Vesterbrogade

Navngivet i 1933, hed tidligere Holstebrovej.

En betydelig befolkningstilvækst efter 1900 fik byen til at vokse både i udstrækning og i højde i form af etagebyggeri. Efter banegårdens flytning til Jernbanegade i 1896 skød en række virksomheder op i dens nærhed. De nye kvarterer nord for Vesterbrogade og gaderne vest for stadion fik bebyggelse med etageejendomme, rækkehuse og villaer. Mindre men moderne udstyrede lejligheder prægede nybyggeriet i 1930’erne. I 1939-40 byggede en privat udlejer “Broparken”, tre karréer i firkanten mellem Vesterbrogade og Ursinsvej med 48 lejligheder fordelt på to og to en halv værelses lejligheder med altan, badeværelse og centralvarme. Arkitekterne var Jens Madsen og sønnen Fritz Madsen.

Omkring 1845 blev Vesterbrogade ført over jernbaneterrænet via “den sorte bro”. I midten af 1950’erne blev broen ombygget og gadens kurver rettet ud i forbindelse med Ringvejsbyggeriet, som blev sat i gang efter krigen som beskæftigelsesprojekt for ufaglærte arbejdere.

Af datidens større virksomheder beliggende på Vesterbrogade kan nævnes bilfirmaet og Fergusonforhandler Jørgen Pedersen (i nr. 12) og A. Philipsen & Co., som forhandlede Ford og drev et Ford-værksted, hvor i dag Vesterbro Torv ligger. A. Philipsen & Co. var i mange år en af byens største foretagender. På Vesterbrogade nr. 16 startede firmaet Peter Hansens Turistomnibusser i 1921, og i de følgende år forøgedes omfanget af busser og rejsemål, som fra 1926 indbefattede England og det sydlige Europa. Busselskabet, som forblev i familiens eje, kom senere til at hedde “Pan Bus” og havde indtil for nylig adresse på Vesterbrogade.

I 1963 flyttede Viborg Centralbibliotek ind i en ny bygning på Vesterbrogade 15 på en grund, der hørte til direktør Fritz Grønvaldts villa, som kommunen havde købt nogle år forinden. Arkitekterne Poul og J. M. Danielsen stod for byggeriet. I 1991 blev biblioteket renoveret og udvidet med en tilbygning, tegnet af arkitekterne Thomas Meedom-Bæch og Poul Erik Jensen. Nabovillaen, nr. 13, som er opført af sagfører Carl Handberg i år 1900, fungerer i dag som Medborgerhus.