En sen eftermiddag i 1980 steg en tyk sort røg op over Viborgs centrum. Røgen tiltrak folk i hundredvis. Det viste sig at være to store lagerbygninger i Reberbanen, som stod i lys lue. Hen ved 50 brandfolk fra Viborg og Kjellerup fik efter en times tid branden under kontrol, inden den spredte sig til andre huse, men de to lagerbygninger stod ikke til at redde.

Med bygningerne forsvandt også rammerne omkring et lille stykke af byens industrihistorie. For her havde byens tapetfabrik haft til huse i mere end 70 år. Det begyndte tilbage i 1901. Malermester A. P. Nielsen Gildsig erhvervede en gammel tapettrykkemaskine i Holland. Sammen med sine to sønner og 3-4 svende begyndte Gildsig at sælge tapet, og det viste sig, at afsætningen blev god. Snart var der behov for at udvide og modernisere produktionen. Derfor sendte Gildsig sendte sin søn Aage til en tapetfabrik i Tyskland, hvor han kunne lære faget fra bunden.

I 1904 købte Gildsig en mere moderne trykkemaskine, der kunne trykke tapet i flotte mønstre og farver. Forretningen gik strygende. I 1915 producerede Gildsigs Tapetfabrik 5-6000 ruller tapet om dagen. Dermed var Gildsigs Tapetfabrik en af landets største. I butikkerne kostede tapetet fra 25 øre til 2 kr. pr. rulle.

Da A. P. Nielsen Gildsig døde i 1917, var det sønnen Aage, der overtog fabrikken. Frem til begyndelsen af 1920’erne havde tapetvirksomheden held med en god eksport til Sverige og Holland, men i 1922 gik Gildsigs Tapetfabrik konkurs. Den københavnske grossist Carl Mammen overtog konkursboet og førte tapetfabrikken videre under navnet Aladdin. I 1960 indhentede monopoldannelsen tapetfabrikken, da De Danske Tapetfabrikker opkøbte virksomheden. 10 år senere overtog Dahls Tapetfabrikker Aladdin.

I 1973 afskedigede ledelsen de ansatte i Viborg som led i en rationaliseringsproces og lukkede produktionen. Det sidste kapitel af et stykke industrihistorie blev afsluttet to år senere den dag i marts, da lagerbygningerne brændte.