I 1954 kunne man læse i avisen, at der ved Kvosted var udgravet en grav fra ældre jernalder med mange lerkar. Det var den lokale lærer fra Moesgård Skole, som dengang lå vest for Løgstrup, der havde foretaget udgravningen. Vi kan se i vores arkiv at Viborg Stifts Museum (som det hed dengang) ikke var helt tilfreds med situationen og skrev til Nationalmuseet, at de ønskede genstandene fra graven overdraget. Nationalmuseet svarede tilbage, at de var indgået skolelærerens samling af oldsager, men museet kunne da forespørge der, om de måtte få genstandene. Det ser ikke ud til, at museet dengang gjorde mere i sagen, og siden har museet ikke vidst, hvor genstandene blev af, og sagen var gået i glemmebogen.
I august fik Viborg Museum så en opringning fra Sparkær Skole, som havde en oldsagssamling, der skulle ryddes ud. To arkæologer tog derud, og der stod nogle fine lerkar fra ældre jernalder samt en meget smuk urne fra bronzealderen. Ingen viste hvor fundene stammede fra, de havde bare været der altid. Der lå dog et billede af udgravningen af en grav samt lidt tekst om, at den var fundet på Arnold Bräuners ejendom i Kvosted i 1954.
Lerkarrene kom med tilbage til museet (også selvom vi normalt ikke hjemtager genstande, hvis fundsted vi ikke kender) og så startede detektivarbejdet. Løgstrup og Omegns Lokalarkiv var til stor hjælp og kunne lynhurtigt fortælle, hvor Anton Brauner havde boet, og også hvem der boede på ejendommen tidligere, hvilket betød, at graven nu kunne stedfæstes og kobles sammen med en anden grav, der er udgravet i 1940. Med placeringen på plads kunne museet se, at Nationalmuseet ganske rigtigt havde fået oplysninger om udgravningen i 1954 og derfor er det registreret i den nationale database ”Fund og Fortidsminder”. Her kunne også findes en henvisning til museets eget arkiv, og her fandtes altså korrespondensen mellem Nationalmuseet og museet fra 1954, så dermed er det altså opklaret, hvor de dengang fundne lerkar var blevet af. De er nu (med 66 års forsinkelse) registreret og indgået i museets samling sammen med lerkarrene fra udgravningen i 1940.
Men tilbage stod jo stadig den smukke bronzealder-urne. Hvor kom den fra? Løgstrup og Omegns Lokalarkiv havde også oplyst, hvor skolen lå, og kun nogle få hundrede meter derfra var der i ”Fund og Fortidsminder” registreret en ansigtsurne i 1953, men det fremgik ikke, hvor urnen var blevet af. Kunne det mon være den, vi stod med i hånden nu? Nationalmuseet blev kontaktet, og herfra fik museet korrespondensen om fundet af urnen, og selvom fundstedet er lidt upræcist, så var det ganske rigtigt den samme lærer, som havde indberettet fundet. Og sandelig om Nationalmuseet ikke også havde været forbi og tegnet urnen. Urne har ikke været omtalt i avisen, så den har museet ikke haft kendskab til tidligere, og Nationalmuseet har ikke ment, at den var så spændene at de ville optage den i deres samling. Men tegningen viser tydeligt at det er netop den urne, der nu er kommet til museet. Og Viborg Museum vil meget gerne optage den i samlingen. Den skulle være fundet i forbindelse med jævningen af en allerede sløjfet høj, da en vej skulle rettes ud.
Af korrespondancen fra Nationalmuseet fremgik det også, at lærer Sonne Ravn havde haft en større oldsagssamling, så museet forhørte sig på Æ Fjandbo arkiv (som Moesgård skole hører under), om der her skulle være indkommet optegnelser om disse eller tegninger fra hans udgravninger, men her slutter sporene. Arkivet kunne fortælle, at læreren var flyttet til Hasle på Bornholm, da Moesgård Skole lukkede. Vi ved, at nogle af oldsagerne kom med til Sparkær skole, men hvor resten er blevet af, ved vi ikke.
Således blev mysterierne løst med god hjælp fra de lokale arkiver og Nationalmuseet, og således er vi nu blevet to smukke gravfund rigere her på museet.
Fotos fra Viborg Museum. De første 6 fotos viser lerkarrene fra jernaldergraven. Det sidste foto viser urnen fra bronzealderen.
