Født: 1837-01-02 — Død: 1915-02-27

Frederik Zeuthen var Viborgs stiftsprovst fra 1885-1895.

Frederik Zeuthen blev kaldt til Viborg af biskop Swane. Byen var præget af sine mange offentlige institutioner, og embedsmændene udgjorde byens bedre borgerskab. I sin allerførste prædiken slog Zeuthen dog fast, at man ikke skulle forvente at træffe ham til middagsselskaberne, eftersom han jo var kommet til byen i et andet ærinde. At den nye stiftsprovst fra starten af havde sat basunen for munden, fik efter sigende biskop Swane til efter den første prædiken at udbryde ”Man skulde tro, at der ikke før havde været kristne i Viborg”.

Stiftsprovst Zeuthen sad i bestyrelsen for ”Kirkelig forening for indre mission i Danmark” og hans styrke lå i forkyndelsen. Han lagde hele sin sjæl i forkyndelserne, som havde et naturligt og ligefremt udtryk. I begyndelsen syntes nogle medlemmer af menigheden måske derfor, at Zeuthen virkede lidt barsk, men kom man tættere på ham, kunne man komme til at mærke hans varme bankende hjerte.

Udover de kraftfulde prædikener i kirkerne (til domsognet hørte annekserne Asmild og Tapdrup, så Zeuthen havde to prædikener om søndagen) havde Frederik Zeuthen også andre aktiviteter. Om sommeren arrangerede han friluftsmøder. De foregik på f.eks. Borgvold eller Klosterhaven.

Stiftsprovst Zeuthen agiterede for, at man opførte et missionshus i Viborg. Før han kom til byen, havde den svenske gartnerfamilie Brostrøm huset de første indremissionske møder, men i slutningen af 1870’erne var tilslutningen til møderne så stor, at man måtte afholde dem i Borgerskolens gymnastiksal. Næsten samtidigt med Zeuthens ankomst til Viborg i 1885, kom indremissionæren Poul Jensen Holk til byen, og han satte yderligere gang i de indremissionske aktiviteter. Holk og pastor Glarbo var bl.a. drivkræfterne bag ynglinge- og pigeforeningen i Viborg og holdt mange møder sammen. Omkring 1890 kom Zeuthen dog på kant med biskop Swane. Biskoppen ønskede ikke et missionshus, som Zeuthen gjorde, men foretrak derimod et menighedshus, hvor man kunne samle alle kristelige arbejder. Nogle mener, at det var denne modsætning mellem biskoppen og stiftsprovsten, som i sidste ende fik Zeuthen til at forlade Viborg i 1895 for at blive sognepræst i Fredericia.

I 1864 havde Zeuthen været soldat, hvor han gjorde tjeneste som postmester ved sit kompagni. Han medvirkede bl.a. ved tilbagetoget fra Dannevirke, og tyskernes overgang til Als blev et pinefuldt minde for ham. Selvom han ønskede fred og betragtede krig som et onde, gik han som tidligere soldat stærkt ind for forsvarssagen. Derfor kom han også i opposition til den fredsbevægelse, som agiterede for at nedlægge militæret.

Af Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen

Kilder

Kristeligt Dagblad 28. februar 1915

Viborg Stifts Folkeblad 2. marts 1915

Viborg Stifts Folkeblad 23. december 1931

Viborg Stifts Folkeblad 2. januar 1937

Viborg Stifts Folkeblad 18. oktober 1945

Viborg Kirkeblad, nr. 3, 11. årgang, februar 1957