Vestervang Kirke og Sogn
Viborg Stifts Folkeblad bragte den 24. september 1960 en artikel med overskriften ”Grunden lægges til et nyt Nørre sogn”. I artiklen fortælles, at der allerede blev arbejdet med at få afsat grund til en kommende kirke, og at man ville begynde med at holde gudstjeneste for områdets beboere i den nye Nordre Skole.
I 1961 blev der nedsat en kirkekomité, som i samarbejde med Domsognets præster og FDF samvirket gik i gang med at indsamle midler til byggeriet. Efter aftale med boligselskabet planlagde komitéen at opføre en vuggestue og en børnehave i tilknytning til kirken. I november 1966 åbnede de to institutioner, Vestervang Menighedsbørnehave med 40 børn og Vestervang Menighedsvuggestue med 35 børn. Kirkekomitéen arbejdede videre med kirkeplanerne, og i 1968 var anden etape med menighedssal, kordegnekontor, dåbsværelse og køkken færdig.
Menighedssalen blev indrettet til midlertidig gudstjenestelokale. Tredje og sidste etape – præsteboligen med konfirmandlokale og kirken med tårn og tilhørende birum opført i 1969-70. Kirkerummet domineres af en stor glasmosaikrude bag alteret, hvorover der hænger et kors i rustent jern med slebne bjergkrystaller, og på alteret står to lysestager i samme materiale fremstillet Helga og Bent Exner.
Kirken blev indviet den 29. november 1970, 1. søndag i advent. Samme dag blev det nye sogn – Vestervang sogn – udskilt fra Domsognet. Viborg havde fået sin første nye kirke og sit første nye sogn siden reformationen. Kirken og dens lokaler er siden blevet brugt flittigt, og kirken er for tiden under renovering og udvidelse. I kvarteret rundt om Vestervang kirke ligger en række institutioner – Vestervang skole, den kommunale ungdomsskole, Vestbadet og VFF’s træningsbaner – som er med til at give bydelen dens karakter, og som bruges flittigt af beboerne i området og i hele Viborg.
Vestervang skole
Da børnetallet voksede ikke alene i Vestervangs-kvarteret, men i hele Viborg kommune, vedtog byrådet en ny skolestruktur, hvor eleverne i de nye skoler skulle gå fra børnehaveklassen til og med 6. klasse, mens de fra 7. klasse skulle overføres til en af de store gamle byskoler. Derved ville de mindste elever få en kort skolevej til fødeskolen, som man døbte den nye skoletype, og de ældste elever ville kunne bruge faglokalerne på de store, fuldt udbyggede skoler.
Vestervang skole blev taget i brug i 1975 som den første. Den blev bygget som en såkaldt klynge-skole med 8 klasseværelser samlet om et stort fællesrum. Anden etape med gymnastiksal og læge- og tandklinik blev taget i brug i 1978, og skolens næste klynge var færdig i 1980.
Den nye skole med klasselokalerne samlet i klynger omkring et fællesrum vakte interesse landet over, og skolen blev besøgt af lærere og skolemyndigheder fra andre kommuner, og undervisningsministeriets tidsskrift ”Uddannelse” bragte en lang artikel om skolen og de pædagogiske principper bag den.
De første mange år blev eleverne sendt til Nordre skole efter 6. klasse, men børnetallet i kvarteret vokser stadig, og skolen er nu en fuldt udbygget skole, med alle klassetrin fra børnehaveklasse til 9. klasse.
Den kommunale Ungdomsskole
Omkring 1970 voksede elevtallet i den kommunale ungdomsskole, og stadig flere 14-18 årige deltog i skolens aftenundervisning. Ungdomsskolen, der sammen med Østre skole og det nye Viborg Børnehaveseminarium, havde lokaler på den gamle Tekniske Skole i Reberbanen, fik snart for lidt plads.
Derfor vedtog byrådet i 1971 at lade opføre 10 skolepavilloner af træ på en grund ved Rughavevej. Siden har ungdomsskolen holdt til her, og skolen er udvidet flere gange, blandt med lokaler til skolens store ungdomsklub. Ungdomsskolens undervisning er ikke længere, som da skolen begyndte for mange år siden, kun et tilbud om fritidsundervisning for de 14-18 årige unge. I gennem mange år har skolen også tilbudt undervisning til unge, der har brug for et alternativt tilbud til folkeskolens undervisning, og nu har Viborg byråd bestemt, at 10. klasserne fra hele den nye kommune, skal undervises i et nyt 10. klasse center, der får lokaler i Ungdomsskolen på Rughavevej.
Vestbadet
På Rughavevej tæt ved kirken ligger Vestbadet, der har været i bydelen i længere tid end både kirken og skolen. I 1965 skrev Viborg Stifts Folkeblad første gang om planerne om et friluftsbad i Viborg. De blev fremsat af en borger, som samlede støtte hos nogle af byens humanitære institutioner, Lions, Round Table og Sct. Georgs Gildet. Gruppen gik til byrådet, som støttede planerne ved at stille en grund til rådighed på Rughavevej, yde et kontant tilskud til byggeriet og endelig love at overtage badet og driften, når det var færdigt.
I marts 1966 begyndte indsamlingen blandt borgerne. Alle byens skolebørn fik en brochure med hjem med opfordring til at støtte bygningen af friluftsbadet. Indsamlingen gik godt, byggeriet gik straks i gang, og allerede året efter den 7. maj 1967 kunne friluftsbadet åbne. Det blev straks en stor succes, og man planlagde en udvidelse, og i 1969 blev der åbnet et nyt bassin. Svømmebadet tiltrækker stadig mange gæster, selv om Viborg har fået en flot ny svømmehal, og i 2005 fik det en ny stor vandrutchebane.
VFF – Viborg Fodsports Forening
VFF’s turneringskampe bliver spillet på stadion ved Tingvej. Det gamle stadion fra 1931 er nu udbygget til et moderne anlæg med tribuner og siddepladser til alle tilskuerne. På klubbens store træningsanlæg ved Kirkebækvej midt i Vestervangskvarteret kommer byens børn og unge for at gå til fodbold. Det store anlæg med de mange baner giver gode rammer for klubbens daglige virke og afløste sidst i 1940-erne de dårlige baner på eksercerpladsen.
Af Svend Korup.