I 1902-1903 var Stanghede centrum for en række videnskabelige meteorologiske undersøgelser som en af tre steder i verden. De andre steder var Berlin og New York. Vejrstationen skulle undersøge vejr- og vindforhold i de højere luftlag med luftballoner og drager, som blev sendt omkring 10 km til vejrs. Stationen rummede fem bygninger og eget elværk. Resultaterne af forskningen blev i 1904 udgivet i et værk: Travaux de la station franco-scandinave de sondages aeriens a Hald 1902-1903.

Da stationen blev nedlagt, var planen, at der skulle rejes tre mindesten, en for hver af de tre ledende professorer, den franske professor Leon Teisserenc de Bort, den svenske professor H. H. Hildebrandsson og den danske professor A. Paulsen. Der blev sendt en sten fra Frankrig og en fra Sverige med de to udenlandske professorers navne. Stenen skulle sammen med den danske professors sten danne en stendysse, men stenene forsvandt.

I 1938 blev Viborg turistforening opmærksom på, at mindestenene var nævnt i flere rejsebøger, så de valgte at undersøge, hvor de var blevet af. Turistforeningen fandt dem ved Hald Hovedgaard, hvor de aldrig var kommet videre. Godsejer Poul Arker forærede en sten til minde om den danske professor, samt en overligger, hvor navnet på vejrstationens leder blev indhugget. Den 18. september 1938 blev mindestene afsløret på et plateau, kaldet Fruerbjerget, og derefter blev de overdraget til godsejeren på Halds varetægt. Den eneste tilstedeværende af de tidligere ansatte var sognefoged Fritz Langvad, Stanghede, som havde arbejdet på stationen som kusk.

På de tre bæresten lyder inskriptionen ifølge H. Spanggaard: Station franco scandinave de sondages aeriens de Hald 1902-03. H.H. Hildebrandsson Sverige Adam Paulsen Danmark. På overliggeren: Léon Teisserench de Bort Frankrig.

I 1943 blev mindesmærket tinglyst, så det hverken må røres eller fjernes, samt at ejeren af Hald skal vedligeholde mindet.

Litteratur

Mindesten og Monumenter i Viborg amt, Ernst Wickstrøm, Viborg Stiftsmuseum 1986, side 212.