Månedens detektorfund for september er noget forsinket, da spændende udgravninger og konferencer har lagt beslag på vores tid. Det er en ligearmet bøjlefibel. September: En ligearmet bøjlefibel - Viborg Museum

Arkæologi

Aktuel udgravning - Arnbjerg

Forud for byggemodning i den nye bydel Arnbjerg foretager Viborg Museum udgravninger henover sommeren. Følg med i de spændende fund her på siden.

Aktuel udgravning - Bispernes Hald - De Fem Halder

Som et led i projektet De Fem Halder er arkæologerne fra Viborg Museum nået til Hald Slotsruin. Den er også kendt som Hald III eller Bispernes Hald.

Detektorbrug og danefæ

Genstande fra oldtid, middelalder og nyere tid har en kulturhistorisk værdi. Derfor bør du kontakte dit lokale museum, hvis du mener at have fundet en genstand, der har en historie at fortælle. På museet bliver genstanden vurderet, bestemt og registreret.

Liste over detektorfund 2017 og 2018 fra Viborg Museum

Her kan du få et kronologisk overblik over månedens detektorfund på Viborg Museum.

Arkæologi og loven

Ved byggemodning, vejanlæg, kloaknedlægning, råstofindvinding, anlæggelse af søer m.v. går museet ind i hvert enkelt tilfælde og vurderer, om der er behov for en arkæologisk forundersøgelse

Kulturhistoriske rapporter

Efter afslutningen af en arkæologisk undersøgelse udarbejdes altid egentlig udgravningsrapport (den faglige dokumentation) samt en kulturhistorisk rapport til bygherren. Den kulturhistoriske rapport giver en oversigt over undersøgelsens forløb og resultater, sam...

November:1000 år gammelt – men fremragende kunsthåndværk

Da Peter Werner en dag sidst i august gik med sin detektor ved Sahl hoppede hans hjerte nok et slag over, da han så, hvad der lå på spaden. Et forgyldt dyrehoved, smukt udformet i Mammen stil, kiggede op på Peter. I hans verden var det en bjørn. Og det hænger jo nok sammen med at Peter for nogle år siden blev angrebet af en bjørn under en jagt i Rumænien. Men det er en helt anden historie … Dyrehovedet er stiliseret og forestiller et større rovdyr. Men om det er ulv, bjørn eller noget helt tredje, må være op til beskueren.

 

Stykket ses fra siden og underside, hvor nitterne fra hæftning er synlige. Stykket måler ca. 4 cm i længden. Foto: Mikkel Kieldsen, Viborg Museum.

 

Stykket er et beslag, der har siddet nittet på en større genstand, der utvivlsomt har tilhørt en person i de øverste samfundslag. Peter Werner har selv set en lighed med dyrehovederne på det fornemme Cammin-skrin. Og det kan jo ikke udelukkes, at fundet har siddet på et lignende skrin.

Du kan læse mere om Cammin-skrinets spænende historie og endelige her>>    

 

 

Oktober: Den fornemmes herres smykke

Månedens fund er et fint og intakt ringspænde fra vikingetiden. Ornamentikken på spændet indikerer en oprindelse i det baltiske område, og vidner altså om kontakter fra det midtjyske og vidt omkring.

Ringspænder blev brugt til at fæste kappen med, og anses typisk som et mandssmykke. De ofte prangende ringspænder fortalte omgivelserne om ejerens status, men havde også en praktisk funktion. Mændenes kapper var ofte lavet af tunge materialer, såsom uld eller pels. Nålen skulle derfor være kraftig, hvis den skulle kunne klare vægten af kappen. Kapperne blev oftest lukket over højre skulder, så sværdarmen var fri.

Ringspændet er fundet ved Foulum af Frank Munk Nielsen.

 

  •  

September: Gentagelsens glæder

 

Månedens detektorfund for september er noget forsinket, da spændende udgravninger og konferencer har lagt beslag på vores tid. Men du skal ikke snydes for en ligearmet bøjlefibel.

