De Fem Halder
Projektet De Fem Halder er et formidlingsprojekt, der arbejder med at gøre historien mere tydelig. Det indbefatter målrettede forskningsbaserede arkæologiske undersøgelser, som skal tilvejebringe ny viden om såvel de tre middelalderlige voldsteder, såvel som de to herregårdsfaser i området ved Hald Sø syd for Viborg.
Den nye viden skal indgå i en nyformidling af De fem Halders historie. Bag projektet står Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen, Viborg Kommune, samt venneforeningen De Fem Halder, og det er generøst støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 50 mio. kr. De arkæologiske undersøgelser og faglige dokumentation heraf udføres i 2016-24 af Jesper Hjermind og Lars Agersnap Larsen med flere fra Viborg Museum.
Indtil for få år siden havde vi en begrænset og uklar viden om områdets historie. Men takket være målrettede arkæologiske undersøgelser kan vi i dag afvise mange tidligere fortolkninger. I stedet står vi med en helt ny og opsigtsvækkende viden om borgene på Hald.
Den ældste af Hald-borgene er Gammel Hald, som på baggrund af de nye undersøgelser må opfattes som en aldrig færdiggjort borg fra anden halvdel af 1200-tallet.
I 1346 erhvervede Niels Bugge Hald med tilliggende og byggede borg. Han var en af landets rigeste og mægtigste stormænd. De nye undersøgelser har påvist spor af Niels Bugges borg ca. 2-3 m under borggården på Hald Slot. Her er fundet spor af en borgbanke med en tørveopbygning kantet af egepæle, der var fældet i vinteren 1347‑48. Niels Bugge blev myrdet i 1358, og herefter overgik Hald til svigersønnen Godskalk Skarpenberg. I hans ejertid belejredes borgen ud på halvøen formentlig af kong Valdemar Atterdag i 1372, og den nærliggende Brattingsborg er efter alt at dømme en belejringsanlæg fra denne begivenhed. Borg kom efterfølgende i kongemagtens besiddelse.
I 1393 gav Margrete 1. Hald til Viborg bispestol på den betingelse, at borgen skulle rives ned og materialerne bruges til Vor Frue kapel ved Viborg Domkirke. Viborg bisperne byggede på halvøen i 1400-tallet, eftersom undersøgelser har påvist i hundredevis af nedrammede egepæle i søbunden omkring hele halvøen, hvoraf flere er dateret til 1423. Viborgs sidste katolske biskop, Jørgen Friis lod opføre en top moderne borg på stedet i 1520’erne. Det er ruinerne af den borg, som i dag er synlige ude på halvøen. Dog blev tårnet genopført i årene omkring 1900 af ejeren Christoffer Krabbe, ligesom Nationalmuseet i begyndelsen af 1900-tallet foretog rekonstruktioner af ruinerne ved bryggershuset.
Efter reformationen 1536 overgik borgen til kronen, og indtil 1662 var den sæde for skiftende lensmænd, som administrerede et meget stort område, der fra Limfjorden i nord strakte sig sydover i en halvcirkel øst og vest omkring Viborg. Dertil kom hele øen Mors. Geografisk var Hald Len blandt de største i landet. I 1664 blev Hald solgt til brødrene de Lima, da kronen bortsolgte store dele af sine besiddelser til dækning af den enorme gæld, der var en følge af Svenskekrigene. Slottets bygninger blev revet ned i 1703, da Gregers Daa i 1703 overtog Hald.
Gregers Daa lod opføre en ny hovedgård med hvidkalkede bindingsværksbygninger, på det sted, hvor parken ligger til den nuværende Hald Hovedgård.
I 1787 opførte landsdommer Frederich Schinkel den nuværende hovedbygning på Hald Hovedgård. Den blev oprindeligt bygget som portbygning til Daas hovedgård, og det er endnu muligt at se sporene af køreporten over havedøren midt på bygningen. Portbygningen blev i begyndelsen af 1800-tallet indrettet til beboelse af Ove Høegh-Guldberg, og samtidig blev Daas hovedbygning nedrevet. Det er tænkeligt, at det også er Høegh-Guldberg, der opførte de to hvide pavilloner i parken, som står på stedet for Daas hovedbygning. Frem til midten af 1900-tallet forsvandt de sidste bygninger til Daas hovedgård.
For yderligere information om projektet, kontakt Lars Agersnap Larsen på tlf: 5149 0833 eller mail: l4l@viborg.dk.
