
Kom med på en tidsrejse bagom kulisserne på Viborg Museum
Viborg Museum, Sundhed og Omsorg Viborg Kommune og TUCV inviterer til kulturoplevelser for borgere med Alzheimers og ledsagere.
Kom helt tæt på historien
Som en del af et europæisk projekt tilbyder Viborg Museum to forløb for borgere med Alzheimers sygdom og deres ledsagere.
Her får du mulighed for at komme bagom kulisserne på museets magasin eller komme med på en tidsrejse gennem byvandringer i Viborgs historiske gader.
Du får et særligt kig ind i historien, når vi rører ved historiske genstande og kommer helt tæt på personlige fortællinger.
Her er også mulighed for at møde ligesindede. Vi prioriterer en god dialog og et godt fællesskab.
Du kan i foråret vælge mellem to forskellige forløb, der på hver deres måde tager dig med på en rejse ind i historien. Der vil være forplejning, og begge forløb afsluttes med en lille gavepose.
Minder du kan røre ved
Vi besøger museets magasin og ser på historiske genstande, der rummer personlige fortællinger.
2/3 - Genstand og historien
9/3 - Din genstand, din historie
16/3 - Du er en del af historien
23/3 - Fortællinger
Afvikles torsdage i marts kl. 10.00-12.00.
Bevægelse gennem tid og rum
Vi tager på en rejse gennem tiden og byen. På byvandringer hører vi om byens liv, mennesker og bygninger i forskellige perioder.
2/5 - Besættelse og befrielse
9/5 - Barndom og opvækst i byen
16/5 – Barndom og opvækst i byen
23/5 - Din by, dine billeder
Afvikles tirsdage i maj kl. 10.00-12.00.
Tilmelding og kontaktinformation
Du har mulighed for at tilmelde dig og din ledsager et eller begge forløb.
For tilmelding eller spørgsmål kontakt Bettina på:
mail: beb@viborg.dk
tilf.: 61 89 78 28