Fra juni 1902 til maj 1903 eksisterede der en midlertidig international meteorologisk station på Stanghede, der officielt fik navnet ”Station franco-scandinave de sondages áriens á Hald 1902-03” eller på dansk ”Den fransk-skandinaviske station for luftmålinger på Hald”. Den undersøgte vindforhold, strømninger, luftfugtighed, lufttryk og temperaturer i de højere luftlag ved hjælp af drager og store gasballoner med fastgjorte instrumenter. Der blev opført ballonhangar, værksted, maskinhus og bolig samt et drejeligt observationstårn. Bygningerne blev solgt, da stationen havde løst sin opgave. Enkelte af bygningerne findes i dag ved Dollerupvej og Thestrupvej Dollerup.
Baggrund
Ved den internationale meteorologiske kongres, som blev afholdt i Paris i 1900, blev der udtrykt et ønske om oprettelsen af en drage- og ballonstation i et af de betydeligste stormcentre, enten ved Spitzbergen i Norge eller ved den jyske højderyg. Valget faldt i midten af maj 1902 på Stanghede syd for Viborg.
En af hovedkræfterne bag projektet var franskmanden Léon Philippe Teisserenc de Bort, der var en meget velhavende mand samt meteorolog og en pioner inden for aerologi. Han havde allieret sig med sine kolleger, den svenske professor H. H. Hildebrandsson og den danske fysiker, direktør for Danmarks Meteorologiske Institut, Adam Poulsen. Sammen havde de tre foretaget en besigtigelsesrejse i Jylland i maj 1902, og her havde de mødt Christoffer Krabbe på Hald Hovedgård, som efter sigende var meget interesseret i at blive vært for det storstilede videnskabelige arbejde. Ved Krabbes mellemkomst blev hans område på Stanghede udpeget som et yderst passende sted for etablering af den midlertidige meteorologiske station.
Finansieringen af stationen på 118.600 franc kom fra svenske, franske og danske bidrag. Ifølge den officielle rapport bidrog private franske ydere med 11.100 franc, mens Léon Philippe Teisserenc de Bort selv bidrog med 55.000 franc. Sveriges undervisningsminister bidrog med 28.000 franc i form af en anonym gave, som ministeren havde modtaget til formålet, og fra Danmark kom 24.500 franc, hvoraf 10.000 var fra staten og resten var private bidrag. Den franske meteorolog Maurice, som arbejde på stationen hævder dog, at der til bygninger, forsøg, instrumenter, etc. skal være blevet anvendt mere end en halv million franc.
Opførelse af stationen begyndte i juni 1902. Der blev opført en ballonhangar, et værksted og et maskinhus med et lokomobil, som drev en dynamo til fremstilling af elektricitet, samt en bolig i en klynge mod nord. Omtrent 200 meter mod syd blev opført et observationstårn, der kunne dreje 360 grader ved hjælp af hjul og skinner.
Arbejdet på stationen
Formålet med stationen var at tilvejebringe et meteorologisk billede af de højere luftlag. Selve observationerne blev ledet af Léon Philippe Teisserenc de Bort, der lod hele sit store materiale af drager, balloner og instrumenter bringe til Stanghede fra Frankrig.
Den meteorologiske station begyndte sine undersøgelser i juli 1902. Det var fra begyndelsen planen, at der skulle udføres uafbrudte observationer i tre gange to måneder ad gangen, og med en måneds ophold mellem observationsperioderne. Derved skulle der udføres uafbrudte observationer i to sommermåneder, to efterårsmåneder og to vintermåneder. Dermed var stationen planlagt til at blive nedlagt i slutningen af marts 1903. Desuden var der planer om at oprette en bi-station på Øland i Sverige for at observere forandringer i vejrsituationerne, men det skete aldrig. Men efter aftale med den danske flådeminister, admiral Jøhnke, udførte H. H. Hildebrandsson og Léon Philippe Teisserenc de Bort fra 20. april til 13. maj 1903 sammenlignende observationer med opsendelse af drager om bord på kanonbåden ”Falster” og inspektionsskibet ”Løvenørn” i Samsøbelt.
