Uhyret og kartoffellæggeren

En kartoffellægger på Herning-egnen var en aften med sin husstand ude på marken for at lægge kartofler. I skumringen så han en skygge komme svævende fra mosen ved siden af marken. Uhyret nærmede sig langsomt kartoffellæggerfamilien, som derfor løb hjem til huset. Kartoffelavleren prøvede nu at pudse hunden på det mystiske væsen. Men hunden stak i stedet halen mellem benene og for ind i huset. Der gik derfor en søvnløs nat, inden familien vovede sig ud i daggryet. Her så de uhyret ligge på marken. I lyset fra solen var det ikke længere så skrækindjagende. Det viste sig nemlig at være en prøveballon opsendt fra den meteorologiske station ved Hald. Til glæde for kartoffellæggeren var der på prøveballonen påsat et brev, der henviste til en findeløn på ti kroner. Det var 14. november 1902, at Viborg Stiftstidende viderebragte denne historie fra Herning Dagblad. Og flere andre historier fra årets aviser vidner om en stor interesse for foretagendet ved Hald.

Forskning på Fruerbjerg

På Fruerbjerg i bakkelandskabet Stanghede lå fra 1902-1903 Station Franco-Scandinavia de sondages arienens de Hald – den fransk-skandinaviske ballonstation. Den franske fysikprofesser Léon Teisserench havde fået bevilget en halv million franc til at undersøge vindforhold og strømninger i de højere luftlag. Han allierede sig med svenskeren H. Hildebrandson og direktøren for Danmarks Meteorologiske Institut Adam Paulsen. Et større byggeri gik herefter i gang på Stanghede. Dampmaskine, laboratorium, værksteder, bolig samt en hangar blev opført. Med alle de forskellige ting at passe var der arbejde til mange. Mellem 30 og 40 personer var således beskæftiget ved stationen.

For at foretage målingerne fastgjordes instrumenter til drager og balloner, før de sendtes op. Både drager og balloner var fortøjede og kunne trækkes ned igen efter endt brug. Observationstårnet, der var konstrueret i Stockholm, var nemlig indrettet med nogle elektriske og et hånddrevet spil. Fra en lille, instrumentfyldt kabine i den åbne side af det drejelige tårn kunne videnskabsfolkene følge målingerne. Instrumenterne højt til vejrs var bl.a. termometer, barometer og fugtighedsmålere som lå i en kraftig kurv.

Af og til bristede ståltråden som holdt balloner og drager fast, og måleudstyret fløj bort. Der var dog på forhånd taget visse forholdsregler i sådanne tilfælde. Som den indledende anekdote også afslører, havde forskerne nemlig vedlagt en seddel, hvor man kunne læse, at man mod aflevering af ballon og kurv med udstyr ville få en findeløn på fem eller ti kroner.

Findelønnen medvirkede naturligvis til, at forskerne ofte fik deres udstyr og resultater igen, selvom ballonerne havde revet sig løs. Den 17. november samme år rapporterede Viborg Stiftstidende f. eks., at en ballon opsendt en uges tid forinden var blevet fundet i nærheden af Kristianssand i Norge. Men også de mislykkede forsøg på at redde vejrforskernes balloner blev nævnt. Viborg Stifts Folkeblad skrev i august om et af disse forsøg. En mand var blevet passeret af en løbsk ballon. Det var lykkedes ham at få fat i ståltråden, og han forsøgte at hale ballonen ned på jorden. Men opdriften var for stor, så han måtte slippe igen og se ballonen flyve ud over kattegat.

Franskmænd i døgnarbejde på stationen

Eftersom vejret ikke holder fri om natten, var stationen bemandet døgnet rundt. Elektriske lyskastere oplyste de svævende drager i mørket. De fleste af stationens ansatte var i øvrigt franskmænd, omend ledelsen dog som tidligere nævnt var mere internationalt sammensat. Projektet overskred på flere måder landegrænser. Det var nemlig påtænkt at oprette en lignende station på Øland øst for det svenske fastland, således at man kunne sammenligne resultaterne fra de to stationer. På den måde håbede man bl.a. at kunne aflæse fastlandets påvirkning af vejrsituationen.

Forskningen blev et banebrydende bidrag til bl.a. luftfarten, men det kortvarige ophold på Stanghede blev hurtigt glemt lokalt. Ved stationens lukning blev to mindesten ganske vist fremstillet, men aldrig nedlagt. Først i 1938 fik Viborg Turistforening taget initiativ til at værne om mindet, og der blev lagt en mindedysse på Stanghede. Nogle af bygningerne, som tilhørte den meteorologiske station findes endnu ved Thestrupvej i Dollerup og kaldes populært for “stærekasserne”.

Billede til venstre: Opsendelse af prøveballon, ca. 1902.

Billede 1: Foruden spillene til dragerne indeholdt observationstårnet en kabine, hvorfra meteorologen kunne følge med i vejrmålingerne. Tårnet var konstrueret i Stockholm og ankom til stationen i starten af juli 1902. Som det ses på billedet var tårnet åbent til den ene side. Det kunne dreje 360 grader ved hjælp af hjul og skinner. Foto: ca. 1902.

Billede 2: Prøveballonerne skulle fyldes med gas for at kunne svæve. Gassen blev leveret af Viborg Gasværk. Den 18 meter lange tankvogns gasbeholder var lavet af lufttæt lærred. Når den blev fyldt med gas kunne den løfte vognen fra jorden. Derfor var man nødt til at have ballast på tankvognen.