I 1953 var 15.000 mennesker samlet i Viborgs gader for at deltage i den 12. udgave af den traditionsrige folkefest, der gik under navnet “Viborgdagene”. Mange ældre viborgensere kan sikkert huske den stort anlagte byfest, der strakte sig over tre fornøjelige dage i juni eller juli fra 1936 og frem til 1950’erne, kun afbrudt af krigen.

Fest i gaderne

“Viborgdagene” blev skabt af Turistforeningen på initiativ af formanden Aage Munksgaard. Byfesten var en begivenhed, der ikke mindst i de første år kunne samle viborgenserne til fest i gaderne. På Borgvold var der forlystelser af alle slags: Danseestrade, varietéorkester, tivoli og cirkus. I boderne blev der langet is, pølser og øl over disken. Om aftenen spillede tidens populære orkestre med kendte solister fra Statsradiofonien i forgrunden op til dans.

I 1953 var et af de største tilløbsstykker Bakkens tivoli, der havde medbragt nogle af Dyrehavsbakkens største attraktioner kæmpedamen Barbara, Lilleputtruppens syngespil samt regnegeniet Gerhard Mortensen.

De historiske optog

Lige siden folkefestens første dage havde højdepunktet været de stort anlagte historiske optog. De medvirkende var iklædt historiske kostumer tilpasset et særligt tema som “Danske konger 1448 til 1848” og “Viborg og Viborgegnen i litteraturen”. I 1953 var temaet det noget tunge “Wienerkongressen i 1814”, – mødet mellem statsoverhoveder i Østrigs hovedstad, der havde som formål at ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.

Deltagerne i optoget marcherede gennem byen udklædt som Europas kejsere og konger, grever og baroner, og det hele sluttede ved Borgvolds friluftsscene, hvor Sid Merrimanns operetteorkester bød op til en rigtig wienervals.

Viborgdagene fortsatte frem til 1956, men det blev stadig vanskeligere at skabe tidligere tiders store interesse for festen. Et forsøg på at genoplive byfesten i 1959 var uden succes. Tiden var blevet en anden, og kravene til underholdning havde ændret sig. “Viborgdagene” var blevet til historie.