Den meteorologiske station på Stanghede var nyskabende ved at gennemføre lange uafbrudte observationer i de højere luftlag over flere måneder.
Undersøgelserne skete ved at sende selvregistrerende instrumenter til vejrs med hjælp af drager eller store gasballoner, der var fastgjorte med liner til det drejelige observationstårn. Det var monteret med både et hånddrevet spil og nogle elektriske spil, der var lavet af fabrikant A.L. Brems i Viborg, hvormed man kunne trække drager og balloner ned igen. Fra en lille kabine i den åbne side af observationstårnet kunne videnskabsfolkene styre linerne (men ikke aflæse de opsendte instrumenterne). Foruden drager og balloner fastgjort til observationstårnet med liner, der kunne nå højder indtil 4700 meter, blev der også anvendt frie balloner, ligeledes med selvregistrerende instrumenter. Disse frie balloner blev regulerede således at de kunne nå højder på indtil 8000 meter, og af retningen mellem det sted, hvor ballonen steg op, og det sted, hvor den atter nåede jorden, kunne der sammen med de medførte instrumenter udledes data om de højere luftlag.
Instrumentpakken bestod af termometer, barometer og fugtighedsmåler, som lå i en lille kasse af kork anbragt i en meget let, men stærk kurv flettet af vidjer. Hvert af instrumenterne havde en pen, som ridsede målingen på en cylinder af aluminium beklædt med en sværtet kobberplade, der blev drejet rundt af et urværk. Dermed blev tegnet tre kurver, som kunne udmåles og aflæses, når kurven var kommet tilbage til jordoverfladen. På selve stationen var også anbragt de nødvendige instrumenter til samtidig med opstigningen – i reglen hver halve time – at nedskrive temperatur, lufttryk, luftfugtighed, vindens retning og styrke ved jordens overflade, samt skyernes form, højde, bevægelsesretning og hastighed.
Der blev arbejdet døgnet rundt i tre hold, der dag og nat skiftevis havde vagten i observationstårnet.
Stationens personale talte ca. 28 personer fra Danmark, Sverige og især Frankrig. Heraf 7 egentlige videnskabsmænd. Desuden ansattes 4 mekanikere, 1 beregner, 1 ballonmester, 6 tårnarbejdere, 3 dragesnedkere, 2 maskinister, 1 dragesyerske, 2 kogejomfruer og 1 kusk. Til stationen hørte heste, vogne, 2 biler etc.
De meteorologiske undersøgelser på Stanghede pådrog sig stor opmærksomhed, og videnskabsmænd kom langvejs fra for at følge arbejdet. Professor Richard Assmann fra Berlin, som også besøgte stationen, udtalte, at undersøgelserne havde den højeste videnskabelige betydning.
I 1903 havde stationen løst sin opgave og blev nedlagt. Det sket dog ikke i slutningen af marts som planlagt, men først i midten af maj, da man som førnævnt også fik mulighed for de sammenlignende observationer i Samsøbelt.
Uhyret på heden
Af og til bristede ståltråden som holdt balloner og drager fast, og måleudstyret fløj bort. Der var dog på forhånd taget visse forholdsregler i sådanne tilfælde. Man havde nemlig vedlagt en seddel, hvor man kunne læse, at man mod aflevering af ballon og kurv med udstyr ville få en findeløn på 5 eller 10 kroner (de 10 kroner svarer til 705 kroner i 2020).
Findelønnen medvirkede naturligvis til, at videnskabsfolkene ofte fik deres udstyr og måleresultater igen, selvom ballonerne havde revet sig løs.
