Karetmageren fra Viborg

Vi registrerer karetmagersagen

 

To projektansatte historikere har i løbet af foråret haft fingrene i en stor samling genstande fra karetmager Jens Løgstrup Pedersens værksted. Christian L. Thomsen beskriver her, hvordan registreringsarbejdet af så stor en samling foregår.


I 1987 fik Viborg Museum en stor samling af genstande fra karetmager Jens Løgstrup Pedersens enke - Kirsten Pedersen. Det var en interessant donation, fordi Jens Løgstrup Pedersens far - Rasmus Pedersen - åbnede karetmagerværkstedet i 1901 på adressen Gravene 28 i Viborg. Da museet fik genstandene ind i samlingen, blev de registreret under 65 poster, som blev lagt i kasser og anbragt på magasinet.

Flere generationer af karetmagere

Kort fortalt ejede Rasmus Pedersen karetmagerværkstedet i Gravene indtil sin død i 1940. Efter farens død modtog sønnen et borgerbrev, hvorefter han overtog styringen af værkstedet. Efter 2. verdenskrig var tilværelsen ikke just let for Jens Løgstrup Pedersen. Efterspørgslen på karetmagere var ikke længere stor. Derfor kastede han sig i stedet over arbejdet med brugte biler samt reparation af møbler.

Ny måde at registrere på

”I april 2019 fik Tommy Mølvadgaard og jeg til opgave at kigge sagen igennem. Da vi var færdige med at behandle sagen efter godt tre måneder, var den gået fra at fylde 65 poster til 464 poster - og det var endda uden, at der var registreret yderligere genstande. Spørgsmålet er, hvorfor museet har fået næsten 400 poster mere, men ikke flere genstande?

Svaret skal findes i en ændret metode til at registrere genstande på. Tidligere blev genstandene lagt ind under samme nummer, hvilket man f.eks. kunne se med høvle, da høvlene tidligere var lagt i en og samme kasse og herefter opmagasineret”, fortæller Christian L. Thomsen. 

Øget fokus på registrering

I dag har danske museer et større fokus på registrering af hver enkelt genstand, end man havde tidligere. Hver genstand bliver nu støvsuget og nøje undersøgt for at give en præcis beskrivelse af de kendetegn, som genstandene nu måtte have. Museet skal også tage stilling til, om genstandene skal sendes til en konservator, om de skal kuldebehandles for at dræbe eventuelle skadedyr, så de ikke kommer med ind på magasinet.

Sikker opbevaring

Hvis genstandene kan skade andre genstande - eksempelvis hvis de har en skarp overflade - bliver genstandene pakket ind i papir, bubble wrap eller anden beskyttende emballage, efter de bliver fotograferet og lagt ind i museets registreringsprogram SARA. Hver enkelt genstand lægges herefter i kasser eller på paller alt efter, hvor stor genstanden er. Til sidst bliver de så lagt på plads på magasinet, hvor netop de rigtige forhold til bevaring af genstandene findes.

Og det er netop på Viborg Museums nye, moderne magasin på Tagtækkervej, at Pedersens karetmagerværksted nu er at finde efter gennemgang og registrering.

 

 KLIK PÅ BILLEDERNE OG SE DEM I FULD STØRRELSE