ARKÆOLOGI OG LOVEN - Viborg Museum

Arkæologi

ARKÆOLOGI OG LOVEN

Ved byggemodninger, tracégravninger, råstofindvindinger, naturgenopretninger og mange andre jordarbejder, går museet ind i hvert enkelt tilfælde og vurderer, om der er behov for en arkæologisk forundersøgelse og egentlig undersøgelse.

DETEKTORBRUG OG DANEFÆ

Genstande fra oldtid, middelalder og nyere tid har en kulturhistorisk værdi. Derfor bør du kontakte dit lokale museum, hvis du mener at have fundet en genstand, der har en historie at fortælle. På museet bliver genstanden vurderet, bestemt og registreret.

KULTURHISTORISKE RAPPORTER

Efter afslutningen af en arkæologisk undersøgelse udarbejdes altid en udgravningsrapport (den faglige dokumentation) samt en kulturhistorisk rapport til bygherren. Den kulturhistoriske rapport giver en oversigt over undersøgelsens forløb og resultater, samt sætt...

MÅNEDENS FUND

Her kan du læse om månedens fund på Viborg Museum.

LUNDHØJE

Viborg Museum har i 2021 foretaget arkæologiske undersøgelser af gravhøjen Lundhøje ved Gullev. Læs om resultaterne her.

TOFTUM NÆS

Viborg Museum har nu foretaget nye undersøgelser på Toftum Næs.

GAARDSDAL DEPOTET

Viborg Museum udgravede i 2020 i samarbejde med finder og detektorfører Amund Segerhard et bronzealderdepot med fornemme kvindesmykker ved Gaardsdal. Her kan du læse mere om fundet og resultaterne af undersøgelser i forbindelse med udgravningen.

UDGRAVNINGEN I ARNBJERG

Forud for byggemodning i den nye bydel Arnbjerg foretog Viborg Museum udgravninger i 2018 og 2019. Her på siden kan du læse historier om fund fra udgravningerne.

Arkæologi og loven

Museumsloven bestemmer, at man skal sikre væsentlige fortidsminder, når anlægsarbejder udføres.


I forbindelse med anlægsprojekter bør du altid i så god tid som muligt inddrage museet, for at klarlægge om der findes væsentlige fortidsminder på arealet. Information om denne proces kan du få ved at henvende dig til museet, der altid står klar til at rådgive, også tidligt i planlægningsfasen.

Viborg Museums geografiske ansvarsområde i henhold til museumsloven er Viborg Kommune.

Du finder kontaktoplysninger til museets arkæologer her >>


Arkivalsk kontrol og arkæologisk forundersøgelse
Det er hensigten med museumsloven, at bygherre inddrager museet så tidligt som muligt i forbindelse med planlagte jordarbejder. Samarbejde mellem bygherre og museet allerede i planlægningsfasen gør det muligt at tilrettelægge de arkæologiske undersøgelser, så de giver færrest mulige gener for bygherre, og samtidig sikres fortidsminderne på arealet bedst mulig.

Bygherre kan gratis bede museet om en udtalelse om de arkæologiske interesser forud for et anlægsarbejde. Indledningsvis foretager museet en arkivalsk kontrol, som indbefatter eksisterende viden; det vil sige både museets generelle viden om lokale topografiske forhold og tidligere registreringer af arkæologiske fund i området. På baggrund heraf giver museet en overordnet beskrivelse af, hvor der hidtil er registreret fortidsminder, samt hvor der findes beskyttede fortidsminder og områder af stor kulturhistorisk interesse, såkaldte kulturarvsarealer. Hvis museet på grundlag af den eksisterende viden ikke kan give en fornuftig vurdering af risikoen for fortidsminder på det berørte areal, kan museet foreslå, at der bliver udført en forundersøgelse af arealet.

Hvis det berørte areal er under 5.000 m², er det som udgangspunkt museet, der betaler forundersøgelsen. Hvis arealet er over 5.000 m², eller hvis anlægsarbejdet finder sted i den historiske bykerne i Viborg, så er der som udgangspunkt tale om en større forundersøgelse, som bygherren ifølge museumsloven selv skal betale for.

