I 1861 indstiftede etatsråd G. Bruun og Justitssekretær Morville “Selskabet til Samling af Oldsager i Viborg”. De to mænd havde hver for sig samlet stensager fra oldtiden, og skænkede nu deres samlinger til “Selskabet til Samling af Oldsager i Viborg”, som var en selvejende institution. I begyndelsen havde selskabet skiftende bestyrelser og svingende medlemstal. Selskabets samling flyttede også i begyndelsen en del omkring i byen. I juli 1861 blev den således set af Frederik VII på det gamle rådhus. Efteråret samme år var samlingen at finde i Stænderhuset, men kom snart tilbage til det gamle rådhus. I 1864 opstillede man samlingen i amtsrådssalen, hvorefter den blev pakket ned på grund af krigsbegivenhederne.
Herefter levede den en uklar og omskiftelig tilværelse indtil den i slutningen af 1800-tallet atter fik et sted at bo. Byen stillede omkring 1890 det gamle rådhus på Domkirkepladsen til rådighed og ydede et årligt bidrag på 100 kr., som dog endnu ikke var nok til at man havde råd til at ansætte faguddannet personale. Efter Første Verdenskrig var oldtidssamlingen med mellem 5.000 og 6.000 genstande blandt provinsens største, og hele det historiske forløb blev også efterhånden dækket. Først i 1944 blev samlingens navn “Viborg Stiftsmuseum” slået fast i statutterne. I den foregående tid havde navnet løbende vekslet mellem “Oldsagssamlingen i Viborg”, “Oldnordisk Museum”, “Viborg Museum” og “Viborg Stiftsmuseum”.
I 2011 fejrede museet 150 års jubilæum og går nu under navnet Viborg Museum.
I 1952 flyttede Skovgaardmuseet ud af den gamle telegrafbygning ved siden af det gamle rådhus. Viborg Stiftsmuseum havde ejet bygningen siden 1936 og fik derved lidt mere plads, da man flyttede kustodebolig og den Christensenske samling over i telegrafbygningen. Allerede i 1957 måtte man dog afgive en del af den nyvundne plads til Viborg Turistforenings kontorer. 1958 blev en ny museumslov vedtaget, og Viborg Stiftsmuseum kunne få status af landsdelsmuseum samt få et betydeligt statstilskud, hvis man ansatte en faguddannet leder. Derfor blev Peter Seeberg, der allerede på dette tidspunkt med sine første romaner havde markeret sig som en af de mest lovende forfattere, i 1960 ansat som leder af Viborg Stiftsmuseum.
Stiftsmuseets pladsproblemer i det gamle rådhus blev løst i 1981, da man sammen med Lokalhistorisk Arkiv kunne flytte ind i Hedeselskabets bygning på Hjultorvet. Den nye, rummelige beliggenhed havde dog et enkelt minus. Det var nu ikke længere muligt for de mange turister i Domkirken lige at nå et besøg i det overfor liggende Stiftsmuseum. Besøgstallet faldt til under det halve, og langsomt arbejdede det sig op igen
Af Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen
Billede 1: Viborg Museum i Hedeselskabets gamle bygning på Hjultorvet.
Billede 2: Det gamle rådhus, hvor Viborg Stiftsmuseum tidligere havde til huse.
