Viborgfonden tildelte i september 2005 en af Viborgs nyere bygninger sin pris og opsatte på bygningen en plade, som vidner om hæderen og fortæller alle, der går forbi, at her ligger en af Viborgs markante og bevaringsværdige bygninger, bevaringsværdig, selv om den jo slet ikke er så gammel som de huse i Sct. Mogens Gade, hvor Viborgfonden tidligere har opsat plader, der fortæller om bygningernes historie.

Privatbanken i Viborg

Huset blev bygget af Privatbanken for Viborg og Omegn. Privatbanken blev grundlagt i 1917 af en kreds af forretningsmænd, efter at Viborgs eneste lokale bank, Viborg Bank, var overtaget af Andelsbanken. Privatbanken lå i de første mange år i Mathiasgade, hvor nu indgangen til Mathias Centeret er. Men banken havde brug for mere plads, og i december 1935 lykkedes for banken at købe en af Viborgs bedst beliggende ejendomme, hjørneejendommen Mathiasgade 13 / Gravene 2.

Arkitekt Jens Madsen

Privatbanken bad Viborg-arkitekten Jens Madsen om at tegne bygningen, og den blev den mest markante og den mest tidstypiske af de mange bygninger, som Jens Madsen alene og senere sammen med sin søn, Fritz Madsen, tegnede i Viborg: Kolonaden, Broparken, Asanibygningen på Morvillesvej, hvor der nu er posthus, Stiftelsen på Sct. Laurentii Vej, Sct. Mikkelsgård og den hvide funkisejendom på hjørnet af Sct. Ibs Gade og Sct. Villads Stræde, en ejendom i den samme stil som bankbygningen og også er opført på samme tid.

Hjørnet Sct. Mathias Gade / Gravene

Grunden, hvor den nye, store bankbygning skulle opføres, lå og ligger stadig centralt i Viborg. Dengang var der endnu ikke gågader, og hovedvejene gik igennem byens gamle, snævre gader. Ved Privatbankens hjørne mødtes landevejen fra Randers til Holstebro med vejen fra Aalborg til Kolding, så foran bankens bygning passerede byens historie revy. Vi har billeder med de tyske soldater i Gravene og Sct. Mathias Port den 9. april 1940, og der er billeder af den store bygning med Dannebrogsflag fra alle vinduer i maj 1945. Efter krigen kom den stigende trafik, og færdselsbetjenten stod neden for bankens vinduer for at holde styr de mange biler, indtil gågaderne kom, og Ringvejen fjernede bilerne fra bymidten.

Byggegrunden var altså en hjørnegrund, tilmed en skæv hjørnegrund med en spids vinkel i hjørnet. Det problem løste Jens Madsen elegant ved at opløse bygningen i to blokke. Den største 5 etager høj mod Sct. Mathias Gade og den anden 4 etager høj mod Gravene. De to bygningsdele blev så forbundet med et meget elegant trappeparti med en let glasfacade i hele bygningens højde. En trappe, der er bredest ud mod Gravene og derved udligner den skæve vinkel.

Funktionalismen

Privatbanken er en funktionalistisk bygning, præget af det formsprog og de nye arkitekturstrømninger, som fra midt i 1920’erne kom fra Bauhausbevægelsen i Tyskland, og som fik stor indflydelse på byggeriet i Danmark i 1930’erne og 1940’erne. De lange vinduesbånd, de flade tage og de glatte facader er typisk funkis, som man også kaldte den funktionalistiske stil med et svensk udtryk.

Men ikke alene var bygningen helt moderne i sit ydre, den blev også udført i de bedste og mest moderne materialer, som tiden kendte. Vinduesrammer i stål, gulvbelægning i linoleum, to elevatorer – noget helt nyt i Viborg – og facader beklædt med travertin, italiensk marmor.