En kartoffellægger på Herning-egnen var en aften i november 1902 med sin husstand ude på marken for at lægge kartofler. I skumringen så han en skygge komme svævende fra mosen ved siden af marken. Uhyret nærmede sig langsomt kartoffellæggerfamilien, som derfor løb hjem til huset. Kartoffelavleren prøvede nu at pudse hunden på det mystiske væsen, men hunden stak i stedet halen mellem benene og for ind i huset. Der gik derfor en søvnløs nat, inden familien vovede sig ud i daggryet. Her så de uhyret ligge på marken. I lyset fra solen var det ikke længere så skrækindjagende. Det viste sig nemlig at være en prøveballon opsendt fra den meteorologiske station ved Hald. Til glæde for kartoffellæggeren var der på prøveballonen påsat et brev, der henviste til en findeløn på ti kroner. Det var 14. november 1902, at Viborg Stifts-Tidende viderebragte denne historie fra Herning Dagblad. Og flere andre historier fra årets aviser vidner om en stor interesse for foretagendet ved Hald.
Den 17. november 1902 rapporterede Viborg Stifts-Tidende, at en ballon opsendt en uges tid forinden var blevet fundet i nærheden af Kristianssand i Norge. Men også de mislykkede forsøg på at redde ballonerne blev nævnt. Viborg Stifts Folkeblad skrev i august 1902 om et af disse forsøg. En mand var blevet passeret af en løbsk ballon. Det var lykkedes ham at få fat i ståltråden, og han forsøgte at hale ballonen ned på jorden. Men opdriften var for stor, så han måtte slippe igen og se ballonen flyve ud over Kattegat.
Mindedyssen
Det var tanken, at der efter nedlæggelsen af den meteorologiske station skulle opstilles en mindesten i form af en mindedysse på stedet. Men det gik i glemmebogen, og først i 1938 blev der rejst en mindedysse på en af gravhøjene ved Kvindhøje. Men den meteorologiske station lå slet ikke her. Den lå ca. 180 m mod vest, hvor lyngen endnu gemmer ganske tydelige spor ned i jorden efter bygningerne og det drejelige observationstårn samt den 200 m lange forbindelsesvej mellem dem.
Læs mere om mindedyssen her >>
Litteratur
Arne Christensen: Den meteorologiske station ved Hald 1902-1903. Vejret, august 2015, s. 1-9.
Léon Philippe Teisserenc de Bort, Hugo Hildebrand Hildebrandsson, H. Maurice, Ragnar Holm & Martin Jansson, Travaux de la Station Franco-Scandinave de Sondages Aériens à Hald 1902-1903. Viborg 1904.
Jyllandsposten 26. maj 1902: Den paatænkte Drage- og Ballonstation i Jylland, s. 3.
Randers Dagblad og Folketidende 1. april 1903: Fra Stormcenteret, s. 3.
Viborg Stifts-Tidende 14. november 1902: Et Uhyre paa Heden, s. 4.
Viborg Stifts-Tidende 11. juli 1903: De meteorologiske Observationer ved Hald, s. 3-4.
Billeder
Billede 1: Det drejelige observationstårn var åbent til den ene side, og det kunne vendes sådan, at den åbne side altid var i læ. Tårnet var konstrueret i Stockholm og ankom til stationen i starten af juli 1902.
Billede 2: Ballonerne skulle fyldes med gas for at kunne svæve. Gassen blev leveret af Viborg Gasværk. Den 18 meter lange tankvogns gasbeholder var lavet af gummieret bomuld og kunne rumme 60 kubikmeter gas. Når den blev fyldt med gas kunne den løfte vognen fra jorden, og derfor var man nødt til at have ballast på tankvognen.
Billede 3: Ballonhangar, værksted, maskinhus og bolig ved den meteorologiske station på Stanghede.
Billede 4: Den meteorologiske station set fra vest. Til højre ses det drejelige observationstårn, og til venstre ses ballonhangar, værksted, maskinhus og bolig samlet mod nord.
Billede 5: Ved disse tre enebærbuske finder du stolpehullerne til hangaren ved den meteorologiske station.
Billede 6: Oversigt over Stanghede med mindedyssen markeret med rød prik og den meteorologiske station markeret med mørkeblåt. Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, 1:25.000, januar 2021.
Billede 7: Oversigt over selve den meteorologiske station.
