Følg spor af syge, fattige, børn og gamle i byens gader og oplev historien tæt på.
Tag med på en dialogbaseret byvandring i Viborg, hvor vi besøger steder, der dannede rammer for den tidligste offentlige velfærd og hører historier om byens syge, fattige, børn og ældre.
Hvilke vilkår levede disse grupper under, og hvordan blev de opfattet af samfundet?
Dette forløb giver eleverne et lokalt indblik i, hvordan velfærdssamfundet voksede frem i Viborgs gader, og hvordan livet var for samfundets svageste i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
Ved hvert stop præsenteres en genstand, der understøtter fortællingens autenticitet og fungerer som udgangspunkt for samtale.
I vurderingsøvelsen "Hvad er velfærd?" skal eleverne reflektere over og forholde sig til egne holdninger om velfærd med udgangspunkt i gamle fotografier fra Viborg.
Mødested: På trappen foran Café Morville, Hjultorv 4, 8800 Viborg
Varighed: cirka 1,5 time
Periode: Hele året
Målgruppe: 7.-10. klasse. Kan også tilpasses ungdomsuddannelser.
Pris: 600,- pr. forløb (inkl. moms)
Bemærk: Husk fornuftigt tøj og fodtøj.
Book forløbet her - gerne minimum 14 dage i forvejen.