Forslag om et nyt teater i Viborg

Den 4. april 1906 anbefalede en artikel i Viborg Stiftstidende byrådet at tage initiativ til at bygge et nyt teater i byen til erstatning for det gamle. Allerede et par dage efter, den 10. april 1906, tilbød hotelejer M. Rasmussen at skyde 40.000 kroner i et nyt teater. Det var mange penge, især fordi den samlede pris for opførelsen af et nyt teater var anslået til 70.000 kroner.

Borgmesteren og flere politikere i byrådet var venligt stemt overfor initiativet, og der blev nedsat et udvalg til på byrådets vegne at overveje, hvordan man bedst muligt kunne opføre teateret. Den 2. maj 1906 blev Viborgs borgere indbudt til et offentligt møde i Borger- og Håndværkerforeningen for at diskutere, hvordan teateret økonomisk bedst kunne finansieres. Nogle foreslog at bygge og drive teateret som aktieselskab, mens andre stemte for at drive teateret som kommunal institution. Byrådet var ikke begejstrede for denne idé, og sagen om oprettelsen af et nyt teater blev lagt på hylden på ubestemt tid.

Planerne om et nyt teater tager form

Først i januar 1907 tog byrådet sagen om et nyt teater i Viborg op igen. Byrådet bevilgede penge til at indhente planer og overslag til et nyt teater og anmodede arkitekt S. Vig-Nielsen om at udarbejde et projekt til et teater med omkring 700 pladser og formet sådan, at teateret kunne bygges på en tilstrækkelig stor plads, der senere skulle anvises. Den 9. oktober 1907 kunne teaterudvalget forelægge byrådet planer og overslag til en samlet sum af 79.000 kroner for byggeriet samt 25.000 kroner for køb af grund.

Projektet omfattede 644 siddepladser og 66 ståpladser fordelt på gulvet og to balkoner. Teateret skulle finansieres ved, at kommunen bevilgede 35.000 kroner, mens det resterende beløb skulle findes ved dannelsen af et aktieselskab, hvor Viborgs borgere og institutioner kunne tegne aktier i teateret. Den 20. januar 1908 forelagde byrådet planerne for et nyt teater for offentligheden på et møde i Borger- og Håndværkerforeningen. Bortset fra et par opponenter til planerne mødte forslaget i sin helhed en gunstig modtagelse. Flere borgere valgte at tegne aktier i teateret, men det kneb med at nå de 35.000 kroner, man i byrådet havde håbet at nå. Teaterudvalget gik derfor til byrådet med håb om at få yderligere 10.000 kroner bevilget til teateret, og det lykkedes. Planerne for byggeriet af et nyt teater så nu meget gunstigt ud.

Et nyt teater i Viborg bliver en realitet

Den 5. maj 1908 indkaldte byrådet til stiftende generalforsamling i ‘Aktieselskabet Viborg Teater’. Et nyt teater i Viborg var nu nær en realitet. På mødet diskuterede man, hvor teateret skulle bygges i byen, og der blev nedsat et udvalg, der skulle undersøge mulighederne. På et senere møde samme måned blev det besluttet at købe smedemester Astrups ejendom i Gravene og en del af naboejendommen for 20.000 kroner. I august 1908 gik opførelsen af teateret igang, og først året efter, den 6. maj 1909, kunne rejsegildet for teateret fejres. Teateret blev indviet i december 1909 efter godt et års arbejde på byggeriet.

Indretningen og udsmykningen af teateret

Besøgte man teateret efter indvielsen trådte man først ind i en rund forhal i afstemte farver, rummelige gange og gode garderobeforhold. Herefter gik man ind i en stor foyer holdt i glødende gul freskofarve og prydet med stukdekorationer og silhuetter af Holberg, Oehlenschläger og Hostrup. Tilskuerpladserne til 658 personer var malet i hvidt med en guldsol på blå bund i loftet, og scenen var bred og dyb. Kunstmaleren Hansen-Reistrup havde foretaget den kunstneriske udsmykning, og teatermaleren Emil Poulsen fra Århus havde malet scenedekorationer og fortæppe.

Teateret i dag

Teaterbygningen er siden opførelsen delvist ombygget til anvendelse som biograf, men bygningen bruges stadig til forestillinger af bl.a. Det Kongelige Teater og andre tournerende teatre.