Arkæologerne fra Viborg Museum har igennem længere tid været i gang med nye undersøgelser af de tre middelalderlige voldsteder ved det smukke historiske Hald. Her er en kort status over udgravningens opdagelser ved De Fem Halder. Status på undersøgelserne af de tre middelalderlige voldsteder ved Hald - Viborg Museum
De tre middelalderlige voldsteder ved Hald undersøges atter

De tre middelalderlige voldsteder ved Hald undersøges atter

 

Arkæologerne fra Viborg Museum har igennem længere tid været i gang med nye undersøgelser af de tre middelalderlige voldsteder ved det smukke historiske Hald. Her er en kort status over udgravningens opdagelser.

I forbindelse med et stort formidlingsprojekt - generøst støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal - er der blevet gennemført en serie nye arkæologiske undersøgelser ved De Fem Halder.

Da udgravningsprojektet endnu ikke er afsluttet mener museumsinspektør Jesper Hjermind, som leder udgravningen, at der vil komme nye resultater, men hovedindtrykket ligger nogenlunde fast. De nye undersøgelser har rykket væsentligt ved den tidligere opfattelse af voldstederne.

 

Gammel Hald

Arkæologerne med Jesper Hjermind i spidsen har nu ændret opfattelse af kronologien for voldstedet overfor Niels Bugges Kro. Nu opfattes det således, at det er det ældste anlæg og ikke det midterste anlæg, som tidligere antaget.
Gammel Hald ville have været en imponerende borg, hvis den var blevet bygget færdig. Det kan ses på nedenstående motiv. Borgbanken har en diameter på ca. 80 meter og har været omgivet af en 2,5 meter dyb indre voldgrav. Der er hverken fundet spor af bygninger eller et tårn, som det kunne forventes af en middelalderborg på et så centralt placeret sted og med den størrelse.

 

Gammel Hald ville have været en imponerende borg, hvis den var blevet bygget færdig

 

Hvem byggede Gammel Hald?
Vi ved ikke, hvem der var bygherre, men et gæt er den tyske slægt Eberstein, som havde interesser i området i begyndelsen af 1300-tallet, ligesom vi heller ikke ved hvorfor og hvem, der standsede byggeriet.

Udgravninger viser, at bygherren påbegyndte bygning af en kampestenskælder og to ovnanlæg - formodentlig hypocauster - der var datidens varmluftanlæg til opvarmning af borge og klostre. Kælderen blev aldrig bygget færdig. Fra de bygninger, der skulle have været opvarmet med hypocausterne, er der hverken spor af fundamenter eller fundamentsgrøfter. Havde der været det, ville vi have fundet massive nedbrydningslag, men der var så godt som totalt fundtomt overalt. Også på bunden af voldgraven, der ser ud til at være blevet tildækket efter meget kort tid.

 

Niels Bugges Kro

Men lige tilbage til Niels Bugges Kro, for den har faktisk spillet en stor rolle for historien, kronologien og voldstederne ved Hald. Frem til 1936 hed kroen Bækkelund Kro og voldstedet Gammel Hald. Men så skiftede kroen navn til Niels Bugges Kro. I løbet af nogle år sneg navnet sig over på den anden side af vejen. Nu havde borgen være beboet af Niels Bugge, og det var ganske vist. I dag har voldstedet fået sit gamle navn tilbage efter 80 år, og hedder nu igen Gammel Hald.


Brattingsborg


Brattingsborg er ikke som tidligere antaget et delt castrum-curia-anlæg - altså to banker med et borgtårn på den ene banke og en borggård på den anden banke og det ældste anlæg ved Hald Sø. Ja, det kan diskuteres, om det i det hele taget er en borg, da vi tolker det som en mulig belejringsskanse anlagt af Kong Valdemar Atterdag (1320-1375) i 1300-tallet for at erobre middelalderborgen Hald.

Kastemaskinen eller blide
Placeringen er ideel til at overvåge og beskyde borgen ved søbredden med en blide eller kastemaskine. På den største og den højest beliggende af de to voldbanker fik kongen formodentlig bygget en stor kastemaskine - også kaldet en blide. På hjørnerne af banken ses bunker af jord, der må stamme fra store flettede og jordfyldte skansekurve, der har skullet beskytte både mandskab og maskine.

De seneste arkæologiske undersøgelser afslørede ligesom ved Gammel Hald ganske sparsomme spor af aktivitet i form af lidt tagtegl og nogle armbrøstpilespidser (fig. 5). Det er en tanke værd, om ikke blot det, at der blev bygget en stor blide, i nogle tilfælde har fået de belejrede til at give op, før der var blevet affyret en eneste blidekugle?

