Udgravning på Arnbjerg
Senest opdateret: 25-06-2018
I forbindelse med næste etape af udstykning af grunde på den nye bydel i Arnbjerg, har Viborg Museum siden februar været i gang med en arkæologisk forundersøgelse af de godt 40 ha. Ved en forundersøgelse graves muldlaget af i 3 meter brede baner med en stor gravemaskine, så arkæologerne kan se sporene af fortidens aktiviteter under muldlaget. Søgegrøfterne blev gravet med 15 meters afstand i en nord-sydlig orientering, så chancerne for at finde de skjulte fortidsminder er størst. Der er ved forundersøgelsen fundet spor af bosættelse fra en periode der dækker omtrent 3000 år fra den sidste del af stenalderen (ca. 2000 f.Kr.) til overgangen mellem vikingetiden og middelalderen (ca. 1000-1100 e.Kr).
En del af sporene ligger spredt ud over arealet, mens der på højningen mod nordvest er en koncentration af bebyggelse, særligt fra bronzealderen. Udgravningen af de omfattende fortidsminder fortsætter henover sommeren og siden her bliver opdateret med nye indlæg.
For yderligere information kontakt: Casper Sørensen
Mobil: 41 71 91 76
Email: c7s@viborg.dk
Åben udgravning
Syv onsdage hen over sommeren er det muligt ved selvsyn at følge med i udgravningen ved Arnbjerg, hvor arkæologer fra Viborg Museum fortæller om det de er gang i med netop nu.
Der er "åben udgravning" syv onsdage fra den 27. juni og til og med onsdag den 8. august. Alle gange begynder rundvisningen kl. 14.
Deltagelse er gratis og tilmelding er ikke nødvendig. Mødestedet er ved skurvognen efter Søndersøvej nr. 76, Viborg.
Se et indslag fra TV Midt/Vest, ved åben udgravning den 11. juli 2018 klik her -->:
Vi har nu været i gang med udgravningen af det store bosættelsesområde i de sidste par uger. Omtrent 6.000 m2 af de i alt 45.000 er udgravet, og yderligere ni konstruktioner har set dagens lys efter 3000 år under mulden. På oversigtsplanen nedenfor er omridset af de 9 huse vist med gråt, og som man kan se, er de meget forskellige i deres udtryk. Fem af konstruktionerne kan udskilles som langhuse, og har fungeret som beboelse for familierne, formentlig i bronzealderen.
Zoomer vi ind på et par af langhusene opstår en interessant detalje i udviklingen af byggeskikken. Langhuset har været en central del af familiens hjem siden omkring 4000 f.Kr., hvor vi bliver bønder og bosat mere permanent samme sted. I de første 2600 år var husene bygget som to-skibede huse, med én række tagstolpehuller i midten, som vist på tegningen nedenfor til venstre. Omkring 1600 f.Kr. udvikles denne byggeskik, og husene bygges nu med to rækker af tagbærende stolper inde i huset, i husets længderetning som tre-skibede (tegning til højre). Skiftet sker i den tidligste del af bronzealderen, omtrent samtidigt med en række andre store forandringer i det daværende samfund. Det er derfor en vigtig ændring af den langvarige byggetradition, vi ser eksempler på.
På vores udgravning har vi netop fundet to huse, der viser denne forskel. På plantegningen, nedenfor, ses til venstre grundplanen af et to-skibet hus, mens der til højre ses et tre-skibet hus. Længden på det to-skibede hus er 17,5 m og bredden 6,5, altså omtrent 110 m2 under tag. Det treskibede er 17,3 m langt og 6,5 m bredt, så de to huse er omtrent lige store. Begge huse er orienteret i samme retning, og det er derfor ikke usandsynligt, at det tre-skibede har afløst det to-skibede efter endt brug. De to huse er således et sjældent eksempel på skiftet i byggeskik på samme plads.
De resterende bygninger består af fire dårligere bevarede langhuse, hvor væggen ikke er bevaret samt tre mindre konstruktioner, der sandsynligvis har fungeret som lader eller håndværkshuse.