 

Valget er denne måned faldet på en klassiker inden for detektorfund: En såkaldt ligearmet bøjlefibel med stregornamentik, der er en af de mest vanlige fund af fibler (dragtspænder) fra jernalder og middelalder. Og skal vi være helt nørdede, så er det en type F2 efter Ørsnes.


Ikke et sjældent fund - men stadig et vigtigt fund

Du tænker måske: ”hvis vi nu har så mange af denne genstandstype, hvorfor er det så stadig væsentligt at registrere og indsamle?”

Jo, det fortæller stadig, at der har været aktivitet i området, hvor den er fundet. Og vores datering af denne type fibel er forholdsvis snæver til den første del af yngre germansk jernalder - dvs. omkring 550 til 600 e.Kr.

En præcis indmåling af genstanden er vigtig. For begynder vi at få flere fund fra samme område, kan det præcise spredningsmønster eksempelvis fortælle os om en handelsplads placering eller en bebyggelses udstrækning.


Fundet i Almind

Den heldige finder af denne fibel er Dorin Hategan fra Almind, hvor fundet også er fra.

 

 

 

 

 

August: Fine fund trods tørkens udfordringer

 

Sidse Stephensen har sammen med andre frivillige i løbet af sommeren hjulpet museet med at afsøge udgravningerne ved Arnbjerg med en detektor. Her fandt hun det dragtspænde, der nu er valgt som månedens detektorfund.

Den exceptionelle, tørre sommer vi har haft i år har også indvirkninger på arkæologien og detektorhobbyen. Der høstes meget tidligere end normalt, så mange er allerede i svingninger på markerne. Jorden er tør og hård, og det gør det svært at grave på de signaler man får.


Tørke giver et godt arkæologisk overblik fra luften


En kommende gevinst ved tørken, bliver når luftfotos fra 2018 er tilgængelige. Her vil der ganske givet kunne ses mange hidtil ukendte lokaliteter som afgrødespor i de tørre marker. Det vil kunne hjælpe detektorfolkene til at udpege de mere interessante steder at søge.

 

Tørke giver også arkæologiske udfordringer

 

Også på museets udgravninger giver tørken udfordringer. Ved Arnbjerg syd for Viborg Søndersø har museet hen over sommeren været i gang med udgravninger forud for byggemodning til det nye parcelhusområde. Når jorden tørrer ud, bliver nuanceforskellene også meget vanskelige at se. Derfor har vi været nødsaget til at bruge vandingsanlæg for at kunne udskille stolpehuller, gruber m.v.

 

Frivillige detektorførere hjælper i udgravningen

 

I forbindelse med undersøgelserne har flere detektorfolk lagt mange frivillige timer i at afsøge området med detektor. Sidse Stephensen har nok været den mest flittige, og det har resulteret i mange fine fund. Bl.a. har hun fundet et lille ca. 2 cm bredt dragtspænde i Urnesstil med bevarede tekstilrester stadig siddende på smykket.

 

Et 1000 år gammelt smykke

Dragtspændet har vi valgt skal være månedens detektorfund. Smykkets urnesstil var udbredt i Skandinavien i slutningen af vikingetiden og i starten af middelalderen. Det vil sige, at smykket er lavet for ca. 1000 år siden.

Sidse gjorde det helt rigtige: Hun behandlede fundet forsigtigt og lagde det i køleskabet, indtil det kunne afleveres på museet. Sådanne skrøbelige fund har det bedst ved en stabil temperatur, og derfor er køleskabet en god løsning.

Tillykke til Sidse med månedens fund og tak for indsatsen på Arnbjerg! ”

 

 

 

Juli: Man skal have øjnene med sig

 

Månedens detektorfund i juli 2018 er for en gang skyld ikke gjort med detektoren men med øjnene.


Det er Peter Grapenthin, der har haft det skarpe blik med sig på en detektortur ved Gammel Hvam i den nordligste del af kommunen. Her fandt Peter ud over flere fine metalgenstande også en meget fin og velbevaret dobbeltkonisk tenvægt lavet af ler. Den vejer 45 g og måler ca. 4 cm på det bredeste sted, og har siddet på enden af en ten for at give noget vægt til at trække tråden ud som skulle spindes.

