Viborg-Hallen

Arbejdernes Fællesorganisation havde længe lejet sig ind i forskellige lokaler rundt omkring i Viborg. I 1928 fik Fællesorganisationen mulighed for at finde faste rammer, idet de købte overretssagfører Bjarne Johnsens gamle villa, som tidligere havde været justitsråd Carl Neckelmanns bolig.

Efter moderniseringsarbejdet kunne Fællesorganisationen indvie “Arbejdernes Forsamlingsbygning” den 1. maj 1929. Nu havde arbejderne egne mødelokaler og restauration. I 1934 blev bygningen udvidet med en glasveranda, men man indså hurtigt, at denne udvidelse ikke var nok. Derfor oprettedes i 1937 en byggefond, som skulle finansiere endnu en udvidelse. Pengene til fonden kom bl.a. fra en stor folkefest, som blev holdt på Borgvold med en festtale af statsminister Thorvald Stauning. Tilbygningen – Viborg-Hallen – blev opført i 1939 og indviet 17. marts 1940. Den blev kun kortvarigt benyttet til sit oprindelige formål, for da Danmark blev besat 9. april overtog tyskerne bygningen. Selvom besættelsesmagten ikke lagde beslag på bygningen under hele krigen, var det dog først efter at de tyske tropper atter havde forladt landet, at Viborg-Hallen blev fagbevægelsens højborg i Viborg med masser af fester, udstillinger og baller.

Maleren Vilhelm Lundstrøm havde i 1942 fået hængt sine forarbejder til mosaikudsmykningen af Fredriksberg Svømmehal op i Viborghallen. På de kæmpemæssige lærreder kunne hallens gæster se store, badende nøgne kvinder. Nøgenheden vakte en del opsigt, og ved visse møder i Viborg-Hallen blev billederne simpelthen dækket til. Da man i 1966 afleverede billederne tilbage til Ny Carlsberg-fonden debatterede tilhængere og modstandere ivrigt i Viborgs presse.

I løbet af 1960’erne begyndte der dog også at ske ting, som på sigt ændrede Viborg-Hallens anvendelse. Flere fagforeninger fik råd til at have deres egne lokaler, og den øgede velstand betød, at der nu var råd til andre fritidsaktiviteter end mødedeltagelse. I 1968 blev Tinghallen opført, og den blev med en kapacitet på tusinder af gæster en væsentlig konkurrent til Viborg-Hallen, som kunne huse 5-600 mennesker. I 1979 solgte Fællesorganisationen derfor Viborg-Hallen til en murermester, som indrettede kompleksets ældre del til lejligheder, mens selve hallen blev udlejet til et motionscenter.

Af Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen