Flot ny anmeldelse af museums bog - Viborg Museum

Ny flot anmeldelse af "Domkirkekvarteret i Viborg - Viborgstudier 1"

 

Det er nu trekvart år siden, Viborg Museum præsenterede den første bog i en bogrække med fællestitlen "Viborgstudier". Bogen har været en stor succes - også hos anmelderne. I denne uge har Dansk Center for Byhistorie anmeldt bogen på centerets blog "Byerne"



Anmelder Jakob Ørnbjerg, Historiker, ph.d., har blandt andet skrevet følgende om bogudgivelsen:

"Under læsningen får man ikke blot et overordnet perspektiv på Viborgs udvikling, men får i tilgift serveret et væld af ellers ukendte Viborghistorier. Hvem vidste for eksempel at henrettelsen af oprørslederen skipper Clement, der fandt sted i Viborg i efteråret 1536, var orkestreret efter 6. kapitel i Johannes Åbenbaring? Eller at den store bybrand i 1726 havde sit udspring i et bundt tørt lyng, der var blevet kastet foran en tændt ovn?

Anmelderen roser desuden bogen for at være en "velskrevet og informativ bog". Dertil roses bogens grafiske udtryk, der beskrives på følgende vis:

"(...) pragtfuld illustreret med kort, kobberstik, malerier og fotos. Boghåndværket fejler heller ikke noget. Viborgstudier udgives med fast ryg, god papirkvalitet og i en læsevenlig opsætning.

 

Læs hele anmeldelsen her:

Anmeldelse: Domkirkekvarteret i Viborg. Viborgstudier 1 

 

 

 Du kan købe bogen ved at skrive en mail til vibmus@viborg.dk.