De små landsforrædere – hævn eller reintegration? - Viborg Museum

Projekter og netværk

De små landsforrædere – hævn eller reintegration?

Forskningsprojekt om landsforræderne efter 2. verdenskrig

De Fem Halder

De Fem Halder - et formidlingsprojekt, der indbefatter målrettede forskningsbaserede arkæologiske undersøgelser

TheCityDwellers

TheCityDwellers - Migration an Health in Medieval Viborg

Yngre bronzealders kulturlandskab

Yngre bronzealders kulturlandskab - et samarbejde mellem Viborg Museum og Holstebro Museum 2010-2018

Netværk

Netværk


Nyt forskningsprojekt om landsforræderne efter 2. verdenskrig


Et nyt forskningsprojekt på Viborg Museum skal kaste lys over de danske landsforrædere, der blev dømt efter 2. verdenskrig. Fortællingen om 2. verdenskrig stopper ofte med befrielsen, da den står som en naturlig afslutning på besættelsen. Men freden og normaliteten indfandt sig ikke automatisk i efterkrigsårene, og et væsentligt led i denne proces var retsopgøret, hvor tyskernes hjælpere blev stillet til regnskab for deres handlinger under besættelsen.

Under dette opgør fik ca. 13.500 danskere en dom for landsforræderi eller værnemageri. Projektets hovedpersoner er en særlig gruppe blandt de dømte, nemlig de såkaldte ”små” landsforrædere, der fik en dom i den milde ende af spektret. Det drejer sig med andre ord ikke om torturbødler eller topnazister, men om de mange danskere, der efter krigen blev straffet for fx at have fungeret som indkøber for besættelsesmagten, for at have angivet tysk-fjendtlige danskere, eller for at have arbejdet som vagt på et af de tyske anlæg i Danmark.

Retsopgørets udgangspunkt var en udbredt hævnfølelse i befolkningen og et ønske om strenge straffe til kollaboratørerne. Allerede under retsopgøret var de små landsforrædere genstand for særlig opmærksomhed i befolkningen og en bekymring om retsopgørets ”sociale slagside”. Mange af de relativt ukomplicerede småsager kom for retten først i forløbet, hvilket gav næring til den udbredte opfattelse, at ”de små blev dømt, og de store gik fri”.

Også fra politisk hold opstod der bekymring for, om denne skævhed i retsopgøret ville medføre en bitterhed bland de små fisk, der kunne ødelægge deres muligheder for igen at blive en del af samfundet efter retsopgøret. Opmærksomheden blev flyttet fra de hårde straffe til tiden efter afsoningen og vigtigheden af landsforrædernes resocialisering og motivation for at genindtræde i det demokratiske samfund.

Med udgangspunkt i materiale fra domstole og fængselsvæsen i Viborg og andre mindre jyske retskredse vil projektet finde ny viden om disse spørgsmål: Hvad blev de små landsforrædere dømt for? Hvorfor havde de været på tysk side under besættelsen? Hvor og hvordan afsonede de deres straf? Blev der gjort en indsats for deres tilbagevenden til fredstidssamfundet og hvilke tanker lå der bag? Hvordan var deres muligheder efter krig og retsopgør?

Projektet udføres af museumsinspektør og ph.d. Dorte Kook Lyngholm 2022-2024 som et led i Viborg Museums faglige satsning på dansk retshistorie. Det er støttet af VELUX FONDEN og gennemføres i samarbejde med Sydvestjyske Museer, Vardemuseerne og Syddansk Universitet under den samlede overskrift: ”De udstødte, de uvelkomne og de beundrede. Resocialisering, velfærd og demokratisering 1945-1950”. Projektet undersøger tre marginaliserede grupper – landsforrædere, flygtninge og modstandsfolk – i overgangen fra krig til fred. Projektet giver dermed perspektiv på højaktuelle problemstillinger om bl.a. afradikalisering, medborgerskab og demokrati.

På den lange bane rummer projektet også en række spændende formidlingstiltag i samarbejde med Aarhus Universitets danmarkshistorien.dk, Nationalmuseets Vores Tid og Esbjerg Kommunes Skoletjeneste, Myrthue. Formidlingen kommer til at omfatte podcasts, web-formidling, læringsforløb for skoler og udstillinger på museerne i Viborg, Oksbøl og Esbjerg. På Viborg Museum kommer projektet til af udgøre et enestående grundlag for museets fremtidige udstilling om landsforræderne og det danske retsopgør.