Vi bliver klogere på Danmarks regeringsform og monarki i dag ved at lære om fortidens magtstrukturer. Ved at opleve historien og reflektere over den skaber vi grundlag for at træffe beslutninger om fremtidens samfund.


Museerne har siden sidste halvdel af 1800-tallet været tæt forbundet med begreberne oplysning og dannelse. De opstod bl.a., fordi samtiden pegede på, at viden om historien dels øger vores bevidsthed om os selv, dels øger vores bevidsthed om fællesskabet.

Viborg Museum spiller en central rolle i lokalsamfundet, og vi ønsker at spille en endnu stærkere rolle ved at tage fat i formidlingen af det helt særegne ved Viborg. Viborgs historie er historien om, hvordan det danske monarki har udviklet sig gennem 1.000 år, hvilken betydning kirke og tro har haft for danskerne i 1.000 år, hvordan retsstaten blev til og fungerer, og hvordan demokratiet skabtes i Danmark. Viborgs historie er en historie, der har formet os både som individer og samfund. Når gæsten i 2021 forlader Viborg Museum, har denne fået en god oplevelse, men der vil også være sket noget for vedkommende. Formidlingen på museet har sendt tanker og samtaler ud i hjørnerne af helt store emner i livet og samfundet og mindet om, at nogle af de fænomener, vore forfædre stræbte mod, kun findes i fremtiden, hvis vi beslutter det. 

 

Kongehyldning i 1584

Hvorfor skulle en kun 7-årig dreng stige op på et podie og hyldes som kommende konge?
Hvorfor i Viborg? Hvem havde valgt ham? Hvorfor havde de valgt ham?
Var der andre, de kunne have valgt? Skulle han regere helt alene?
Hvordan vælger vi konger i dag? Hvorfor er det anderledes i dag?

 

Retsopgøret 1946 - 1950


Vi tager retsstaten Danmark for givet, men den ændrer hele tiden karakter. Ved at formidle f.eks. retsopgøret – endda i selvsamme bygning hvor det fandt sted – bliver vi klogere på, hvordan retsstaten reagerer i ekstreme situationer. Og vi opbygger et grundlag for at vurdere, hvordan vi skal forholde os til retfærdighed nu og i fremtiden.

Ruderne var duggede, men nævningene kunne stadig ane Viborgs yndige dame - domkirken - stå urokkelig og majestætisk ude ved torvet. I otte timer havde de diskuteret og vurderet frem og tilbage. Skulle Gestapos hjælper og tolk Niels Riis fra Kolding dømmes til døden? Var hans ugerning af en sådan karakter, at han måtte lade livet herfor? To af mændene hvilede et øjeblik i vindueskarmen og kiggede søgende over på kirken. Men her var ingen hjælp eller trøst at hente. I dag var det ikke op til Vorherre at dømme over de levende. Det var op til dem.

Kan man indføre dødsstraf med tilbagevirkende kraft? Kan dødsstraf forsvares? Hvad er et retssamfund, og hvad er ikke et retssamfund? Hvad ville vi i dag mene var en passende straf for de dømte under retsopgøret? Hvordan straffe vi i dag mennesker, der samarbejder med Danmarks fjender?