Da udgravningen af det store bosættelsesområde nu er i gang, er der også spændende historier at fortælle. Der vil derfor være åben udgravning hver onsdag fra d. 26. juni til 8. august klokken 14. Har kan du komme og høre om de spændende fund, der er gjort på udgravning indtil nu og se, hvad arkæologerne laver netop nu. Da udgravningen fortsætter henover sommeren vil der hver uge være noget nyt at vise frem.
Fra stenalderen til bronzealderen
06-06-2018
Siden sidst har vi fortsat udgravningen af endnu et mindre bosættelsesområde ude på Arnbjerg. Vi har arbejdet os frem i tiden og har forladt stenalderen til fordel for bronzealderen. Her har vi udgravet sporene efter seks huse, der formodes at tilhøre den sidste halvdel af bronzealderen eller overgangen til jernalder mellem 1100-400 f.Kr. Bosættelsesområdet ligger inden for den grønne indramning på det nedenstående oversigtskort.
Oversigtskort. Den gule indramning er det prøvegravede område. Inden for det grønne område ligger det omtalte bosættelsesområde. Det røde kors viser hvor arkæologernes skurvogn er placeret under resten af udgravningens forløb henover sommeren.
Oversigtsplan med placering af de seks huse.
De 6 huse er bygget efter samme model som treskibede huse, med de tagbærende stolper inde i huset. Husene var mellem 9 og 20 meter lange.
Husene har formentlig ikke været samtidige, i hvert fald højst et par stykker af gangen. Muligvis er det den samme gård, der er flyttet rundt i område efterhånden som bygningen skulle fornyes.
I et af husene fandt vi flere genstande, der har tilhørt dagligdagen for den bosatte familie i huset. På figuren nedenfor kan grundplanen på huset ses. Det grønne omrids viser omtrent, hvor husets vægge har gået, mens de to sorte pile viser, hvor indgangene har været. De to rækker med sorte markeringer centralt i huset viser sporene af de stolper, der bar husets tag. Huset har haft en længde på omtrent 12 m, en cirka bredde på 5,5 m og omkring 65 m2 under tag.
Grundplan på det omtalte hus. De sorte pile viser indgangen, den røde pil fund af kværnsten.
Ved den røde pil på fandt vi en kværnsten samt rester af flere lerkar. Fotoet af kværnstenen, viser den flade side, hvor melet blev malet, ved at knuse det på den glatte overflade med en anden og mindre sten. Umiddelbart ved siden af kværnstenen blev fundet dele af et lerkar med en hank til at holde karret. Karrets rand er bevaret (til venstre i billedet), mens bunden desværre ikke blev fundet. De fine fund indikerer, at denne del af huset har fungeret som køkken i det ellers lille hus. Her blev kornet gruttet og beholderne til mad, vand og andre fødevarer stod også her. Således får vi et lille indblik i, hvordan en familie for omtrent 2500 år siden indrettede deres bolig.
Kværnsten fundet som den blev efterladt for ca. 2500 år siden, stadig klar til at male melet. Stenene ved siden af og under har fungeret som fundering i det løse sand, så den stod fast når kornet blev malet.
Større skår af lerkar, med bevaret hank og rand. Når sådanne skår bliver vasket og gennemgået kan de hjælpe arkæologerne med at foretage en nærmere datering. Moden på lerkar svingede nemlig i løbet af få generationer.
Arkæologerne udgraver lerkar (i forgrunden) og kværnsten baggrunden).
Indlæg 2: Seneste nyt fra stenalderen
23-05-2018
I den seneste uge har vi fortsat udgravningen på Arnbjerg. Området der blev omtalt i det første indlæg er nu færdigudgravet. På oversigtskortet nedenfor ses den samlede oversigt over det undersøgte område. Det sydligst-liggende areal inden for den lyseblå indramning skal ligge i grønt område, og fortidsminderne her behøver ikke blive udgravet. Derimod skal der laves boliger og regnvandsbassin inden for det grønne, og fortidsminderne er her blevet udgravet. Der blev fundet spor efter i alt fem huse, hvis omrids er markeret på kortet med rød og blå. De røde er huse fra den sidste del af stenalderen omkring 2300-1700 f.Kr., mens det blå er et såkaldt treskibet hus, der formodes at være fra den første del af jernalderen mellem 500-200 f.Kr. Jernalderhuset er formodentlige en del af en lille landsby der ligger inden for det grønne område.