Formen på tenvægten er kendt fra både vikingetid og ældre middelalder, hvilket vil sige fra ca. 800-1200 e.Kr. Fundet indikerer bebyggelse i området fra denne periode, og den har således ligeså meget udsagnsværdi som de fine metalfund, og den er endvidere med til at nuancere billedet af stedets og bebyggelsens funktion og historie.

Vi er rigtig glade for at få sådanne fund indleveret når de også er ledsaget af en præcis angivelse af fundsted, gerne et GPS-koordinat.

Tenvægt

Tenvægt af ler Tenvægt

 

Juni: En mønttut fra Knud den Helliges tid

 

Månedens detektorfund kommer denne gang fra den østligste del af Viborg Kommune ved Tindbæk.

 

Finderen er Svend Erik Poulsen, der tidligere har haft æren for månedens fund tilbage i juni og juli 2016.

Svend Erik er selv lidt af en møntekspert, og han blev derfor hurtig klar over, at det var noget af en sjældenhed, han havde fået op af mulden.

Møntstakken
Fundet er en såkaldt mønttut, der dækker over en sammenkorroderet stak af mønter. I dette tilfælde 4 sølvmønter slået under Knud den Hellige, der regerede landet mellem 1080 og 1086.

Et unikt fund
Det særlige ved den ene af de to synlige mønter i tutten er, at den måske er udmøntet i AROS altså vor dages Aarhus. Det er ikke hidtil kendt som udmøntningssted på denne tid. Derfor kan Svend Eriks fund fra Tindbæk altså være den første mønt, vi kender til af denne type. Det er et unikum.

Kort om Knud den Hellige
Knud den Hellige endte i øvrigt sine dage d. 10. juli 1086 i Skt. Albani Kirke, hvor han blev dræbt sammen med sin bror Benedict og 17 hirdmænd. De havde søgt tilflugt i kirken efter et jysk oprør mod kongen. oprøret skete oven på et fejlslagent togt til England, som skulle have erobret det tabte land tilbage.

 

  •  

Et hængesmykke og en ornamenteret genstand i bronze

 

På grund af travlhed på den arkæologiske arbejdsmark gled månedens detektorfund for april 2018 ud. Derfor er vi tilbage med dobbelt styrke for maj.


Månedens dobbelte detektorfund er begge gjort af Flemming Sørensen, der har været både ihærdig og heldig.

 

Nr. 1: Hængesmykke i sølv
Det første fund er et hængesmykke i sølv fra vikingetiden. Det blev fundet ved Skals. Smykket er i Terslev-stil, opkaldt efter smykker af samme type fundet i en stor vikingetids sølvskat ved Terslev på Sydsjælland.

Smykket måler 4,5 x 3,7 cm. Dateringen er midten af 900-tallet.

 

 

Nr 2: Ornamenteret bronzegenstand
Det andet fund er også fra vikingetiden. Det dukkede op af mulden kun ca. 5 km længere mod nordvest ved Nr. Rind. Den fint ornamenterede bronzegenstand i Umesstil har formentlig været monteret som beslag på en større genstand, da den kun er ornamenteret på den ene side. Men hvad har den siddet på som udsmykning? Vores indledende forslag var en mankestol, som det bl.a. kendes fra Mammen-fundet. Men jernresterne i stykket indikerer noget andet. Måske er det nok snarere den ene af to kindplader til et hestebidsel. Selve biddet har sandsynligvis været af jern, og det er det, vi ser rester af.

Stykket måler 8 x 4,5 cm. Dateringen på beslaget fra Nr. Rind er også fra vikingetiden - omtrent midten af 1000-tallet.  

 

 

 

 

En historisk sølvmønt

 

Månedens fund er fra 1600-tallet. Det er således noget yngre end de fund, vi plejer at beskæftige os med her på siden.


Det drejer sig om en vægtig sølvmønt på 28,5 gram med en diameter på 4,4 cm. Mønten er fundet af Morten Sahl Carlsen ved Hjermind nord for Bjerringbro. Der er tale om en såkaldt Taler, som er slået under Kejser Ferdinand 2. i 1624.

