Når gæsterne forlader Viborg Museum i den gamle landretsbygning, er de ikke kun blevet klogere på den danske kongehistorie. Ambitionen er, at Viborg Museum med sine udstillinger og sin måde at formidle Danmarkshistorien på skaber et univers for oplevelse, refleksion og samtale. Her skal vi opleve og lære om begreberne kongemagt, kirke og tro, retfærdighed og demokrati gennem 1.000 år, fordi det er en historie, som handler om os selv. Med den i bevidstheden kan vi forstå vores egen tid og træffe beslutninger om fremtiden på egne og fællesskabets vegne. Og med den mindes vi om, hvordan vore forfædre stræbte mod fænomener, vi tager for givet i dag, og som kun findes i fremtiden, hvis vi beslutter det.
Kongemagt. Kirkemagt. Retsvæsen. Demokrati. Disse fire begreber er helt centrale for Danmarks historie og udviklingen af det moderne Danmark. Alle fire begreber er samtidig tæt knyttet til Viborg, hvorfra det ene danmarkshistoriske kapitel efter det andet har udfoldet sig, i rigets by i midten. Det var her på bakken over søerne, lige hvor Jyllands to store færdselsårer fra nord til syd og øst til vest mødtes, at
Bygningen, der husede Vestre Landsret i perioden 1919 – 2014, ligger ideelt placeret i Domkirkekvarteret. Skøn og statelig står den vinkelret på det gamle rådhus og arresten. Landsret og rådhus er forbundet af den ikoniske ”Sukkenes Bro”, hvor kriminelle danskere i knap 100 år har gået sin tunge gang fra arrest til retssal - og oftest tilbage igen. Landsretsbygningen skuer samtidig over mod Viborgs anden markante 1.000-årige institution, Viborg Domkirke, samt Stænderpladsen, Domkirkepladsen, Skovgaard Museet og Domkirkekvarterets øvrige historiske bygningsmasse.
Landsretsbygningen blev rejst i 1919 som følge af en ny retsreform, der bl.a. indførte nævningeting og krævede bedre pladsforhold for retsvæsenet. Arkitekten, Christoffer Varming, skabte et smukt bygningsværk i klassisk ”jysk herregårdsstil”, som på en og samme vis emmer af både alvor og øvrighed samt skønhed og imødekommenhed.