Oversigt over det omtalte område.
På kortet er med pil vist et enkelt af stenalderhusene, der her skal omtales yderligere. Huset er ligesom det hus der blev undersøgt i sidste uge fra den sidste del af stenalderen. På billedet nedenfor ses et oversigtsfoto af huset, hvor dets væg er vist med stiplet linje. Væggen består af stolpehuller efter nedgravede pæle, hvorimellem der oprindeligt var fletværk. Derefter var vægge lerklinede, så de kunne skærme husets beboere for vejr og vind. I husets vestlige del ligger forsænkningen, der er vist med blåt omrids. I det nordøstlige hjørne blev der fundet en lille nedgravning vist med rødt, der sandsynligvis har været anvendt til opbevaring. Gruben er nedgravet i jorden, og siderne har derfor haft en afkølende effekt, så denne kan have haft funktion som køleskab for husets beboere. Der blev i dette hus ikke fundet spor efter de stolper, der har båret taget.
Oversigtsfoto over det omtalte hus
Fundene fra dette hus var ikke ligeså fine som i det først undersøgte hus. Der blev dog i et vægstolpehul (grøn pil) fundet en såkaldt lommeskålsten, hvis funktion er ukendt. Et skåltegn er en mindre fordybning i en sten, og de kendes i utallige eksempler fra helleristninger fra hele Skandinavien.
Foto af lommeskålstenen
Arkæologerne fortsætter udgravningen på Arnbjerg. På oversigtskortet nedenfor udgraves i den kommende uges tid ved det røde kryds, tæt på Søndersøvej. Kig forbi eller følg med her på siden for at se, om de kommende undersøgelser også står i stenalderens tegn.
Oversigtsplan over området. Der udgraves pt. ved det røde kryds
Indlæg 1: Forundersøgelsen og de første fund
09-05-2018
På oversigtsplanen nedenfor er søgegrøfterne vist som lange hvide striber. Den gule afgrænsning viser omfanget af denne etapes arkæologiske forundersøgelser. De grønne områder er færdigudgravet, mens de mørkeblå og røde er områder, der stadig mangler at blive udgravet. Inden for det den røde ramme er der fundet en stor bebyggelse der formodentligt strækker sig fra overgangen mellem stenalderen og bronzealderen til overgangen til jernalder mellem 1700-500 f.Kr. Herudover er der også spor efter bebyggelse fra overgangen til vikingetid omkring 1000 e.Kr. Det lyseblå område er et område med fortidsminder fra jernalderen og stenalderen, men da dette ifølge planerne skal være grønt område i det fremtidige boligkvarter, bliver fortidsminderne ikke ødelagt ved anlægsarbejdet, og kan derfor bevares i jorden for eftertiden. Det samme gælder for det lilla område mod nord.
Oversigtsplan over området.
Museets arkæologer arbejder i den kommende uges tid med udgravning, der hvor det røde kryds er sat på kortet. Her er der fundet spor efter tidligere beboere ved Viborg-søerne fra to perioder. De tidligste er fra den sidste del af bondestenalderen mellem 2350-2000 f.Kr. der er undersøgt sporene fra et såkaldt toskibet hus med forsænkning. Vægten fra husets tag blev båret af 4 solide stolper på række midt i huset. Den østlige del har været gravet en smule ned i jorden, mens den vestlige var placeret på jordens overflade. Nedenfor kan ses en oversigtsplan over husets grundrids der udgøres af den røde stiplede linje, anlægget med tyk streg er forsænkningen, de mørke stolpehuller er rækken af tagbærende mens de røde med krydsskraveringer er ildsteder. Huset har været knap 15 m langt og 6 m bredt med omtrent 85 m2 under tag.
Grundplan over stenalderbøndernes hus
Husets stolper var forkullede, så formentlig har stenalderbønderne ved søerne brændt huset ned, da det var ved at være forfaldent. I husets forsænkning findes kun beboernes kasserede genstande, der ikke længere kunne bruges. Der er dog fundet flere fine ting, blandt andet nakkeenden af en flintøkse (se nedenfor), en næsten komplet fladehugget pilespids og flere ornamenterede skår fra lerkar.
Fotos af de fine fund