1876 præsenterede han en ny kartoffellæggemaskine. Nogen lang videreførelse af familieforetagendet blev det dog ikke til. Laurits Wistoft døde allerede i 1879 – 36 år gammel. Søren Wistofts enke stod alene tilbage og solgte derfor maskinfabrikken til Asmild-Tapdrup kommune. Sognerådet indrettede herefter stedet til fattiggård.
Bag pulten
Sognets skolehistorie går tilbage til første halvdel af 1700-tallet. I 1739 kom landets første kongelige forordning, der påbød oprettelse af landsbyskoler. Den adelige frue på Asmildkloster gods, Charlotte Amalie Lange, lod opføre en skole i Overlund by, hvor Tapdrups og Asmilds fælles sognedegn kom til at undervise. Men vejen fra Tapdrup over de uopdyrkede hedearealer og gennem Spangsdal til Overlund var lang, så skolebørnene fra Tapdrup havde mange forsømmelser.
Den senere ejer af Asmildkloster, kaptajn Johan Braem, besluttede sig for at gøre noget ved problemet. I sit testamente fra 1781 fremgår det, at han ”i mange år ikke uden sinds krænkelse havde erfaret, hvad ulejlighed og til ingen nytte for Tapdrup bys ungdom” skolen i Overlund havde været.
Han afsatte derfor 300 rigsdaler til en skolebygning i Tapdrup foruden et legat på 3.000 rigsdaler til vedligeholdelse af skolebygningerne i både Overlund og Tapdrup samt til løn for de to skoleholdere. I 1788 opførte bygningsarbejdere den første skole i Tapdrup øst for kirken. Kaptajn Braem døde året efter og nåede akkurat at se bygningen stå færdig.
I 1859 blev den gamle skolebygning erstattet af en ny på samme sted, men da den ikke opfyldte lovens krav om 90 kubikfod luft pr. elev, blev den i 1908 erstattet af en ny, større skolebygning.
Denne bygning står stadig. I 1980’erne begyndte elevtallet at falde på landsbyskolerne i kommunen, og i 1990 besluttede Viborg Byråd at nedlægge landsbyskoler i Almind, Tapdrup, Vinkel og Sdr. Rind fra skoleåret 1991. I stedet blev Møllehøjskolen oprettet i Bruunshåb skoles gamle bygninger.
Det nye navn skulle signalere, at det ikke blot var Bruunshåb skole, der blev videreført her, men alle de gamle skoler. I dag undervises eleverne fra Tapdrup skoledistrikt på Møllehøjskolen indtil 6. klasse og derefter på Overlund skole.
Af Dan Ersted Møller