Trekronervej

Er i følge Sprechelsens bog om Viborg bys gadenavne navngivet i 1902 efter tre huse, der opførtes i begyndelsen af 1880’erne på en grund, der af ejerne blev kaldt “Trekroner”.

I 1885 dannede Indre Mission en ynglingeforening og i 1889 en pigeforening, der senere blev til henholdsvis KFUM og KFUK. KFUM-bygningen blev bygget på Trekronervej og er tegnet af arkitekt Søren Vig-Nielsen.

Også det kommunale el-værk, “Viborgværket”, indviet i 1907, på hjørnet af Trekronergade og Sparregade, var tegnet af arkitekt Søren Vig-Nielsen. I 1950 blev el-værket omdannet til et regionalt kraftværk “I/S Midtkraft” og indgik i samarbejde med andre jyske og fynske storværker. Viborgværket ophørte med at producere strøm i midten af 1950’erne.

I 1897 blev Viborg Svineslagteri A/S opført på Trekronervej, tæt på den nye banegård. Det blev i 1902 købt af slagteriejer J. D. Koopmann, som i 1912 solgte det, hvorefter det blev et andelsselskab, “Viborg Andels-Svineslagteri”. I årene fra 1948 blev det løbende udvidet og moderniseret. I 1990 fusionerede det med Vestjyske Slagterier, og i 1997 var det blevet en lille brik i en storkoncern.

I 1890 fik cand. theol. Plenges skole få år efter skolens oprettelse en bygning på Trekronervej, hvor pigeskolen fik til huse. Med skoleloven af 1903 blev der optaget både piger og drenge, der blev ført frem til realeksamen, som var adgangsbillet til Katedralskolen. Elevtallet voksede støt i årene fremover, og skolen eksisterer endnu under navnet “Viborg Private Realskole”.

I 1937 blev andelsselskabet Viborg Ruteautomobilstation stiftet, og foreningen fik en grund stillet til rådighed på Trekroner over for Banegården, og her blev rutebilstationen anlagt i 1939-1940. I forbindelse med etablering af et nyt trafikcenter ved banegården blev den gamle rutebilstation nedlagt og en ny opført i 1997.

Billede 1: Trekronervej.
Billede 2: Landpostbud og familien i 1900 på Trekronervej 2.