Søndermark sogn er Viborgs yngste sogn, udskilt fra den sydligste og vestligste del af Viborg Søndre Sogn i 1981. I sognet ligger store, forholdsvis nye boligkvarterer med både blokbebyggelse og parcelhuse med mange indbyggere, som skabte behovet for en ny kirke. Ved sognets indvielse havde det 5.000 indbyggere og i dag 5.700. Sognet strækker sig fra Marsk Stigs Vej i nord til Hald Ege i syd og fra Gårdsdalsvej i vest til Rindsholm i øst.

Søndermarken

Søndermarken kaldtes fra gammel tid området syd for Viborg. Det var ligesom resten af Viborgs store bymark dækket af hede og lå øde og ubeboet hen. Men i 1852 fik byens styre af indenrigsministeriet tilladelse til at sælge og udstykke hedearealerne rundt om Viborg, og byrådet begyndte at sælge hedeparcellerne til unge landmænd, der gik i gang med at opdyrke den sandede jord, og i løbet af de kommende 50 år blev mere end 5.000 tdr. land hede forvandlet til driftige landbrug og plantager.

Opdyrkning

På Søndermarken lå også større landbrug. Storkøbmanden Jens Georg Boye, der ejede Østre Teglgård, købte og opdyrkede 400 tdr. land mellem Sct. Mikkels Port og Rindsholm. Englænderen Joseph Owen købte for 15.000 rigsdaler Liseborg og Møgelkær med i alt 2.000 tdr. land heder, moser og kær. Noget af jorden blev til den nuværende Liseborg plantage, mens resten med store omkostninger blev drænet og opdyrket. Her afprøvede han på den sandede hedejord den kunstgødning, som blev fremstillet på hans fabrikker på Amager og ved Mundelstrup. Han skabte et mønsterbrug og blev en foregangsmand på hedeopdyrkningens område. I 1867 strømmede folk til for at se en blomstrende rapsmark på 125 tdr. land; et lignende syn var ikke set før.

Men Søndermarken kunne bruges til andet. I dag vidner store dybe huller på begge sider af den nye omfartsvej, om de mange år, da store grusgrave forsynede Viborg med grus og ral. Ikke langt herfra lå en lille sø, hvor der blev dyrket igler, som blev solgt på landets apoteker. Tidligere var nemlig kopsætning med igler almindelig brugt ved behandling af mange sygdomme, og iglerne fra Viborg fik sølvmedalje ved en stor udstilling i 1875. Igleparken havde imidlertid ikke i det lange løb held med udklægningen af igler og gik til sidst konkurs. Så den blev desværre ikke starten på en medicinalindustri i Viborg.

Den smukke landsbyskole på Søndermarken

I 1908 oprettede beboerne på Søndermarken en privat pogeskole for deres børn, så de slap for den lange tur ind til Viborg Borgerskole i Rosenstræde – den gang bortset fra landsbyskolerne på Viborgs bymark den eneste skole i Viborg. I 1915 overtog byrådet skolen, og året efter blev Sønder-markens skole opført efter tegninger af den kendte Viborgarkitekt Søren Vig-Nielsen. Det blev en smuk skole med to klasseværelser og gymnastiksal foruden en selvstændig lærerbolig og en lejlighed til lærerinden i tagetagen over skolebygningen. Søren Vig-Jensens meget smukke bygninger kan stadig ses ud mod Koldingvej, selv om skolen ellers er udvidet og bygget om flere gange.
Skolen startede med 54 elever, men allerede i 1922 havde den 170 elever, og der blev bygget yderligere 2 klasseværelser og en lærerbolig. I de kommende år voksede elevtallet, flere lærere blev ansat, og i 1938 skiftede skolen status. Den skulle ikke længere være en landsbyskole. Den blev købstadordnet og skiftede navn fra Søndermarkens skole til Søndre Borgerskole.

I 1957 fik Søndre Borgerskole mellemskoleklasser og skiftede navn til Søndre Borger- og Realskole. Det varede dog kun til 1960, da navnet blev Søndre skole, svarende til navnene på Østre, Vestre, og Nordre skoler, der også alle var fuldt udbyggede skoler med både grundskole- og overbygnings-klasser. Da de mange boligblokke blev bygget på Ellekonebakken, og parcelhuskvarteret Teglmarken blev udstykket, måtte Søndre skole udvides. Først blev klassefløjene bygget, og i 1969 blev gymnastiksal, bibliotek og svømmesal taget i brug.