Mortens bror Henrik fandt faktisk også en flot, stor sølvmønt fra 1624 ved Hjermind i 2016. Den er ligeledes slået under Ferdinand 2. De to mønter er dog fundet så langt fra hinanden, at de næppe stammer fra samme begivenhed.  

Historien bag mønten

Under den danske deltagelse i Trediveårskrigen, kaldet Kejserkrigen 1625-29, lod den danske konge Christian 4. sig vælge som hærleder af en sammenslutning af nordtyske fyrstendømmer, da det danske rigsråd nægtede at lade kongeriget deltage i krigen.

Efter flere drabelige slag med bl.a. den Tysk-romerske Kejser Ferdinand 2.s hær blev Christians hær slået tilbage, og Jylland blev erobret af den Katolske liga i 1627.
Mange skatte bestående af sølvtøj og sølvmønter blev gemt af vejen i den jyske muld i denne periode.

Sandsynligvis er mønterne kommet herop med soldaterne under Kejserkrigen. De har måske brugt den til at købe varer for, og dermed er mønterne endt hos lokalbefolkningen. Eller måske har en af Hjerminds indbyggere tjent i hæren under Christian 4. Eller…? Mulighederne er mange.

Lidt om møntenheden

Møntenheden Taler stammer fra udmøntningsstedet Hall i Tyrol og kan følges tilbage til 1486. Taler refererer til dalen i alperne og blev i de følgende århundrede en fælles overordnet betegnelse for store europæiske sølvmønter. Senere bliver navnet forvansket og er formentlig også oprindelsen til Dollar.          

Derfor er mønten danefæ, selvom den dateres til senere end 1536

Det her en gentagelse fra tidligere Månedens fund, men nok værd at gentage.
Overordnet set står der i danefæreglerne, at alle mønter fra 1536 og før er danefæ, mens dem fra 1537 og frem ikke er danefæ. Læs mere her. 

Det særlige ved denne mønt er, at den er danefæ - selvom den er efterreformatorisk, fordi der er særbestemmelser for særligt store sølv- og guldmønter fra efterreformatorisk og nyere tid. Det skal understreges, at der ikke må handles med fund, der er kategoriseret som danefæ. 

 

 

 

 

Februar 2018: Forgyldt pladefibel i Borrestil

 

Månedens detektorfund i februar er sådan set lidt snyd, fordi dette fund slet ikke er fra i år. Det er tilbage fra oktober 2017, hvor finderen Peter Grapenthin havde en af de bedre dage med detektoren.

 

Vi fik først dette fund ind på museet kort før jul, og midt i juletravlheden blev det lidt glemt… Nu dukkede den op af kassen igen og smuk og forgyldt - det er den jo. Det drejer sig om en lille ca. 2,5 x 2 cm, let oval pladefibel med indtrukne sider.

Stilen er den såkaldte Borrestil, som primært kendes fra ældre vikingetid i 800- og starten af 900-tallet. Særligt kendetegnende for Borrestilen er de små nærmest trekantede hoveder, der har Mickey Mouse lignende ører.

På fiblen - eller dragtspændet om man vil - har der siddet et lille hoved og kigget mod hver sit verdenshjørne.

Den lille, fine pladefibel er fundet nord for Vester Tostrup.

 

 

Januar 2018: en gulddrage


Månedens fund er for os på Viborg Museum en lidt ukendt størrelse. Guldfiguren forestiller naturligvis en drage, og den har ganske sikkert siddet som afslutning på en genstand. Men på hvilken genstand?


Gulddragen er fundet af Rasmus Søndergaard ved Øster Kølsen. På museet kunne vi godt tænke os nogle gode bud på, hvad figuren har været brugt til. Detektorfører Rasmus Søndergaard har derfor for nyligt vist et billede af gulddragen til medlemmerne af Facebook-gruppen Detektor Danmark. Det resulterede i flere forslag til, hvad den har været anvendt til. Desværre resulterede det ikke i en sikker identifikation.