Neonskilte prydede facaden. Over indgangen til ekspeditionslokalet stod med fine slyngede bogstaver bankens navn: Privatbanken. Øverst på den markante tårnagtige bygning vendt mod Mathiasport stod med store bogstaver: Bank. Heroppe i fjerde sals højde var der en stor murflade med kun en dør ud til bygningens flagstang og ingen vinduer. Bagved gemte sig lokalet, hvor Bankrådet skulle samles højt hævet over gadens larm og med lyset strømmende ind fra de store ovenlysvinduer eller fra de flotte lysekroner i loftet.

Hovedindgangen var i højde med fortovet, så kunderne gik lige ind uden først at skulle stige op ad en pompøs trappe, og der var store glasdøre, så de forbipasserende kunne se ind i banklokalet. Banken signalerede åbenhed, nu skulle man ikke længere med frygt og bæven nærme sig banken.

Ikke kun bygningens ydre fortalte om de nye tider. I ekspeditionslokalet var der ikke længere høje pulte, grønne lampeskærme og gamle møbler. Nej, der var skriveborde i cubamahogni, moderne lamper med kugleled i foden, så de kunne indstilles, og specialtegnede skrivebordsstole, der kunne tilpasses den enkelte medarbejder.

Hurtigt byggeri

Alt dette blev skabt på mindre end et år. Den gamle bygning på grunden blev revet ned i vinteren 1936/37, og grundstenen til det nye hus blev lagt den 15. april 1937, rejsegildet blev holdt den 1. august samme år, de første lejere flyttede ind i løbet af efteråret og året efter, den 11. april 1938 åbnede banken i de nye lokaler.

Det hele kostede 88.000 kr., og det syntes man ikke var dyrt. Banken var glad for sin nye bygning, og Viborg var glad det store byggeri. De lokale aviser bragte reportager fra byggeriet. En halv million mursten var gemt bag den flotte italienske kalkstens marmor, og murermester N. C. Petersen, der havde det store murearbejde i entreprise, udbetalte hver uge mere end 2.500 kr. i ugeløn til sine folk, og det var sammen med alle de andre penge, som byggeriet kostede, noget der kunne mærkes på omsætningen i byen, skrev Folkebladet.

Banken fik sit flotte hovedsæde, og der var bank i bygningen i 55 år indtil september 1993, og Viborg fik et hus, en bygning, som har sit markante præg på byen i foreløbig 67 år og vil gøre det mange år endnu.

Kommer man til Viborg med toget og går op ad Jernbanegade mod byen, møder øjet Kreditforeningens imposante bygning fra 1906, og når man så fra Jernbanegade drejer ind igennem Sct. Mathiasport møder øjet straks Jens Madsens store, hvide bygning, der står som indgang til Sct. Mathias Gade, byens vigtigste handelsgade. Tusindvis af viborgensere og gæster i byen passerer den hvert år, og den gamle bankbygning, som nu har forretninger i stuetagen og advokater på alle de mange etager oven over, er blevet en del af det bybillede, som præger os, når vi færdes i Viborg.

Husets brugere og nye ejer

Men et hus er ikke alene facaden og murene og rummene i huset, det er også de mennesker, der færdes i det og giver det liv og atmosfære. Privatbanken kunne ikke alene bruge det store hus. Derfor var der fra begyndelsen mange lejere i huset, kontorer i etagerne over banken og beboelseslejligheder i fløjen mod Gravene.

Efter flere bankfusioner i 1990’erne blev Unibank – i dag Nordea – ejer af bygningen, og da banken rådede over flere bankbygninger i Viborg, blev det store hus solgt til advokatfirmaet Dahl, der havde haft kontor i bygningen allerede fra 1938 og i årenes løb havde bredte sig over flere etager. I dag har Skovs Optik forretning i bankens gamle ekspeditionslokale, mens advokatfirmaet bruger alle etagerne oven over. Så den smukke bygning med de mange arkitektoniske kvaliteter og den store betydning for bybilledet summer stadig af liv.

Tekst: Svend Korup

Billede til venstre: Flagudsmykning på Privatbanken på hjørnet af Gravene og Sct. Mathias Gade ved Danmarks Befrielse maj 1945.