 

 

Kongemagten overtager borgen
Den nyeste historiske forskning tyder på, at belejringen af borgen Hald fandt sted i 1372. På det tidspunkt var Hald i hænderne på Godskalk Skarpenberg, der var svigersøn til ridder Niels Bugge, som ejede Hald indtil han blev myrdet i Middelfart i 1358. Det lykkedes Kong Valdemar Atterdag at erobre Hald, og borgen overgik således til kongemagten.

 

Hald Slot

Det lykkedes ikke at finde spor efter en udbygget middelalderborg ved Gammel Hald eller ved Brattingsborg, der er et muligt belejringsanlæg. Hvor kunne middelalderborgen - den borg som bl.a. var beboet af ridder Niels Bugge - så gemme sig? Selvfølgelig på stedet for Hald Slot, der nu har fået en længere og meget mere kompliceret historie.

Borganlæg fra højmiddelalderen
Viborg Museum er kommet på sporet af de ældre dele af et borganlæg (måske i flere faser) fra højmiddelalderen. Sporene er sparsomme, men museet har i tre parallelle grøfter på gårdspladsen afdækket en tørveklædt voldfod fra en borgbanke.

 

 

Bispernes borg
Borgen skænkes i 1393 til Viborg bisperne af Margrethe I og dele af borgens munkestensbygninger nedrives bl.a. til genbrug ved rejsningen af Vor Frue Kapel på sydsiden af Viborg Domkirke.
Der er tegn på, at borgøen ved Hald blev udvidet af Viborg-bispen Lave Glob. Der er i hvert fald placeret ringe af egestolper i søen rundt om slottet. Tre dendroprøver viser, at de alle er fældet i 1423.

 

 

Jørgen Friis’ forsvarsborg
I 1520’erne opførte den sidste katolske biskop i Viborg, Jørgen Friis, en - for den tid - topmoderne forsvarsborg med vældige volde, en lang portbygning med kasematter til kanoner, en rund kanonrondel og tilknyttede boliger, værksteder, lagerbygninger m.v. Konflikten i reformationsårene mellem katolikker og protestanter i Viborg medførte bl.a., at bispen, Jørgen Friis, i 1528 beordrede den protestantiske præst og reformator Hans Tausen arresteret. Viborgs borgere støttede Hans Tausen og drev biskoppen ud af Viborg. Han trak sig tilbage i sin artillerisikre borg, hvor skydeskår til kanoner stadig kan ses i porten og i volden. Historien endte dog nok så dramatisk for Jørgen Friis, som i august 1536 blev fængslet på kongens ordre og sad fængslet i de følgende to år. I begyndelsen sad han endog på Hald Slot.

Kongen overtager stedet
I forbindelse med reformationen i 1536 overgik bispegodset til kongen, og ud af det tidligere bispe- og kongegods dannedes Hald Len. Her indsattes en lensmand til at administrere det ganske omfattende jordegods - et af landets største - der nu fik hovedsæde på Hald.
Efter Reformationen i 1536 overtog kongen Hald, som nu kaldtes Hald Slot. Frem til 1662 afløste 16 lensmænd hinanden på Hald Slot. I 1703 blev Hald Slot revet ned og plyndret for anvendelige byggematerialer til generalmajor Gregers Daas nye herregård, der blev placeret ca. 750 vest for Hald Slot.

 

Vigtige arkæologiske spørgsmål


Spørgsmålene for arkæologerne har været koncentreret om at fastslå den nøjagtige placering af bygningerne på gårdspladsen, da de skal markeres med siddevenlige granitkanter (fig. 7). I sommeren lignede gårdspladsen en scene fra 1. Verdenskrigs kampe på vestfronten med søgegrøfter på kryds og tværs. Grøfternes informationer er blevet suppleret med 400 år gamle beskrivelser af bygningerne og deres indhold af husgeråd, møbler, våben m.v.

 

 

Næste skridt i projektet


De arkæologiske undersøgelser fortsætter resten af 2018 koncentreret om Hald Slot. Der skal dykkere i vandet for at kikke nærmere på de mange pæle på søens bund, jagten på middelalderborgen under Jørgen Friis´ bispeborg fortsætter, og vi skal have kigget på fund af en mulig teglovn og en jernsmelteovn på Inderøen lige over for Hald Slot. Det sidste ord om Hald er ikke sagt endnu.