Et par forskellige bud går på, at der kan være tale om et stokkebeslag eller en knivende. Intet er derfor afklaret – ikke engang gulddragens alder kender vi med sikkerhed. Stilen er dog umiskendelig kinesisk inspireret.

Har du et forslag - gerne med en parallel til dragen - hører vi derfor meget gerne fra dig. Du kan sende en mail til Mikkel Kieldsen (mik@viborg.dk) eller skrive en hilsen med dit forslag til Viborg Museum på Facebook.

Vi ønsker alle et godt nytår fra os på Viborg Museum!

 

 

 

December 2017: Et stiliseret mandeansigt på et bronzesmykke

 

Månedens detektorfund i december er et stiliseret mandeansigt omgivet af dyreflet på et bronzesmykke fra yngre germansk jernalder.

 

Kris Astrup havde egentlig ikke den store tro på at finde noget særligt på de marker ved Løvel, som han netop havde fået tilladelse til at søge på med sin detektor. Men allerede den første dag var der gevinst.

Pulsen kom op og hænderne i vejret, da han så, hvad der kiggede tilbage på ham fra mulden. Et stiliseret mandeansigt på et bronzesmykke omgivet af dyreflet fra yngre germansk jernalder (550-750 e.Kr.).

Der er tale om en såkaldt pladefibula. Smykket har i højpoleret tilstand med hjælp af nåleanordningen på bagsiden siddet og prydet klædedragten.

Grundformen af det rektangulære smykke er godt kendt, mens vi ikke mindes at have set en lignende udsmykning her fra Viborgegnen. Der findes dog lignende stykker fra Gl. Lejre på Midtsjælland.

Tillykke til Kris med det flotte fund, der af Viborg Museum er udvalgt som månedens detektorfund i december!

 

 

En pragtfibel fra Lee

 

Månedens fund er en virkelig fantastisk smuk sag. Den forgyldte bronzefibel har tre indlagte granatsten.

 

Den er dekoreret med cirkulær stempelornamentik og har en gennembrudt spiralplade, som har beskyttet spiralen til nåleanordningen på smykkets bagside.

Granatstene må være importeret fra Norge, Sverige eller området omkring Rhinen, hvor der er de nærmeste naturlige forekomster af denne halvædelsten. Udformningen af smykket er udpræget nordisk. Dateringen er slutningen af ældre -eller starten af yngre germansk jernalder omkring 550 e.Kr.

Der kendes kun to lignende fibler fra Danmark. Den ene fra en udgravning ved Stavnsager øst for Randers, den anden blev fundet med detektor på Midtsjælland. 

 

Smykket her er fundet af Rasmus Søndergaard ved Lee nord for Bjerringbro.

 

 

 

Månedens fund er et stykke af en bronzenål

 

Bronzenålen er formet som en skivehovednål med et guldbelagt, ornamenteret hoved, der er svagt hvælvet. Den er ornamenteret med fem cirkler. Nålen er også ornamenteret på hele den bevarede del af nålen, hvilket er meget usædvanligt.

 

Detektorfører Henrik Vinter fandt månedens detektorfund. Nålens bevarede længde er på 3,7 cm. Bruddet ser ud til at være relativt nyt. Efter Henrik Vinters fund har Viborg Museum været på arbejde i marken uden for Gulev syd for Bjerringbro for at foretage en mindre undersøgelse. Undersøgelsen påviste væsentlige rester af en gravhøj.

Detektorføreren tog lige en tur mere
Nogle uger efter fundet af bronzenålen var Henrik igen på tur over marken med sin detektor. Her fandt han spidsdelen af en bronzenål, der formodes at være fra samme nål. Dette stykke er 4,7 cm langt og uornamenteret. Her ser brudfladen ud til at være gammel. Hvis det er korrekt, at de to dele er fra samme nål, har den altså været over 8,5 cm lang.

 

 

Lidt om denne type nål
Nålen kaldes en Baudou's type XXVB1 og dateres til yngre bronzealder periode IV, ca. 1100-900 f.Kr.
Hvis du vil vide mere, kan der virkelig nørdes igennem med bogen: Evert Baudou: "Die regionale und chronologische Einteilung der jüngeren Bronzenzeit im Nordischen Kreis.”

