Oprettelsen

I 1906 gik en kreds af landmænd fra Viborgs opland sammen for at oprette et andelsmejeri i Viborg. Det nye mejeri blev placeret i gården til St. Sct. Hans Gade 8, hvor det fungerede indtil 1924. Derefter flyttede mejeriet ud i nye bygninger på Boyes Toft på hjørnet af Dannebrogsgade og Boyes Gade.

Mælkekørsel

Viborg Andelsmejeri havde indtil 1940 tolv hestetrukne salgsvogne med mælkemænd, der kørte rundt i Viborg på fastlagte ruter for at sælge mælk til Viborgs borgere. Herudover havde mejeriet 18 mejeriudsalg spredt omkring i byens gader. Flaskemælk kendtes allerede fra mejeriets start, men salg i “løst mål” var det mest almindelige. I 1949 blev salg i løst mål forbudt og kun flaskemælk var tilladt. Den sidste hestetrukne mælkekusk, som hentede mælken hos landmændene i mælkejunger, kørte indtil 1964, mens mælkehandler Carl Andersen og hans hestevogn holdt skansen indtil 1966.

Monopol

Viborg Andelsmejeri var fra 1940’erne ene om at levere byens mælkeforsyning, og på grund af mejeriets monopol skulle byrådet godkende mejeriets priser. Monopolet på mælkeforsyningen fik bl.a. den konsekvens, at det var forbudt mælkevognene fra Thisted mejeri ved Tapdrup, der forsynede Overlund, at overskride Viborg Kommunes grænser. Kommune var forbeholdt Viborg Andelsmejeri. Monopolet ophørte først med kommunalreformen i 1970, ved indførelsen af fri konkurrence mejerierne imellem. Samtidig fik supermarkederne tilladelse til at handle med mælk. Det var tidligere forbeholdt mejeriudsalg eller ismejerier.

Fusion og ændrede vilkår

1970’erne var en svær tid for de små mejerier. De store mejerier var i fuld gang med at fusionere, og overalt i landet blev de små landsbymejerier nedlagt. Viborg Andelsmejeri så sig om efter en samarbejdspartner, og den 1. oktober 1970 fusionerede mejeriet med Randers Andelsmejeri i sammenslutningen Viborg-Randers Mejeriselskab. Mandskabsstyrken blev reduceret, og mælkebehandlingen ophørte i Viborg. Mejeriet blev til en samle- og tappecentral. Mælken fra Viborgs opland blev transporteret til Randers, hvor den blev behandlet. Herefter kom mælken retur til Viborg for at blive tappet i salgskartoner.

Lukning og nedrivning

Efterhånden blev samle- og tappeopgaverne afviklet, og i 1988 blev de sidste kartoner sendt ud i handlen. Derefter lå mejeribygningen uvirksom hen. I december 1988 brændte den tomme mejeribygning, og i 1989 blev bygningen revet ned til grunden.

Nyt liv

På den ryddede grund byggede “Boligselskabet Viborg” i 1992-93 “Mejerigården” til boliger.