I midten af 1850’erne bestod landskabet vest for Viborg af et kæmpe hedeområde. Ved Viborg Bys og Omegns Sparekassens 25-års jubilæum i 1853 skænkede den et efter datidens forhold meget stort beløb til hedens beplantning. Denne beplantning kom senere til at bære navnet Undallslund, idet den blev navngivet efter daværende fængselsinspektør, major og kammerherre Laurits Chr. von Undall (1785-1861), der var formand for sparekassens direktion og en af sparekassens medstiftere i 1828.

Til plantningsarbejdet stillede fængselsinspektør Undall en del af tugthusets fanger til rådighed. Arbejdet blev først endeligt afsluttet i 1890.

Viborg Garnison fik i 1865 arealer til skydebaner i Undallslund stillet til rådighed, men da de lå for tæt på beboede områder, valgte kommunen i 1871 at udvide det oprindelige ca. 165 hektar store areal mellem Kirkebækvej og Skivevej med yderligere ca. 80 hektar mod nordvest. Skydebanerne lå med baner lige nord for Kirkebækvej (længde ca. 300 m), og parallelle baner en halv kilometer mod nord (længde ca. 600 m). Militæret forlod skydebanerne i Undallslund ved udgangen af marts 1893 til fordel for nye skydebaner i Viborg Hedeplantage syd for Viborg, som blev anlagt i sommeren samme år. Det var ikke afslutningen for skydningen. Efter nogen diskussion tillod byrådet, at skytteforeningerne kunne fortsætte deres anvendelse af banerne, som var indledt nogle år tidligere. Sådan var det frem til 1957, hvorefter Viborg Kommune ikke længere gav tilladelse til skydningen i Undallslund.

Senest i 1879 begyndte Viborg Amts Skytteforening at afholde fælles præmieskydninger for kredsene under foreningen på de militære skydebaner i Undallslund.

Viborg Skyttekreds (fra 1936 Viborg Skytte Forening) begyndte at afholde deres præmieskydninger i Undallslund i 1881, og fra 1884 afholdte skyttekredsen også sine øvelsesskydninger her. Viborg Skyttekreds blev hovedarrangør på en række store stævner i Undallslund. Skydebanerne blev fornyede og udvidede forud for afholdelsen af Jyllandsstævnet i 1911 med 800 skytter, og en større opgradering skete også forud for afholdelsen af det stort anlagte 18. Internationale Skyttestævne i Undallslund i 1914. Næsten 1.000 skytter, fordelt på de fleste europæiske lande, kom til stævnet. Samtiden omtalte skydebaneanlægget som det bedste i Danmark. 

Ved indgangen til Undallslund fra Kirkebækvej står endnu den ottekantede pavillon, som Viborg Skydeselskab fik lov af byrådet til opføre ved skydebanerne i 1884, samme år som skydeselskabet flyttede deres skiveskydninger til Undallslund.

Under besættelsen 1940-45 blev Undallslund overtaget af den tyske værnemagt. I besættelsens første år måtte de civile skydninger i Undallslund indstilles, men allerede året efter kom skydningerne påny igang. Tyskerne anlagde en række bunkere, barakker og dækningsgrave for køretøjer. Det var i en af disse, at 16 danske mænd blev henrettet i perioden 1946-49 efter at være blevet idømt dødsstraf for landsforræderi i forbindelse med retsopgøret efter Anden Verdenskrig. Henrettelserne blev udført af politifolk ved skydning. De fandt sted i en specialdesignet henrettelsesplads, der var blevet indrettet i en efterladt dækningsgrav. Stedet blev hurtigt ryddet, opfyldt og jævnet, og stedet er ikke synlig med det blotte øje. En hullet og afskallet betonmur i Undallslund angives undertiden som værende et levn herfra, men den skyldes med sikkerhed det internationale skyttestævne i 1914.

Forsvaret lejede fra 1947 til 2013 ca. 59 hektar af Undallslund, da det bl.a. ønskede at anvende 20 bunkere bygget af tyskerne under besættelsen. Syv betonbunkere blev tilføjet i 1950’erne foruden andre bygninger.

Nord for Skivevej anlægges Neckelmanns og Skrikes Plantager på privat initiativ i 1870’erne.