Fritidsaktiviteter

Til Søndre sogn kommer hver dag mange viborgensere for at motionere og dyrke sport, for mange af byens sportsanlæg ligger i sognet. I det store Sportsanlæg Liseborgcenteret er der sportshaller og udendørsbaner til fodbold, håndbold og tennis. Ved Sønæs på vestsiden af Søndersø er der flere boldbaner og stor aktivitet sommeren igennem. I Liseborg Plantage ligger skydebanerne. På Viborg Flyveplads ved Vedsø holder sportsflyvere, svæveflyvere og faldskærmsudspringere til, og her er der også hundetræning, og Viborg Rideklub har sine store ridehal ved Koldingvej.

Søndermark sogn

Beboerne på Sønder marken har, siden de første huse blev bygget langs Koldingvej følt sig som et særligt område langt fra byens midte, og de første tanker om en kirke på Søndermarken ligger langt tilbage. Siden 1929 har der da også været et stort kirkeligt arbejde i området, der efterhånden blev til møder, børne- og ungdomsarbejde, FDF og pensionistklub.

Indbyggertallet i området var i hastig vækst, og en kreds af beboere tog initiativ til, at en kirke skulle rejses i bydelen. Som en første begyndelse blev der i 1968 i forbindelse med skolens udvidelse indviet en kirkesal på Søndre skole, og i 1974 blev der ved Viborg Søndre sogns kirke ansat en præst, der skulle holde gudstjeneste i kirkesalen, mens man ventede på, at distriktet skulle få sin egen kirke og blive udskilt fra Søndre sogn.

Søndermarks kirken

De første skitser til den nye kirke viste en placering på Ellekonebakken, men efter forhandlinger med Viborg kommune blev der udpeget en grund på Koldingvej over for Søndre skole. Arkitekt Svend Frandsen, Viborg, fik til opgave at tegne den nye kirke. Grunden var svær at bygge på, rammet ind af Ringvejen, Koldingvej og Søndre skoles idrætsanlæg, men den var også en udfordring. Resultatet blev da også utraditionelt, en rundkirke opført i røde teglsten med siderum til præste- og kirkekontorer og en fløj til kirkens ungdomsarbejde. I dag er kirkens tag dækket med kobber på grund af fugtproblemer, der nok skyldtes den buede ydermur omkring taget.

Den runde form går igen i kirkens indre og er valgt for at understrege menighedens fællesskab. Derfor er døbefonten, en stor ægte muslingeskal, også er placeret i centrum af det store, højloftede kirkerum med 200 faste pladser og stole til yderligere 100 besøgende. Alterudsmykningen og kirkeskibene, der hænger ned fra loftet er udført af billedhuggeren Yan Kai Nielsen. De tolv skibe symboliserer Peters fiskedræt, og alle bådene er på vej mod øst, mod solen og livet. Altervæggens murværk danner kors ved kors, og lyset strømmer ned over væggen fra usynlige vinduer i loftet. Solen selv udført i rustfrit stål fylder væggen, og dens stråler spreder sig ud i rummet. På alteret står to lysestager også udført af billedhuggeren Yan, mens alterkalk og oblatæske er udført i tin af den lokale guldsmed Gunner Andresen.

Kirken blev indviet i 1981, og siden er kirken udvidet med større kordegnekontor og menighedslokaler, og i 2002 fik kirken sit karakteristiske åbne klokketårn, en fritstående kampanile på 28 meters højde med to klokker, der nu lyder ud over den gamle bydel, Søndermarken.

Af Svend Korup

Billede 1: Søndermarkens skole tegnet af arkitekt Søren Vig-Nielsen i 1915, fotograferet kort efter opførelsen.
Billede 2: Koldingvej 1945 endnu med vejtræer og landevejsgrøfter. I dag er vejen udbygget med cykelstier og fortove og trafikken er tæt.
Billede 3: Søndermarkskirken indvies den 12. april 1981. Indvielsesprocessionen anført af biskop johs. W. Jacobsen og Stiftamtmand Fl. Martensen-Larsen. Dengang boede der endnu en amtmand med uniform og fjerprydet hat i amtmandsgården på Nytorv.