På eksercerpladsen – som ligger ved Rødevej centralt i byen – blev der opstillet en telthangar, så man var forberedt på gæsterne fra luften. Premierløjtnant Koefoed-Jensen fløj “Hugin” fra København til Viborg med en maksimalfart på 125 km. i timen. Turen kunne dog ikke foretages i et enkelt stræk, så premierløjtnanten lagde lørdag aften den 15. april 1916 ud med at flyve fra Amager til Ringsted, hvor han overnattede.
Morgenen efter fløj han til Assens, inden han tog videre til Fredericia. Her fyldte han atter tanken med benzin og brugte herefter 56 minutter på det sidste stykke til Viborg. Søndag aften var Viborgenserne stimlet sammen og modtog maskinen, der landede elegant på eksercerpladsen. Dagene herefter bød på flere opvisninger, og piloten kvitterede af og til for de mange invitationer til forskellige middagsselskaber med en flyvetur. En lang række øvelsesflyvning med udgangspunkt i Viborg betød, at en række andre jyske byer også fik besøg fra luften.
Året efter kom så “Munin” til byen. Sergenterne Bjarskov og Erlind satte skandinavisk længderekord, da de i et stræk fløj hele vejen fra København til Viborg. Men flyvning er en alvorlig sag, og uheldene begyndte at ramme hærens materiel. Piloterne, der havde bragt “Hugin” og “Munin” til Viborg, omkom således senere i forbindelse med styrt. En nedsat kommission konkluderede, at det var galt fat med flyvemateriellet, og udviklingen af et decideret flyvevåben forsinkedes.
Hugin og Munin lander i Viborg
Viborgs luftfartsliv startede for alvor i 1916, da byen – som den første danske provinsby – fik udstationeret det første af to militærfly kaldet “Hugin” og “Munin” efter Odins to ravne. Dog havde byen allerede haft besøg af en flyvemaskine i efteråret 1915, men med udstationeringen af de to militærfly var der lagt op til en etablering af en jysk flyverafdeling. Det skal i den forbindelse nævnes, at flyvningen stadig var i sin ungdom, og hærens flyvemateriel på dette tidspunkt formodentlig ikke har talt mere end omkring syv maskiner.
Viborg flyveplads
Længe havde man diskuteret oprettelsen af en lufthavn i Viborg. I 1939 var der f.eks. stiftet to flyveklubber. Byrådet var tæt på at købe markerne ved Møgelkjærgaard, hvorfra Viborg Svæveflyveklub havde udfoldet sine vinger, men planerne blev droppet igen. Først søndag d. 9. maj 1965 fik Viborg officielt sin flyveplads ved Næsgaard. Dette skete ved en regnvåd festlighed, hvor nogle hundreder gæster bl.a. oplevede flyveopvisning. Klubbens formand markerede åbningen ved at klippe snoren over med vingespidsen af en KZ-maskine i luften.
I september 1964 havde Luftfartstilsynet prøvefløjet anlægget og godkendt flyvepladsen. Luftfartsinspektøren udtalte efter landingen, at det var den smukkest beliggende flyveplads, han endnu havde set i Danmark. Viborg kommune havde købt Næsgaard og overdraget grunden til Viborg flyveklub på den betingelse, at der inden fem år skulle være etableret en lufthavn.
Jyske Ingeniørregiment udførte entreprenørarbejdet som øvelse, og flyveklubbens medlemmer lagde også en stor mængde arbejdstimer i anlæggelsen. Man byggede bl.a. hangarer og optimerede i det hele taget området til beflyvning. Der var dog ikke tale om at asfaltere lufthavnen, så flyverne måtte lande i græsset.
I forbindelse med åbningen af lufthavnen oprettedes også Viborg Air Charter, hvis historie vil blive fortalt nedenfor, og nogle Viborg-virksomheder udtalte, at de ville anskaffe sig flyvemaskiner, når pladsen var færdig. Den smukt beliggende flyveplads huser i dag både flyveklub, svæveflyveklub, faldskærmsklub og hundeførerforening, og der har bl.a. flere gange været afholdt såkaldte fly-rallies. Med tidens løb er flyvepladsen blevet udvidet og moderniseret.
