19. december 2019
En undseelig ravskive har vist sig at være et af årets mest sensationelle arkæologiske fund i Danmark.
I 2008 og 2009 undersøgte arkæologer fra Viborg Museum første gang en lokalitet ved Løgstrup, der ligger nordvest for Viborg. Til arkæologernes store glæde dukkede der enestående spor frem fra bronzealderen (1700-500 f-Kr.).
Blandt andet flere bronzestøbergårde, samt en større samlingsplads med flere hundrede jordovne i rækker og klynger. I samme udgravning blev der fundet to urnegrave. Ti år senere er urnerne blevet CT-scannet. Undersøgelserne viste ikke overraskende, at der lå brændte knogler i urnerne. Halvvejs nede i urnen opdagede arkæologerne en interessant genstand, der på scanningsbilledet havde form som en hockeypuck.
Urnen blev her i efteråret udgravet ganske omhyggeligt på museet. Her åbenbarede sig en lille fin skive af rav. Skiven måler 3,0 cm i diameter og 0,9 cm i tykkelsen.
Ravskiven har ikke været en del af ligbrændingen. Den var placeret i urnen oven på de brændte ben fra en teenagedreng eller pige. Hockeypucken er helt fantastisk, når den gennemlyses.
Her i norden var rav meget værdifuldt i bronzealderen. Den var både en handelsvare og et religiøst symbol. Ravet var en manifestation af solens kraft. Det fortæller skriftlige kilder fra omkring 500 før vor tidsregning i Grækenland. Kilderne beskriver ravet som tårer fra solguden Apollon.
”Vores ravskive fra bronzestøbergården i Løgstrup skal utvivlsomt opfattes som et solsymbol. Solsymbolet er hyppige motiver på bronzegenstande og helleristninger, og ud fra denne rige billedverden er det muligt at give visse bud på, hvad man i bronzealderen forestillede sig, at der skete med den dødes sjæl eller hvilket efterliv den døde fik eller kunne tænkes at have indgået i”, udtaler arkæolog Lars Agersnap Larsen fra Viborg Museum.
Han og kollegerne mener, at ravskiven kan være lagt i urnen som en markering af personens position i livet eller som en bøn til, at den dødes sjæl må følge solen rundt og rundt. Forestillingerne om solens rejse over himlens bue om dagen og gennem underverdenens mørke om natten har været centralt i bronzealderens verdensforståelse.
Her fik solskibet bl.a. hjælp af de dødes sjæle, måske ikke alle sjæle, men nogle særligt udvalgte, der så at sige blev guddommelige eller fik en guddommelig mission i efterlivet. Måske har ravskiven ligefrem været frembåret ved kultiske handlinger og oprindeligt anbragt på et underlag af en slags.
Nærmeste parallel til en sådan ”solholder” er en mærkelig oldsag fra et ukendt sted i Danmark, som Nationalmuseet byttede sig til i 1875. Solholderen består af et håndtag og indfatning af bronze, mens "solen" er lavet af et fint stykke rav, som den virkelige sol ved ritualerne kunne lade sit guddommelige lys stråle igennem. Denne ravskive har dog et hjulkors, hvilket solskiven fra Løgstrup ikke har haft eller har bevaret.
Bortset fra Nationalmuseets solholder med ravskiven (med ukendt fundsted), kender vi ikke til tilsvarende bronzealderfund af ravskiver fra det danske område. Det gør ”solskiven” fra bronzestøbergården i Løgstrup til noget helt enestående. Hvem andre end en bronzestøber (og shaman?) skulle være i besiddelse af en sådan?
Du kan læse lidt mere om solholdere her: Solholdernes historie
Du kan også læse en glimrende artikel om den ret enestående lokalitet Løgstrup SØ II her: Læs mere