 

 

 

 

Månedens fund er en ægte guldmønt

Guldmønten er fra 1422. Den er rullet sammen, så den har kunnet sidde på en kæde eller i en lædersnor.

 

Den kan stamme fra en medgift, som vi ved har været en tradition i området omkring Tautenburg i Tyskland. På samme mark ved Skjern Hovedgård er der fundet et lommesolur, som meget vel kan være fra samme egn. Muligvis har adelsslægten på Skjern Slot/Hovedgård haft alliancegiftemål med en adelsslægt fra Tautenburg området. Guldmønten er fundet af Peter Werner.

 

 

Du kan læse mere om emnet her.

En skinnende sol – apropos det danske sommervejr

 

Månedens fund ser måske ikke ud af meget. Men det har i sin oprindelige form været en prægtigt skinnende solskive.

 

Det er et meget fint fund. Selvfølgelig er vi på museet lidt ærgerlige over, at det ikke lykkedes detektorføreren Kim Bloch at finde yderligere af den oprindelig fint dekorerede bælteplade ved sine afsøgninger øst for Almind. Det ville have været fint med bæltepladen i "samlesæt", men sådan skulle det ikke være.

Stykket er den midterste del af en bælteplade med spiralornamentik og er fra den sidste del af ældre bronzealder omkring 1400-1100 f.Kr.

 

 

Et stykke af en bælteplade fundet ved Almind i 2017

 

En hel og meget smuk bælteplade fra Langstrup på Nordsjælland med samme spiralornamentik pryder den danske 200 kr. seddel.

 

 

 

Du kan læse mere om bæltepladen fra Langstrup på Nationalmuseets hjemmeside

 

Almind Nord 2017.jpg

Månedens fund – sommerens gåde.

 

Månedens fund er lidt af en gåde for os på Viborg Museum. Vi har simpelthen ikke set noget lignende. Og de normale ”livliner” har ikke kunnet pege os i en retning, som giver en sikker identifikation af tid, sted og anvendelse.

 

Månedens fund er en bronzefigur, som vejer 64,7 g og har fladt baghoved med en let fladhamret nitte. Den er ca. 45 mm høj og har en rundet bund, så den ikke kan stå. Det er formentlig en kvindefigur ud fra hårpragten at dømme.

Vores bedste bud er, at figuren - via nitten bag på hovedet - har været fæstet i seletøj. Så muligvis hesteudstyr. Men er den dansk eller er det importeret? Og har den overhovedet en høj alder? Vi vil naturligvis gerne høre fra dig, hvis du har et bedre bud eller har set noget lignende og kan pege os i den rigtige retning.

Fundet er gjort af Leif Malmberg ved Daugbjerg i et område, hvorfra vi tidligere har modtaget detektorfundne metalgenstande fra både vikingetid og middelalder. 

DSC_0002.jpg

Juni 2017: En korsfibel af råhedetypen

 

Månedens detektorfund er fra ældre vikingetid, hvilket i runde tal vil sige 800-tallet. Der er tale om et dragtsmykke – en såkaldt korsfibel af Råhedetypen.

 

Denne type fibel er opkaldt efter en lokalitet sydvest for Ribe. Smykkets form er et ligearmet kors med streg- og cirkelornamentik. På bagsiden har der været en nåleanordning med spiralfjeder. Denne har fungeret som lukning til at holde klædestykker sammen.

Lidt om fiblens form
Korsformen har uden tvivl båret en Kristen symbolværdi. Korsfiblerne vidner således om en tidlig kristen indflydelse i det nordiske områdes symbolverden.  

Mest udbredt i Jylland
Detektorarkæologien har bragt denne særlige smykkeform frem og gjort vores kendskab til udbredelsen af typen meget mere nuanceret. Således kendte man i 2011 til 18 fund af denne type. Så vidt vi ved, kendes der i dag til 43 stykker. Smykketypen har sin hovedudbredelse i det jyske med den største koncentration omkring Ribe.

