Vilhelm Julius Zingelmann var Viborgs borgmester i årene 1852-1865. Han var soldat, uddannet jurist og kom fra en familie med militære traditioner og adeligt blod. Hans personlighed var præget af hans kærlighed til hæren. Under Treårskrigen 1848-1850 fik han ridderkorset og titel som kaptajn. Da krigen var slut, blev han ansat i Viborg som byens borgmester, byfoged (dvs. både politimester og dommer) og by- og rådstueskriver i hjørneejendommen på Vestergade 15 og Nytorv 1.
Zingelmann var kendt som en stolt og selvsikker mand, som holdt en kølig distance til byens befolkning. Datiden var præget af et stort skel mellem embedsmænd og borgere, som i dag kan være svær at forstå. Borgmesteren var også derfor af den opfattelse, at han vidste bedre end borgerne i kommunalbestyrelsen. Efter sigende faldt denne bemærkning derfor blandt kommunalbestyrelsens medlemmer: ”Han tror, han er kaptajn, og han bilder sig ind, at vi andre er menige.” På grund af denne holdning var Zingelmann snarere frygtet end afholdt af sin befolkning.
Borgmester Zingelmann blev dog særligt kendt for sit sammenstød med den tyske general Falkenstein, da tyske tropper indkvarterede sig i byen i 1864. Prøjserne ville have alle skatter udbetalt til sig selv, men Zingelmann strittede imod på trods af trusler om alverdens ulykker. Heller ikke da den tyske general mødte op med den konstituerede Stiftsamtmand, kunne Zingelmann acceptere kravet om skatteinddrivelsen. Efter gentagne forsøg på at få borgmesteren til at underkaste sig tyskernes vilje, fik tyskerne imidlertid bemyndigelse fra den danske regering til at opkræve skatten. Borgmesteren ville stadig ikke selv have noget med det at gøre og overdrog derfor opkrævningen til sin fuldmægtig.
I 1865 forlod en syg og svækket Vilhelm Julius Zingelmann Viborg. På grund af hans trodsighed overfor de tyske tropper, var han ved sin exit trods alt blevet en populær mand.
Af Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen
Kilder
Viborgs Historie bd. 2, Viborg Kommune 1999.
Viborg Stifts Folkeblad 23. april 1914