Forundersøgelsen er normalt en prøvegravning, hvor hen mod 15-20 % af arealet undersøges med søgegrøfter. På baggrund af forundersøgelsen kan museet vurdere omfanget, karakteren og tilstanden af fortidsminderne på stedet og dermed også give dig en bedre rådgivning om de videre muligheder. Ud fra forundersøgelsens resultat kan museet udregne de maksimale udgifter og tidsramme for en eventuel egentlig udgravning af fortidsminderne. Resultatet af forundersøgelsen kan også bruges til at tilrettelægge dit anlægsarbejde, så eventuelle udgifter til en arkæologisk undersøgelse mindskes eller helt undgås. Det kan ske ved at tilpasse byggeriet indenfor projektarealet, så fortidsminderne friholdes for anlægsarbejde og forbliver urørte i jorden.

Museets efterfølgende udtalelse om væsentlige fortidsminder på et areal er bindende i den forstand, at hvis det i udtalelsen er oplyst, at der på arealet ikke findes væsentlige fortidsminder, og der alligevel mod forventning viser sig at være væsentlige fortidsminder, når jordarbejdet er begyndt, så er bygherre ikke økonomisk ansvarlig for den arkæologiske undersøgelse heraf. Udgifterne afholdes i stedet af Slots- og Kulturstyrelsen.


Egentlig arkæologisk undersøgelse
Hvis der findes væsentlige fortidsminder på det kommende anlægsareal, så er det ikke altid muligt at ændre anlægsprojektet og efterlade fortidsminderne urørte. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at gennemføre en egentlig arkæologisk udgravning inden anlægsarbejdet kan påbegyndes.

Det er Slots- og Kulturstyrelsen som træffer afgørelse om, hvorvidt eventuelle fortidsminder er væsentlige og skal gøres til genstand for en egentlig arkæologisk undersøgelse på baggrund af en faglig argumentation fra museet. Den faglige argumentation indeholder museets redegørelse for, om der er tale om væsentlige fortidsminder, det foreslåede metodevalg og ressourceforbrug ved en egentlig arkæologisk undersøgelse.

Ifølge museumsloven er det den, der ”forstyrrer” vores fælles arkæologiske kulturarv, der skal betale for, at den bliver undersøgt, registreret og dokumenteret, så informationerne senere kan indgå i forskning, historieskrivning og formidling.


Maksimumbudgetter
I forbindelse med arkæologiske undersøgelser på ikke-fredede fortidsminder arbejdes der altid med maksimumbudgetter, der fastlægger bygherres maksimale udgift til den aktuelle undersøgelse. Afdækkes der i forbindelse med en undersøgelse flere eller bedre bevarede væsentlige fortidsminder end ventet, således at udgifterne bliver større end budgetteret, er det ikke bygherre, der afholder de ekstra omkostninger, men styrelsen, hvis de ikke er foranlediget af, at bygherre har ændret forholdene.

Inden en undersøgelse påbegyndes, skal Slots- og Kulturstyrelsen godkende budgettet og dets forudsætninger, som også bygherre skal acceptere inden undersøgelsen sættes i gang. Styrelsen skal tillige godkende det endelige regnskab.

Slots- og Kulturstyrelsen har i særlige tilfælde mulighed for at yde tilskud til de bygherrebetalte undersøgelser. Styrelsen udfører derfor altid en konkret vurdering af muligheden for tilskud i forbindelse med godkendelse af budgetterne for undersøgelsen.


Standsning af jordarbejde
Hvis du under et jordarbejde støder på arkæologiske spor, skal arbejdet ifølge museumsloven straks standses, og bygherre skal meddele det til museet, at der er påtruffet fortidsminder.

Museet kan også standse et jordarbejde, hvis bygherre ikke selv har standset det. Dette gøres på vegne Slots- og Kulturstyrelsen, som efterfølgende træffer afgørelse om der skal udføres en egentlig arkæologisk undersøgelse.

I tilfælde hvor en standsning foretages, efter at museet – på bygherres foranledning - har udtalt, at der ikke var væsentlige fortidsminder på arealet, afholder Slots- og Kulturstyrelsen udgifterne til en eventuel egentlig undersøgelse. Har bygherre derimod inden standsningen ikke anmodet om en udtalelse eller fravalgt en forundersøgelse, og afgør styrelsen, at jordarbejdet har berørt væsentlige fortidsminder, afholder bygherre udgifterne til en egentlig undersøgelse.


Flere informationer
Du kan finde yderligere informationer på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside:

Arkæologi, fortidsminder og diger Klik her >>

Museumsloven og bekendtgørelser i relation til museumsloven Klik her >>