Fundet ved Sønder Rind
Månedens detektorfund er gjort af Per Jensen med en Deus-detektor ved Sønder Rind.

Læs mere om korsfibler
Hvis du vil vide mere om korsfibeltypen, har Claus Feveile skrevet om det i tidsskriftet KUML fra 2011.

Se hvordan du skaffer årbogen.

Månedens detektorfund juni 2017.jpg

Maj 2017: Endnu en smuk celleemaljefibel

 

Månedens detektorfund er endnu en gang en celleemaljefibel. De er utroligt fine og relativt sjældne, så dette fund fortjener titlen som månedens detektorfund.


Der er indtil videre fundet fire celleemaljefibler i Viborg Museums ansvarsområde: En blev fundet i kaserneområdet i Viborg, en blev fundet i Lee nord for Bjerringbro, en i Kirkebæk vest for Viborg Den nye fibel er fundet af Mark Pauls ved Nørre Rind.

Kort om celleemaljefibler
Fiblen er et meget smukt kvindesmykke fra slutningen af vikingetiden eller starten af middelalderen - det vil sige sidst i 900-tallet til slutningen af 1000-tallet. Smykket er en såkaldt celleemaljefibel af angelsaksisk- sydskandinavisk type. Som betegnelsen antyder, har den sin hovedudbredelse i Sydskandinavien og Sydøstengland.
Smykkeformen med indlagt emalje er inspireret af de ældre korsemaljefibler, der i sin oprindelige form stammer fra det karolingiske og efterfølgende ottonske rige i det centrale Europa i 800 og 900-tallet.

Emaljeprocessen
Emaljen er lavet ved at udfylde de enkelte felter med et glasgranulat, hvorefter det varmes op til glassets smeltepunkt (ca. 800 ⁰C). At lave sådanne smykker har krævet et indgående kendskab til materialerne, og processen er har været tidskrævende. Det må formodes, at kun ganske få specialiserede håndværkere har kunnet udføre emaljesmykker.”

Månedens detektorfund maj 2017.jpg

April 2017: En flot danefæ-sølvmønt

 

Månedens fund er en flot, stor sølvmønt på 9,5 g fra 1644 slået under Christian IV i København, Glückstadt eller Christinia (Oslo).

 

 

Beskrivelse af mønten
Forside: monogram
Bagsideindskrift: JUSTUS (JEHOVA) JUDEX. På grund af denne indskrift kaldes mønten også Hebræer.

Her blev mønten fundet
Mønten er fundet ved Elsborg (mellem Rødkærsbro og Kjellerup) af Søren Holten-Møller.
Vi kender ikke til bebyggelse fra 1600-tallet i området, hvor mønten blev fundet, så den er formentlig tabt ved markarbejde eller lignende.

Mønten er danefæ
Overordnet set står der i danefæreglerne, at alle mønter fra 1536 og før er danefæ, mens dem fra 1537 og frem ikke er danefæ (http://natmus.dk/salg-og-ydelser/museumsfaglige-ydelser/danefae/hvad-kan-vaere-danefae/). Det særlige ved denne mønt er, at den er danefæ - selvom den er efterreformatorisk, fordi der er særbestemmelser for særligt store sølv- og guldmønter fra efterreformatorisk og nyere tid. Det skal understreges, at der ikke må handles med fund, der er kategoriseret som danefæ.

Historien bag mønten
”Hebræer 1 og 2 marker blev udmøntet som krigsmønt i årene 1644-47 i København, Christiania og Glückstadt (1). Udmøntningen blev beordret af Christian IV efter svenskernes uvarslede angreb på Jylland i december 1643.

Kongen ansatte en møntmester
Hen(d)rich Köhler blev ansat som møntmester den 27. marts 1644. Han skulle ifølge sin bestalling slå mønter 9 1/2 lødige (af den 16 lødige mark, dvs. en finhed på 59,3 pct. sølv) (2). Bestallingen nævner ikke noget om møntfoden, men i et brev dateret den 20. januar 1644 til rigshofmesteren Corfitz Ulfeldt henviser kongen til "de danske Mark, som er slagen i min tid" med tilføjelsen "så tør ingen videre Ordre gøres om Myntens valør" (3). Kongen ønskede således ingen åbenhed om udmøntningen.

