Spor efter Viborgs ældste bebyggelse er fundet i Sct. Peder Stræde og ved Søndersø, og fra disse to bydele voksede Viborg frem. I den tidlige middelalder var byen ubefæstet, men under borgerkrigen mellem Svend, Knud og Valdemar i midten af 1100-tallet blev byen befæstet. I 1150 tørnede Knuds og Svends hære sammen i et slag lige uden for byen. Knuds hær tabte, og da Knud vendte tilbage året efter, havde Svend bygget volde og grave rundt om Viborg, og Knud turde ikke angribe den nu befæstede by.
Voldens forløb
Byvolden indrammede Viborg i en halvbue fra Søndersø til Nørresø, og den fulgte naturlige dalstrøg i terrænet. Mod syd gik den i en bred dal, hvor Sct. Jørgens Vej løber i dag. Herfra mod nord, hvor Dumpen og Gravene ligger i dag, til byens højeste punkt ved Sct. Hans Gade. Herfra fulgte volden Reberbanen, inden den drejede mod øst og gik ned til Nørresø langs med den gade, Volden, som fik navn efter den gamle byvold.
Små stumper af volden er endnu bevaret øst for Sct. Mogens Gade, mens de øvrige spor er fundet ved udgravninger i den nu for længst opfyldte voldgrav. Ved Reberbanen var graven op til 10 m bred og 3 m dyb, og hvor den krydsede Sct. Mogens Gade har den været 6 m bred og 1,6 m dyb. Der har sikkert været palisader på voldens krone. Omkring år 1500 pålagde kong Hans to gange byen at sætte plankerne i god stand, men kongen har sikkert tænkt på et plankeværk, som kunne forhindre transport ud og ind af byen uden om toldboderne. I volden var der 5 porte (se historien Viborgs byporte).
Toldgrænse
Viborg var indtil reformationen lukket inde bag voldene, men i 1500 og 1600-tallet blev der bygget boder og småhuse foran de gamle porte. Folk udenfor portene betalte ikke skat, men kong Frederik II lovliggjorde bebyggelserne mod, at beboerne aflagde borgered, og derefter fik de samme rettigheder og pligter som byens borgere. Viborgs toldgrænse og portene, hvor de handlende skulle betale told eller accise, fulgte den gamle fæstningsline, og derfor blev portene flyttet engang i 1680-erne, ved hvilken lejlighed den gamle murede Sct. Mogens port med portbue og hvælving over blev nedrevet.
Portkonsumtion
Enevælden ændrede den gamle accise, der oprindelig var en afgift på indført øl og vin, til den langt mere omfattende konsumtion, der var forbrugsafgifter på indenlandske varer som korn, drikkevarer og kød. Konsumtionsafgiften blev betalt til toldbetjentene ved byens porte. Den var i 1700-årene statens væsentligste indtægt, og den hvilede tungt på byens borgere, som derfor ofte forsøgte at smugle varer ind i byen. Først efter enevældens fald i 1849 blev konsumtionen ophævet ved lov i 1851, og den gamle bygrænse mistede sin betydning.
Viborgs størrelse
Voldgraven omsluttede et areal på 67 ha. Kun to byer i middelalderens Danmark var større, nemlig Roskilde med 73 ha og Lund med 84 ha. Voldene i de to byer er samtidige med Viborgs byvold. Roskildes vold er som befæstningen i Viborg opført af kong Svend omkring 1150, og Lunds vold blev opført af kong Erik Emune i 1134. Viborgs areal var så stort, at byen gennem mange århundreder blev inden for den første byvolds grænser. Først med den begyndende industrialisering og jernbanens komme i 1863 begyndte Viborg at vokse uden for sit gamle område.
Litteratur
Kristensen, Hans Kronborg: Middelalderbyen Viborg, 1987.
Viborg bys historie bind 1. Viborg kommune 1998.