Viborg Air Charter
Inden den officielle indvielse af flyvepladsen arbejdede en række af Viborgs borgere på at etablere et mindre flyveselskab. Den 21. februar 1965 afholdtes derfor konstituerende generalforsamling i det nye aktieselskab. Formålsparagraffen fortæller, at selskabet skulle drive alle former for erhvervsflyvning, samt handle med flyvemaskiner og -tilbehør. En af drivkrafterne var boghandler Flemming Skov, som var formand for flyveklubben og også havde arbejdet for etableringen af flyvepladsen.
I forbindelse med stiftelsen skulle selskabet overtage et fem-personers Piper Apache 160 HK fly med to motorer fra 1959. Flemming Skov havde inspiceret flyet i Oslo hos selskabet A/S Norrønafly, som ville sælge det for 150.0000 norske kroner. Denne maskine var klar til al slags flyvning for Viborg Air Charter i september 1965, og aktionærerne blev derfor indbudt til en gratis rundflyvning. Herudover anskaffede man sig også en Piper Tri-Pacer til skoleflyvning, som kunne rumme tre passagerer. Det oprindeligt ønskede navn “Vib-Air” lå dog for tæt på et Viby-selskabs navn, så man endte med at enes om navnet Viborg Air Charter A/S i stedet. Der blev naturligvis udarbejdet budgetter baseret på forskellige erfaringsgrundlag fra allerede eksisterende mindre flyvevirksomheder.
Af de opgjorte balancer for selskabet kan man læse, at Tri-Pacer-maskinen benyttedes til flere formål. Charterflyvning og rundflyvning gav omtrent lige store indtægter, men det var skoleflyvningen, maskinen for alvor tjente ind på. Den mindre Apache benyttedes overvejende til charterflyvning, men brugtes af og til også til rundflyvning. I foråret 1966 blev bestyrelsens bemyndiget til at købe endnu en maskine til avisflyvning mellem København og Viborg. Derfor udvidede selskabet aktiekapitalen for at skaffe penge til indkøbet. Den nye Piper Aztec, som kom i brug i 1966, baserede sig stort set på chartring. Den skiller sig i øvrigt ud i selskabets balancer ved at være den eneste maskine, der var kaskoforsikret.
Reklamematerialet gjorde opmærksom på, at det var sikrere at flyve end at køre bil. Og selskabets budskab var, at “De kan let nå det – hvis De flyver …”. Man appellerede til travle forretningsfolk og virksomhedsejere, som havde brug for hurtig transport til møder eller produktionsapparater. Viborg Air Charter kunne flyve fra Viborg til Tirstrup eller Aalborg på 25 minutter. København kunne klares på en time, og en stribe danske og europæiske byer var indenfor rækkevidde under alle vejrforhold.
I regnskabsåret 1967-68 voksede antallet af flyvemaskiner. Da regnskabet opgjordes pr. 30. april figurerede tre Tri-pacere, en Apache, en Aztec, en Piper Cherokee 180 og en Piper Colt på maskinernes driftskonto. Nogle af disse – plus bl.a. en Cessna-maskine – var blevet solgt i løbet af regnskabsåret. Alligevel var mundfulden måske blevet for stor. I slutningen af maj 1968 var det i hvert fald ved at være slut for selskabet. Den økonomiske situation var anstrengt, så bestyrelsen tog den tunge beslutning at afhænde alle flyvemaskiner og indstille driften.
Af Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen
Kilder
Hugin og Munin:
Viborg Stifts Folkeblad 17/4 1916
Viborg Stiftstidene 26/4 1916
Viborg Stifts Folkeblad 18/5 1917
Viborg Stiftstidende 1/10 1917
Viborg Stiftstidende 29/3 1941
Viborg Stifts Folkeblad 4/1 1968
Viborg Stifts Folkeblad 19/2 1980
Viborg Flyveplads:
Viborg Stiftstidende 21/6 1939
Viborg Stifts Folkeblad 21/6 1939
Viborg Stifts Folkeblad 16/3 1964
Viborg Stifts Folkeblad 25/9 1964
Viborg Stifts Folkeblad 10/5 1965
Jyllands-posten 10/5 1965
Viborg Stifts Folkeblad 16/5 1967
Viborg Air Charter:
Lokalhistorisk Arkiv for Viborg Kommune: A-fond 89 – “Viborg Air Charter A/S”
Jyllands-posten 10/5 1965