Manglende fortjeneste resulterede i opskrivning af mønter
”De gamle 1 marker blev slået 25 senere 27 stykker på marken brutto og havde en slutværdi på 20 skilling dansk (4). Udmøntningen startede følgelig med fremstilling af de i dag yderst sjældne (prøve-) 20 skillinge. Da disse imidlertid ikke gav tilstrækkelig fortjeneste, valgte man i stedet at opskrive mønterne til 2 mark (= 32 skilling), som derefter blev udmøntet 21 stykker på den 9 1/2 lødige mark, hvilket gav nogenlunde samme fortjeneste som de gamle 1 marker (5).” fra Dansk Mønt.

 

 

 

10456X1 for og bag stor.jpg

Marts 2017: En trefliget fibel 

 

Månedens detektorfund er en såkaldt trefliget fibel (dragtspænde) med rankeornamentik fra ældre vikingetid omkring 800 e.Kr.

Det var Morten Nielsen, der fandt denne spændende fibel med sin DEUS detektor ved Daugbjerg 18 km vest for Viborg. Fiblen har været brugt som et dragtspænde, hvor det har holdt sammen på et sjal eller en kappe.

Detaljer:

Fiblen er med sine 6 cm i bredden noget større, end vi normalt ser for denne slags dragtspænder. Materialet er bronze, der oprindelig kan have været forgyldt. Det ser vi ofte spor efter. Hvis der oprindeligt har været guld på fiblen, er det eroderet af. Til gengæld er der rester af fortinning på bagsiden. Det har man formentlig gjort for, at den ikke skulle smitte af på dragten når bronzen begyndte at irre.

Et lidt sjovt aspekt ved denne fibel er, at den har rester af to nåleskeder bag på. Det vil sige, at den er gået i stykker og fiblens ejer har efterfølgende valgt at ofre tid og bronze på at reparere den.

 

Fakta om trefligede fibler

Trefligede dragtspænder kom for alvor på mode som smykketype i slutningen af 800-tallet. I sin udformning er trefligede fibler inspireret af lignende stykker fra det karolingiske område (det nuværende Frankrig). Her var funktionen dog en noget anden. Den tjente som remfordeler i sværdophænget til krigsudstyr.

 

Fiblens rejse til norden

Hvordan ender den så i det nordiske område som smykke? Man kan jo forestille sig, at remfordelere er taget med hjem som krigsbytte eller fra plyndringstogter. Formen har appelleret til de nordiske beboere og bliver i de senere typer udsmykket i komplicerede mønstre i de nordiske dyrestilarter opkaldt efter Jelling og Mammen.

 

 

 

09759X-2.JPG

 

Februar 2017: Endnu et pragtfund fra germansk jernalder 

  

I starten af januar 2017 fik vi en meget stor korsformet fibel indleveret. Finderen var denne gang Lars Birch Kristensen og fundet blev gjort ved Finderup sydvest for Viborg.

 

Minder om fund fra november 2016

Det er interessant, fordi vi også i november 2016 fik indleveret en særlig stor, korsformet fibel, der er en sjældenhed. Den nyeste fibel er den mindste af de to. Dateringen er naturligvis den samme for begge fund: ældre germansk jernalder 375-550 e.Kr.

 

Er det mon fra samme kunstnerhånd?

Der er 23 km i luftlinje mellem de to fund fra Finderup og Hjermind. Og selvom fiblen fra Finderup med en samlet længde på 11,5 cm er 1,5 cm kortere, kommer tanken naturligvis, om det kunne være den samme håndværker, der har lavet de to smykker? Grundformen er ens, men ornamentikken er ikke. Og materialet er bronze, hvorimod fiblen fra Hjermind var af sølv. Så der er ikke belæg for at sige, at det er samme mand eller værksted, der står bag.     

 

MD_februar_2017.jpg