Arkæologi for børn i Viborg. Lær om udgravningerne omkring Hvolris jernalderlandsby. - Viborg Museum

For skoler

En dag i jernalderen

Oplev en dagligdag, som den kunne have set ud for 2000 år siden.

Et døgn i jernalderen

Tag på lejrskole i jernalderen og oplev et eller flere døgn i Jernalderens univers. På Hvolris bliver lejrskolen helt unik.

Kimbrerne kommer

Kimbrerne gæster Hvolris Jernalderlandsby og forsøger at overtale Hvolris-folket til at drage med dem på deres rejse sydpå til mere behagelige livsbetingelser. Hvordan det ender, råder de højere magter over.

Ulddag

Lær om uld og mød dyrene på Hvolris

Arkæologidag

Helt unikt ligger den rekonstruerede landsby side om side med de arkæologiske udgravninger på Hvolris. Bliv klogere på arkæologiens spændende verden.

Gudernes gunst

I jernalderen er gudernes fravær fuldstændig utænkelig. Alt afhænger af deres velvilje. Særlig frugtbarhedsgudinden, som romerne kaldte Nerthus, er vigtig. Hvordan sikrer vi, at guderne er os nådigt stemte?

Hvolris på egen hånd

Udforsk det store og smukke landskab på Hvolris på egen hånd. Turen går rundt i det arkæologiske område, jernalderlandsbyen og Skulpturlunden. På vejen er der forklaringer til området, oldtidsminder, huse med videre samt forslag til opgaver og lege.

Knæhøj jernalder

Et jernalderbesøg for de små. Børnene møder vores får og geder. Børnene lærer, hvordan de skal omgås dyrene og erfarer, hvor forskellige dyr kan være af natur. De oplever og lærer om dyrene og livet i jernalderen.

Hverdagsmad i jernaldern - special

Tilbud til specialklasser Hvolris Jernalderlandsby tilbyder et anderledes miljø, hvor tempoet sættes ned samtidig med, at der sker noget. Vi laver mad ved bålet og tilbyder for eksempel bueskydning.

Da Fenrisulven slugte solen

Årene 536 til 660 e.Kr. var nok den sværeste tid at være menneske i på Jorden. I dette rollespil befinder eleverne sig i år 536, hvor solen pludselig sortner, og livet bliver hårdt. Guderne er vrede, og ved fælles hjælp skal eleverne finde vej igennem kaos.

Besøg bronzealderen

Gennem fortælling og håndværk introduceres til bronzealderens livsbetingelser, verdensbillede og trosforestillinger. I værkstederne introduceres børnene til håndværk fra oldtiden.

Jernalderlivet vender tilbage

Vi er på Hvolris omkring år 0. Eleverne kommer som hjemløse jernalderfolk til en forladt landsby. De nyankomne skal befolke landsbyen og få den til at live op igen.

Dyrene på Hvolris

Mød hønsene, fårene og gederne på Hvolris. På Hvolris har vi både får og geder, som hjælper os med naturpleje. Derudover har vi glæde af dem på mange andre måder. Kom og hør hvordan.

En kig ind i arkæologens verden

Arkæologidagen inviterer eleverne på en rundvisning på Hvolris i det arkæologiske område. På vores kultplads taler vi om fortidens tro, og om hvordan fortidens spor kan ses i landskabet. Vejen går forbi bronzealderhøjene, og derefter besøger vi et af jernalderhusene og taler om nutidens rekonstruktion af fortiden.

I dagens anden del skal eleverne selv forsøge sig som amatørarkæologer i et særligt tilrettelagt ”arkæologisk” udgravningsfelt. Her handler det om præcision og samarbejde. Bagefter skal eleverne stykke resultaterne af deres fælles udgravning sammen til et hele.

Rundvisningen i Hvolris' arkæologiske områder giver eleverne en håndgribelig nærhed til fortiden med spor fra stenalder, bronze- og jernalder. Dette underbygges yderligere gennem vores permanente udstilling af gravgods fra Hvolris. Arkæologidagen giver forståelse for jernalderfolkets levevis for 2000 år siden og for arkæologernes arbejde i dag.

Dagen foregår i det arkæologiske område, i jernalderlandsbyen og i modtagelsesbygningen. Varmt tøj og støvler tilrådes.

Varighed 5 timer. Tilbuddet er særligt velegnet til større elever, især i udskolingen. 

Arkæologidagen er gratis offentlige grundskoler i Viborg Kommune.
For friskoler og skoler uden for Viborg Kommune er prisen 800,- kr. for max. 25 elever. Kontakt os på hvolris@viborg.dk og hør nærmere.

Tilbydes året rundt.


OBS! Tag varmt tøj og varmt fodtøj på. IKKE sneakers, gummisko og lignende.

Se alle vores tilbud på KLCViborg.