Men hvad skal et myndighedslogo udtrykke – og hvad er historien bag byvåbnene?
Ny kommune – fælles identitet
Viborg Kommunes myndighedslogo
Et byvåben eller kommunevåben er et symbol, som en kommune i skjoldform anvender som visuelt kendemærke. Byvåbenet er en slags myndighedslogo. Det bruges typisk på kommunens brevpapir, på hjemmesiden, på kommunale biler, på skiltning til kommunale bygninger og lignende steder, således at borgerne er klar over, at de er i kontakt med deres kommune.
Signalværdi og særkende
Det andet princip i by- eller kommunevåbenet er, at det grafisk gerne skal signalere kommunens særkende eller identitet. Det har der faktisk været flere gode eksempler på i de seks kommuner, som snart bliver til en. Bjerringbros nuværende kommunevåben har som symbolik en bro, en le og et tandhjul. Broen skal lede tanken hen på byen ved Gudenåen, og de to redskaber symboliserer landbrug og industri.
Fjends Kommunes våben fra kommunesammenlægningen i 1970 bærer en lyngle og en flagermus – symbolik for hedeegn og kalkgruber. Møldrup har tre møllehjul og et egern som symbol på ådale og natur. Enkelt er Karups våben med urfuglen i kontrast, mens Tjele har en ged, hentet fra våbenskjoldet hos den første herremand på Tjele gods samt et ålejern, der skal symbolisere vandløb og søer.
Den “gamle” Viborg Kommunes gamle byvåben.
Viborgs byvåben er meget ældre og anderledes end de øvrige, idet udgangspunktet her er det gamle købstadssegl fra højmiddelalderen. Viborgs byvåben signalerer først og fremmest byrådet som institution, idet det gengiver to rådmænd, der sidder på en bænk og drøfter byens anliggender.
Synligt og let at forstå
Naturligvis er det en særdeles vanskelig sag at komprimere eller sammenknytte en (ny) kommunes identitet til et logo eller et byvåben; vel noget i retning af at koge en okse ned til en maggi-terning. Symbolikken i logoet eller våbnet skal helst give borgerne nogle fingerpeg i retning af, hvad kommunen står for – eller gerne vil stå for. Det kan også signalere kommunens kvaliteter, eksempelvis landskabelige og bymæssige, dens kulturværdier samt dens værdigrundlag og fremtidige visioner. Tilmed skal det designmæssigt udformes i så enkel en symbolik, at det let kan gengives og genkendes både i lille format på brevpapiret og i et større på kloakdæksler og bildøre. Farver og motiv skal kunne ses klart og enkelt – både tæt på og på afstand.
Idéen med at symbolisere en bys eller en lokalitets særkende i form af et våben rækker langt tilbage i vores historie. Udgangspunktet var kongens rigsvåben. Adelen fulgte efter med deres våbenskjolde med stilistiske figurer, malet i de såkaldte heraldiske farver, hvilket er kontrastfarverne rød, blå, sort og grøn samt metalfarverne sølv og guld (eller hvid og gul). Pointen var, at venner og fjender på slagmarken kunne identificere de forskellige riddere fra hinanden i kampens hede. I dag benytter vi de samme kontrastfarver på skilte i trafikken, så vi kan få øje på dem på afstand.
I første del af 1200-tallet fik vi genkendelige mærker eller symboler for de gamle danske købstæder Viborg, Varde, Ribe, Roskilde, Randers og Århus. Vi kender dem i første omgang som billeder på byernes segl, senere som byvåben. Alle by- og herredsvåben fra Jylland nord for Kongeåen indgår i øvrigt i keramikudsmykningen på facaden af Landsarkivets ældste bygning i Ll. Sct. Hans Gade i Viborg.
Viborgs segl
Viborgs gamle bysegl.
Viborg bys segl hører absolut til de ældste købstadssegl i Danmark. Det ældst bevarede aftryk findes på et dokument af 13. juni 1355, hvor kongen beslutter at oprette Skagen by. På vegne af rådet og borgerne i Viborg satte Peder Provst og Thord Degn Viborgs segl på dokumentet. Heraldikerne – dvs. historikere med kendskab til våbenskjolde – daterer imidlertid Viborgs segl til stilmæssigt at være gotisk fra omkring 1235-1245. Seglet var byens officielle ”underskrift eller stempel”, der blev trykt ned i voks eller lak og fæstnet på et dokument. Vi kender ikke navnet på guldsmeden, der har stukket Viborgs seglstempel, men det har tydelige klassisk-europæiske stiltræk. Middelalderhistorikeren Erik Levin Nielsen argumenterer for, at Viborgs navnkundige bisp Gunner, der levede 1152 til 1251, har hjulpet byrådet med at få det fremstillet.
Viborgseglet er et af de største bysegl i landet. Det måler 77 millimeter i diameter. Motivet er en ældre og en yngre senator (rådmand), der sidder på en bænk ved indgangen til en katedral (Viborg Domkirke?). Den ældre rådmand symboliserer viden og erfaring, der skal gives videre til den nye generation, repræsenteret ved den yngre rådmand. Muligvis er bænken, de sidder på, også en brevkiste, fyldt med byens dokumenter, altså symbol på forvaltning. Omskriften langs seglets kant lyder: SIGILLUM SENATORUM WIBERGIENSIS CIVITATIS, hvilket betyder ”Viborg bys rådmands segl”. Tekst og symbolik signalerer altså det officielle Viborg i form af dets byråd(smænd).
Fra segl til våben
Motivet med de to rådmænd foran katedralen indgik senere i byvåbenet. Her gengives de i farverne blåt, rødt og guld, hvilket er de kongelige farver blandt heraldikkens kontrastfarver. Dermed lykkedes det også at få antydet byens historiske status som kongehyldningsby. Den nuværende version af byvåbnet blev tilrettelagt af kunstneren Mogens Ziegler.
Viborg Byråd har op gennem tiden også anvendt mindre bysegl, alle med samme eller beslægtede motiver. I 1937 fik kommunen imidlertid det gamle segl fra 1200-tallet indregistreret og dermed beskyttet i henhold til lov af 31. marts 1937 om uretmæssig konkurrence og varebetegnelse.
Byrådet har således den fulde ophavsret. Det godt 750-årige symbol indgår nu i en samlet designproces for den nye kommunes grafiske identitet, så det kan fungere som kommunikationssymbol i vores moderne elektroniske tidsalder. Designere har fundet en stilren, samlet løsning, som signalerer noget væsentligt ved den nye kommune, samtidig med at de i udformningen respekterer de gamle heraldiske principper.
Af Henning Ringgaard Lauridsen